Ledelsesspænd på hospitaler for stort

Ny undersøgelse af afdelingssygeplejerskers ledelsesspænd måler konsekvenser for ledere og medarbejdere. Mange ledere oplever, at de har ansvar for alt for mange medarbejdere, skriver Magasinet Forkant. Lederforeningen har medvirket til at søsætte undersøgelsen.

Oprettet: 08.12.2020

En undersøgelse blandt ledere og medarbejdere på landets hospitaler kan få stor betydning for indretningen af sundheds-systemet i fremtiden.

Det er forskere fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, der er i fuld gang med at undersøge, hvordan antallet af medarbejdere, som lederen på en hospitalsafdeling har ansvar for, har betydning for ledelsen og kvaliteten af ledelsen.

Hver tredje ledere svarer, at de oplever, at deres ledelsesspænd er for stort eller alt for stort, skriver Magasinet Forkant.

I undersøgelsen er i alt 855 afdelingssygeplejersker på hospitaler rundt om i landet blevet spurgt konkret til, hvordan de selv oplever deres situation og det nuværende antal medarbejdere, som de har ansvar for.

„Det er naturligvis tankevækkende i sig selv, når hver tredje leder mener, at ledelsesspændet er for stort. Det er samtidig også et vigtigt signal om, at der er mange ledere på landets hospitaler, der oplever, at deres egen ledelse kunne forbedres, hvis de havde ansvar for færre medarbejdere“, siger Lars Dahl Pedersen, der er seniorrådgiver og ansvarlig for forskningsprojektet.

Læs mere i Magasinet Forkant, dec 2020 - HER!

NB. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse afholder webinar om emnet LEDELSESSPÆND.
Webinaret holdes torsdag den 10. dec. kl. 12.30-13.00 - og har overskriften: ”Hjælp! Mit ledelsesspænd er for stort – hvad kan jeg gøre ved det?”.
Webinaret er gratis - læs mere og tilmeld dig her: Webinar Registration - Zoom