Formand Irene Hesselberg takkede på Lederforeningens 10ende generalforsamling nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer og leder-TR. Læs også hendes velkomst samt mundtlige årsberetning, samt se Grete Christensens video-hilsen til lederne.
ÅBNINGSCEREMONI:
1000 tak til tidligere bestyrelsesmedlemmer, leder-TR´er og nuværende bestyrelsesmedlemmer og leder-TR'er.
En flok pionerer, der har været med til at gøre Lederforeningen til det den er i dag. – Uden jeres ideer, viden, opbakning, kampe og engagement havde vi ikke fået den lokale forhandlingsret, et leder-TR netværk og en lederforening, som vi kender den i dag.
I har været risikovillige, vi har truffet beslutninger om at gøre tingene anderledes, end man har været vant til i fagbevægelsen. I har udvist tålmodighed med DSR og kongressen, når det har været nødvendigt, og I har været med til at slå til, når tiden har været rigtig!
Det har været en ren græsrodsbevægelse at komme fra en kongresbeslutning om en Lederforening uden forhandlingsret og eget sekretariat til den organisation i organisationen, vi er i dag – TAK, og må Lederforeningen ALDRIG miste sin pionerånd, uanset hvor gammel den er.
Lederforeningen skal kunne forny sig i takt med samfundsudviklingen og medlemmernes ønsker og behov – hvis man ikke udvikler, afvikler man er der en klog, der engang har sagt – og det er så rigtigt sagt – længe leve lederforeningen. Vi er kommet for at blive!
Og heldigvis er vi også nået dertil, at DSR er blevet glade for, at vi er her. Her kommer en hilsen fra formand for DSR, Grete Christensen.
GRETES VIDEOHILSEN
Velkommen til alle
Lederdagen i dag symboliserer meget vel det der er omdrejningspunktet i dagens Danmark – og hele verden for den sags skyld:
En øget bevidsthed om hvem vi er, og hvad der er vigtigt – også for lederen, lederen som leder, lederen som ansat og lederen som menneske.
Dertil den kendsgerning, at den teknologiske udvikling stormer frem med nye muligheder, sociale medier, videns-og nyhedsdeling i et omfang som aldrig tidligere er set, menneskelige robotter og alt muligt andet der påvirker os både som ledere og som mennesker i et samfund, i familien i alle relationer!
Hvor er grænsen mellem din organisation og omverdenen?
Hvor er grænsen mellem dig som privatperson og omverdenen?
Hvem er reelt til stede på arbejdspladsen, til mødet, her på generalforsamlingen – og hvor mange andre er med bare i et andet medie, er det her et fortrolig rum, hvis alle ”tagger og poster”, hvor mange følgere har vi, hvem ser med? Er denne dag overhovedet virkelighed, hvis den ikke bliver gengivet på de sociale medier?
Hvor bevidst er du,og hvor gode er dine teknologiske kompetencer – og hvor i alt det her er din relation til lederforeningen?
Og således vil jeg byde helt officielt velkommen til den del af Lederdagen, hvor bestyrelsen skal stå til ansvar, for det vi har lavet siden sidste generalforsamling, hvor I kan få et indblik i, hvordan der er blevet arbejdet i og med Lederforeningen – og ikke mindst Velkommen til Lederforeningens øverste myndighed: Jer – Generalforsamlingen.
Jeg håber, vi får en god debat og træffer nogle gode beslutninger – og allerførst skal vi sikre, at dette sker i kvalificerede rammer, så vi skal have valgt en dirigent:
MUNDTLIG BERETNING 2017
Der er noget særligt over at kunne se ti år tilbage og stå på kanten af de næste ti år…
Teknologiens muligheder er vokset, ikke støt og roligt men nærmest eksplosivt i de ti år, mulighederne er uanede, og derfor er det vigtigt at holde tungen lige i munden i en balance af at følge med, være på forkant og samtidig huske at bevare det væsentlige: Vi er stadig mennesker, og det er stadig mennesker vi har med at gøre…
Helt symbolsk for den nye tid er Lederforeningens skriftlige årsberetning således i år for første gang kun elektronisk.
Og vi har valgt at eksperimentere lidt med formen af Forkant ved at lave et jubilæumsnummer som er elektronisk.
En glidende overgang til at Forkant forhåbentligt fremover både udkommer i den trykte form som vi kender det, men også får liv mellem hvert nummer i en eller anden elektronisk version.
Enhver forening med respekt for sig selv, har god grund til at hylde et jubilæum med en markering af det der er gået forud; DET som trods alt danner den platform, der skal sikre resultaterne fremadrettet.
