Lederforeningen relancerer Magasinet Forkant om ledelse

Med nyt moderne grafisk udtryk og nyt indhold søsætter Lederforeningen et nyt magasin til ledere i sundhedsvæsenet. Magasinet Forkant får et oplag på 5000 eksemplarer.

Oprettet: 10.03.2020

"Hvorfor overhovedet lave et magasin om ledelse? Fordi ledelse ikke bare handler om at få hverdagen til at hænge sammen."

Sådan forklarer Lederforeningens formand, Irene Hesselberg, at man i slutningen af marts søsætter et nyt magasin om ledelse, der fremover sendes til ledende sygeplejersker og beslutningstagere i sundhedsvæsenet fire gange årligt.

"Magasinet Forkant vil forhåbentlig blive ét af de gode redskaber til  inspiration og perspektiv på hverdagen. Magasinet vil handle om  ledelse i sundhedsvæsenet. Vi forbinder lederne på tværs af de mange arbejdspladser og deler oplevelser og erfaringer både fra kommunernes sundhedsindsats, fra hospitaler og fra alle de andre spændende dele af sundhedsområdet. Vi tror ganske enkelt på, at det vil medvirke til at styrke og udvikles vores fælles sundhedsvæsen," siger Irene Hesselberg.

Det nye magasin sendes automatisk til medlemmer i Lederforeningen. Premieredato for det første nummer af det nye magasin er 24. marts.

Det er både muligt at tegne abonnement på det nye magasin og annoncere i magasinet.

Læs mere om Magasinet Forkant HER