Hvad skal tænketanken hedde?

Find det bedste navn til den nye tænketank, og deltag i konkurrence om et ophold for to personer på Hotel Kolding Fjord. Lederforeningens kommende tænketank indvies officielt den 8 maj, når flere end 300 ledende sygeplejersker samles til inspirationsdag i Odense. Nu udskriver vi konkurrence om navn til tænketanken.

Oprettet: 13.03.2019

Har du navnet? Lederforeningens nye tænketank skal have et godt navn, der både kan gøre os nysgerrige og samtidig også signalere, at tænketanken er en ny vigtig inspirationskilde i den danske sundhedsdebat.
Tænketanken udnytter, at ledende sygeplejersker har unik indsigt i sundhedsvæsenet og via sine medlemmers viden og indsigt skal tænketanken medvirke til at pege på nye veje til et effektivt og moderne sundhedsvæsen.

Hjælp os med at finde netop dét navn, som giver tænketanken den bedste platform for sit arbejde. Alle der indsender forslag til navn deltager i konkurrencen om et ophold for to personer på Hotel Kolding Fjord.

Vi offentliggør navnet på den nye tænketank, når vi officielt klipper den røde snor for tænketanken den 8. maj på årets store ledelsesevent i Lederforeningen - "Fagkongres 2019" - hvor vi som festlig afslutning på en dag fyldt med inspiration til dit lederliv inviterer alle deltagere til deltage i indvielsen af den nye tænketank.

Reglerne for konkurrencen

  • Alle medlemmer i Lederforeningen kan deltage med forslag til navn for den nye tænketank.
  • Sammen med selve navneforslaget skriver du en kort argumentation for, hvorfor du synes, at dette navn er oplagt. (ca. 5-10 linjer).
  • Blandt alle indkomne forslag trækkes en heldig vinder, der vinder et ophold for to personer på Hotel Kolding Fjord (to overnatninger for to personer med morgenmad).
  • Blandt alle indkomne forslag – plus eventuelle supplerende forslag – udvælges mindst to forslag, der indstilles til Lederforeningens bestyrelse. Lederforeningens bestyrelse vælger så det nye navn.
  • Du deltager altså i konkurrencen også selvom dit forslag ikke ender blandt de to navne. Skønnes det, at der ikke er egnede navne blandt de indsendte forslag, kan Lederforeningen supplere ved at indhente andre forslag.

Deadline for deltagelse i konkurrencen

Send dit forslag i en mail til Lederforeningen.

Mail til: lederforeningen@dsr.dkmrk. ”Tænketank”

Du skal indsende dit forslag senest den 27. marts.

Tænketankens nye navn offentliggøres på Lederforeningens Fagkongres 2019 den 8. maj, der foregår i ODEON i Odense.
Læs i øvrigt mere om fagkongressen og tilmeld dig til en dag fyldt med ledelsesinspiration på www.dsr.dk/lederforeningen/fagkongres2019