Derfor fandt vi det også naturligt at lave et tilbageblik – og i den teknologiske tidsalder altså i E-magasinformat (så sparer vi også penge på tryk og porto – og dermed flere penge til rådighed til de fremadrettede opgaver – formentlig en kendt prioritering blandt generalforsamlingens deltagere), så jeg håber E-magasinet bliver taget vel imod.
I Jubilæumsnummeret har vi taget et udpluk af de væsentligste emner, vi har beskæftiget os med, og så er det jo så fantastisk, når magasinet er elektronisk, at vi har kunne krydre det med korte – og nogle lidt længere videooptagelser, hvor både de seriøse historier uddybes, og hvor de lidt mindre seriøse – men absolut formålstjenlige historier – forhåbentligt kan få et smil frem.
Det kan jo være ganske effektfuldt at have det sjovt i, mens man arbejder – og I er sikkert enige med mig i, at humor nogle gange kan få selv den vanskeligste opgave og den sværeste forhandling til at blive en succes.
10 år kan godt føles som lang tid – men set i perspektiv af et langt liv, flere generationer, fra verdens tilblivelse og til nu – er ti år jo ingen tid.
MEN på den tid har vi som ledende sygeplejersker opnået meget med Lederforeningen.
Jeg siger tit, at der ikke er tid til at hvile på laurbærene, men på en jubilæumsdag, er det vel ok at føle stolthed og glæde over, hvad der er opnået – hvad det er for en platform, vi står på for at udvikle Lederforeningen endnu mere og for at opnå endnu større resultater; ja glæde sig over, at vi trods alt, står på en solid platform, hvilket jo er et ganske godt udgangspunkt at arbejde videre ud fra.
Bare så I også får en fornemmelse af, hvilken rejse vi reelt har været på fra år 0 til nu kommer her 10 overskrifter, der giver et fint indblik i hvert års udfordringer og indsatsområder…
”Et stort skridt” var overskriften på den første årsberetning.
Lederforeningen blev stiftet uden forhandlings- og aftaleret, noget bestyrelsen med det samme besluttede at ændre, da vi først var blevet stiftet!
Der blev lavet et kontaktnet, så vi kunne være i direkte kontakt med medlemmerne, og formen for Lederforeningen med struktur, position i DSR og hvilke emner, der var vigtigst at tage fat på, blev sat i gang.
Frem mod 2009 sættes et større analysearbejde i gang i DSR vedr. muligheder, fordele og ulemper ved at den lokale forhandlings- og aftaleret uddelegeres til lederforeningen.
Bestyrelsen udnævner Lederforeningen til et innovativtprojekt for at få skred i sagerne, og vi sætter gang i udviklingen af en ny lederlønsmodel, så vi er klar, når vi en dag får uddelegeret forhandlingsretten!
Generalforsamlingen i Lederforeningen i 2009 satte om nogen retning på det kommende års arbejde. Generalforsamlingen besluttede tre målscenarier – eller pejlemål, som vi kaldte dem, for Lederforeningens arbejde:
Og det arbejdedes der så på – på alle fronter…
Således fuld af entusiasme er overskriften på årsberetningen 2010 da også: ”På rette vej og med god fart” og 2010 blev året, hvor vi med glæde kunne konstatere at et stort mål var nået:
”Hovedbestyrelsen i DSR besluttede i marts 2010 at oprette et ledelsescenter pr. 1. januar 2011.
Af beslutningen følger, at den fulde opgavevaretagelse af lederområdet placeres i Ledelsescenteret med politisk reference til Lederforeningen. Dette betyder, at den lokale forhandlings- og aftaleret er overgået til Lederforeningen.”
Overskriften for årsberetningen i 2011 var ”Endnu et år med pionerånd og fremgang”
Oprettelsen af ledelsescenteret, som sekretariatet hed dengang, og dermed betjening af medlemmer og det videre arbejde med bestyrelsens og generalforsamlingens mål for Lederforeningen fyldte af gode grunde hverdagen – men et taknemmeligt arbejde, der gav resultater, og da vi kom frem til OK11, blev det første gang, hvor der blev foretaget en separat kravsindsamling for lederne. Ledernes krav blev behandlet af Lederforeningens bestyrelse som på denne baggrund indstillede overenskomstkrav til Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse.
Men en af de største begivenheder var valget af de første leder-TR'er – leder-TR'er der om nogen betrådte nyt terræn.
