Kampvalg til Lederforeningens bestyrelse

En ledig bestyrelsespost til Lederforeningens bestyrelse udløser nu kampvalg. To medlemmer af Lederforeningens politiske bestyrelse er udtrådt. Mens der er suppleant til den ene post i Valgkreds Sydjylland, så skal alle ledende sygeplejersker i Valgkreds Midtjylland nu vælge mellem tre kandidater.

Oprettet: 06.09.2022

Lederforeningens bestyrelse skal have nye kræfter, og i Midtjylland har det udløst kampvalg.

Tre ledende sygeplejersker stiller op til den ledige post for Valgkreds Midtjylland i Lederforeningens bestyrelse. 

Der skal vælges nyt bestyrelsesmedlem, fordi ét af de to hidtidige bestyrelsesmedlemmer i Valgkreds Midtjylland har fået arbejde som ledende sygeplejerske et andet sted i landet, og derfor er udtrådt af bestyrelsen. Og fordi der ikke er en bestyrelsessuppleanter i kredsen i øjeblikket.

De tre kandidater kommer fra forskellige steder i valgkredsen - og med forskellige mål for bestyrelsesarbejdet, hvis de bliver valgt.

De tre kandidater:

865 ledende sygeplejersker i Valgkreds Midtjylland kan frem til den 18. september stemme på, hvem de helst ser i bestyrelsen. De to øvrige kandidater vil så blive suppleanter. Alle der kan stemme, har fået tilsendt et personligt stemmelink.

Lederforeningens bestyrelse har også fået nyt bestyrelsesmedlem fra Valgkreds Syddanmark. Suppleant Julie Elizabeth Judge indtræder i bestyrelsen, idet bestyrelsesmedlem Mette Juul Johansen netop er ansat som ledelseskonsulent i Lederforeningen.