LEDERpolitik – Dialogmøde om politiske emner

Lederforeningen inviterer sygeplejefaglige ledere til en eftermiddag med politik på plakaten. Vi vender de aktuelle forhandlinger om nye overenskomster og andre politiske emner - og du får mulighed for at byde ind med dine tanker og holdninger som sygeplejefaglig leder.

Oprettet: 29.01.2021

Lige nu er corona en central udfordring i størstedelen af samfundet og i særdeleshed indenfor sundhedsområdet. Vi er også midt i politiske forhandlinger om nye overenskomster. Og rundt om i landet snakkes der også ældreservice.  

Der er med andre ord masser af aktuelle politiske emner, som det kunne være værd at vende med dine leder-kolleger og med Lederforeningen.

Tirsdag den 23. februar klokken 16.00 sætter vi vand over til virtuel kaffe og politisk dialog med ledelsesbriller.

Mød Lederforeningens formandskab …, der blandt andet vil give dig en frisk opdatering på, hvorledes de kommende ugers forløb med overenskomstforhandlinger ser ud.

Og mød sygeplejefaglige leder-kolleger til en snak om, hvordan vi som ledere allerbedst får mulighed for at præge sundhedsområdet, sundhedsdebatten … og præge vores egne vilkår som ledere. Hvad er vigtigt? Og hvordan kan vi hver især hjælpe til at løfte opgaven?

Praktisk om arrangementet "LEDERpolitik"

  • LEDERpolitik foregår som et virtuelt arrangement via TEAMS.
  • Tirsdag den 23. februar klokken 16.00 - 17.30
  • For at deltage skal du være medlem i Lederforeningen.
  • Arrangementet er gratis.
  • Tilmelding senest mandag den 22. februar.

Tilmeld dig til LEDERpolitik HER