Da Lederforeningen havde 5 års jubilæum i 2012, kunne jeg med glæde annoncere:
”Her ved vores 5 års jubilæum er bestyrelsen udvidet til 11 medlemmer, heraf en frikøbt formand,
og et sekretariat – i daglig tale kaldet ledelsescenteret – med én chef og 12 medarbejdere.
Derudover er netværket af Leder- TR´er vokset både i det kommunale og regionale område.
Lederforeningen forvalter den lokale forhandlings- og aftaleret på vegne af DSR.
Vi har fundet nye platforme, hvorfra vi kan synliggøre ledende sygeplejerskers positioner, ikke bare i sundhedsvæsenet men i samfundet. Vi har fundet veje til medlemsbetjening og aktiviteter, der retter sig, både ind i organisationen og ud i det faglige, det ledelsesfaglige og det tværorganisationelle. Og fra næste bestyrelsesvalg 2013, får lederforeningen også en frikøbt næstformand
Nu er det ikke sådan, at alt drejer sig om jubilæer – men når lederforeningen er nået hertil ved vores 5 års jubilæum – tænk, hvad kan der så ikke ske inden vores 10 års jubilæum”
Og faktisk tænker, jeg at jeg kan sige det samme ved vores 10 års jubilæum: Tænk engang, når vi er nået så langt på 10 år, hvor er vi så ikke henne om 20 J
Overskriften på årsberetningen det år var derfor også:
Den moderne fagforening med LEDERNE i centrum
De første fem år gjorde, at Lederforeningen var nået dertil, at det ikke kun handlede om at skabe en platform og en Lederforening – men der blev luft til de større dagsordener – også udenfor organisationsverdenen.
I 2012 besluttede Generalforsamlingen derfor at følgende 4 områder fortsat og med ny styrke skulle være i hovedfokus for Lederforeningens arbejde:
Fra 2013 og årene frem til nu, er det stadig de 4 områder der fylder i Lederforeningens virke – hvert år har haft sin særlige indsats – men de overordnede områder har været aktuelle at arbejde med hvert år – og stadigvæk!
Så i flæng kan nævnes 2013 Året hvor forhandlingsfællesskabets stiftelse fyldte i kampen for at få en anderledes tilgang til lederløn og ledernes rolle i fagbevægelsen – men mest af alt blev det et år, hvor lederne for alvor havde fået øje på lederforeningen og dens resultater – året hvor sammenhæng og netværk blev til mere end noget vi bare talte om! Og hvor OK13 satte Leder-TR på dagsordenen også udenfor lederkredse…
I 2014 og 2015
Fyldte ”TID” som begreb, der også blev til lederliv og lederlivsundersøgelse og en kobling mellem tid, løn, ledelse og ledelsesniveauer
Og 2016, hvor det store Sammen Om projekt i DSR, skulle blive startskuddet til et involverende samarbejde med Kredsene og det samlede DSR, som ikke er set på samme måde før i lederforeningens historie. Hvor Lederforeningens fagkongres blev større end nogensinde – og hvor arbejdet for en plads til lederne i det store FTF-LO samarbejde også var et issue!
Nu står vi så her 10 år efter vi blev stiftet…
Ok18 på vej og tættere på de centrale forhandlingsborde end nogen sinde, leder-TR er blevet et normalbegreb og er indføjet i DSR´s love og for første gang har vi valg med 4 årige valgperioder.
Organisation, Løn og Vilkår har fyldt dagsordener i de ti år – men der har heldigvis også været basis for gode arrangementer med fagligt indhold, gode netværksmøder med debatter om ledelse og faglig ledelse, og vi har fundet vejen til at gøre noget særligt for nye ledere.
Og ikke mindst har vi kunne støtte og hjælpe medlemmer, der har haft brug for hjælp i svære situationer – eller glædelige f.eks. løn og vilkår i forbindelse med nyt job.
Vi er med andre ord ”blevet opdaget” og fundet værdige til brug! I stadig stigende kurve, kan jeg berette at 42,6% af medlemmerne af lederforeningen har fået hjælp fra en konsulent i år. Dertil kommer hundredevis af medlemsmøder og arrangementer som dette i dag, hvor medlemmer på kryds og tværs er samlet i Lederforeningsregi.
Jeg tror stadig ikke på, at ret mange andre organisationer kan glæde sig over at have været i direkte kontakt med et sted mellem halvdelen og 2/3 dele af deres medlemmer hvert år.
Og som Overskrifterne fra de ti år der er gået bevidner, har vi i alle år været så privilegerede at være et Sammen Om projekt, hvor inddragelse af medlemmer og at finde nye veje har været omdrejningspunktet.
Vi har arbejdet ud fra devisen om, at hvis man gør det samme, får man mere af det samme – og vi skulle jo noget andet, så derfor blev beslutningen om at gøre Lederforeningen til et innovativt projekt ganske mærkbar og har skabt en kultur der fordrer, at vi hele tiden fornyer og forbedre!
Lederforeningen arbejder på de politiske baner, medlemmerne på de ledelsesmæssige – men fælles skulle vi gerne have samme kurs for hvor vi gerne vil hen med sundhedsvæsenet.
Dertil kommer, at der er forskel på politik og jura – to sider der gerne skal supplere hinanden – men politisk er der en forventning til og en mulighed for at flytte rammerne og ændre dagsordenerne – DET skal vi blive ved med.
Inden jeg fortsætter den videre beretning for året der er gået, siden vi var her sidst, vil jeg fortælle, hvad der er sket med de forslag, der blev rejst og vedtaget ved sidste års Generalforsamling:
Det første forslag:
Leder TR har behov for en fælles koordinator til at understøtte og udvikle deres felt
(se forslag i sin fulde længde på pp)
Har resulteret i, at der blev nedsat en revitaliseringsgruppe af Leder-TR området i Lederforeningen, og efterfølgende er Leder-TR døgn og uddannelse blevet ændret markant. Der er udpeget tre tovholdere, to ledelseskonsulenter og en chefkonsulent til at forestå planlægning af uddannelsesdage og øvrige Leder-TR arrangementer, Leder-TR´er har direkte adgang til de lokale ledelseskonsulenter til koordinering af lokale tiltag og sparring med leder-TR. Der er initieret netværksmøder, hvor leder-TR kan inddrage formandskabet, som gerne deltager i lokale møder med aktuelle lokale dagsordenspunkter.
Leder-TR´er løbende involveret i evaluering og udvikling af de nye tiltag på området.
Det andet forslag var en udtalelse fra Generalforsamlingen til Hovedbestyrelsen i DSR
(se forslag i sin fulde længde på pp)
Udtalelsen blev umiddelbart efter Generalforsamlingen sendt til HB, som indarbejdede budskaberne i det overordnede Sammen Om projekt, der kulminerede med den ekstraordinære kongres i juni måned i år.
Resultaterne af to runder dialogmøder på tværs af kredse og Lederforening og flere andre initiativer på sociale medier, stormøder og seminarer, blev for Lederforeningens vedkommende til to områder der får direkte indflydelse på Lederforeningens virke:
4 årige valgperioder
Retten til at vælge Leder-TR er nu skrevet ind i DSR´s love.
Derudover fik Sammen Om projektet den sidegevinst, at Lederforenings økonomiske ramme bliver udvidet, som konsekvens af, at den ekstraordinære kongres ikke ændrede ved DSR´s struktur og dermed heller ikke ved Lederforeningens placering som en del af det centrale DSR, og ikke en organisation i organisationen med kreds status, som nogen vil huske, at vi talte om på generalforsamlingen sidste år.
Lederforeningen er derfor fortsat en del af DSR med et rammebudget og en medlemsandels-finansieret del. Det er rammebudgettet, der bliver set på med bevilgende briller i disse dage.
Og herfra videre til hvad der ellers er sket siden sidst:
Et overordnet mål for Lederforeningen har siden 2015 været at lederforeningen skal være den mest indflydelsesrige organisation for ledere i 2020.
2020 er lige om hjørnet, så det er på sin plads at gøre en slags status over hvor langt der er til målet!
Jeg har derfor valgt, at dette års mundtlige beretning er bygget op omkring de mange dagsordener der er omkring Lederforeningen og dens medlemmer.
Til slut håber jeg så, at I sidder med en fornemmelse af, at der ikke er så langt til vores overordnede målsætning. Set udefra og ind på Lederforeningen kan vi her i 10 års jubilæumsåret glæde os over, at vi har en finger med i stort set alle de store dagsordener i Velfærdsstaten Danmark og særlig på det sundhedspolitiske område!
Det bemærkelsesværdige er også, hvor mange af de dagsordener der hersker, vi er med til at sætte og effektuere sammen – ikke Lederforeningen alene: Den samlede Lederforening dvs. medlemmerne og de politisk valgte og ansatte i lederforeningen.
Listen over dagsordener jeg tager med her i dag er helt sikkert ikke dækkende for dem alle – men et betydningsfuldt udpluk fra de aktører der har indflydelse til at sætte dem!
Og med sikkerhed dagsordener, som Lederforeningen også i det kommende år skal beskæftige sig med.
STATSMINISTEREN og regeringen sætter i sagens natur mange dagsordener, og udover den økonomiske ramme; er noget der kan få indflydelse også på sundhedsvæsenets dagsordener: Disruptionrådet
Disruptionrådet skal have fokus på, hvordan vi udnytter mulighederne i den teknologiske og digitale udvikling bedst muligt, så alle danskere får del i udviklingen, og hvordan vi fastholder og udbygger et arbejdsmarked, som er kendetegnet ved dynamik og ordentlige forhold.
Et udpluk af de temaer Disruptionrådet blandt andet får til opgave at analysere og drøfte, og som bestemt får indflydelse på sundhedsvæsenet er:
Statsministeren som formand og syv ministre er faste medlemmer af rådet og derudover sidder formanden for FTF Bente Sorgenfrey med.
Lederforeningen har gennem FTF Lederråd således en direkte adgang til dagsordener i disruptionrådet, og kan være med til dels at få bragt sundhedsfaglige dagsordener med i spil – særligt på det teknologiske område og på hele dagsordenen omkring det private og offentlige samspil.
Men med regeringsdannelsen og indsættelse af en innovationsminister, blev ledelse også sat på dagsordenen – særligt ledelse af og i det offentlige
INNOVATIONSMINISTEREN blev således bannerfører for en Sammenhængsreform, hvis formål er, at:
Regeringen vil sikre en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor.
Hvis vi i de kommende mange år skal have en offentlig sektor, som kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, kræver det fornyelse og innovation.
Det kræver ikke alene, at den offentlige sektor skal køre længere på literen – det kræver, at vi har mod til at køre nye veje.
De mange konkrete tiltag i Sammenhængsreformen har sat ledere og kommunal/regionalpolitikere i arbejde i en grad og et tempo, hvor vi som Lederforening rundt omkring i landet har erfaret hvordan ledernes egne vilkår har stået for skud i bestræbelserne på at få alle ender til at hænge sammen.
Det spændende er jo at få indflydelse og have påvirkningsmuligheder ved at sidde i en position hvor viden om hvad der fagligt virker og ikke virker er afgørende for successen af politiske mål – bagsiden er frustrationen over, når det går så stærkt, at ikke alle parter er blevet inddraget i processerne og dermed giver en utaknemmelig implementeringsopgave for lederne.
Udnyttelse af nye teknologier er et godt eksempel på noget der går hurtigt, og som alle har en holdning til. Efter generalforsamlingen i dag kommer teknologien også på dagsordenen – den bevidste leders muligheder i den teknologiske udvikling er om noget et relevant emne at tage fat i. Jeg håber at I alle er i gang, og ellers er der jo så en appetizer lidt senere i dag. Det overordnede budskab er dog: At ny teknologi er om noget et ledelsesanliggende – og dermed også en væsentlig dagsorden i Lederforeningen.
Lederforeningen er oftest involveret i sammenhængsreformens dagsordener, når vi får kontakt fra en leder, der har brug for sparring. Det er et opkald eller en mail der skal til, og vi kan skabe en god synergi til at påvirke de steder vi hver især har adgang til.
Men også her er Leder-TR en katalysator for sparring i en ledergruppe – det er vigtigt at alle har et forum, hvor der kan hentes inspiration, drøftes hvad nye tiltag i en kommune eller region gør for ledelsesrum og om det er en så stor ledelsesmæssig forandring der skal til, at en lønforhandling vil være på sin plads.
De store dagsordener kan også bruges til noget for den enkelte!!!
For nogen er der også nye karriereveje… Aktiv patientstøtte, hele akutområdet i kommunerne, det tværsektorielle samarbejde, nye teknologiske platforme, fælles visitation indenfor psykiatrien, bare for at nævne nogen af de områder, hvor ledende sygeplejersker er blevet headhuntet til at oprette nye funktioner, og hvor Lederforeningen har været inde over for at klassificere stillingerne.
Med Sammenhængsreformen kom også ledelseskommission
INNOVATIONSMINISTEREN er meget aktiv på denne dagsorden, og eftersom Ledelseskommissionen skal være færdige med deres indledende arbejde den 22. december, er det en effektiv kommission!
Der er sket meget siden septemberforliget i 1933, hvor lederne fik ledelsesretten og arbejderne strejkeretten – der er kommet et øget fokus på offentlige ledere og deres rolle i at skabe offentlig værdi. Derfor har det også været positivt at følge kommissionens arbejde, hvor det, at ledere i det private og det private erhvervsliv som helhed altid er blevet fremhævet som dem, der vidste hvad det hele handlede om – til en fornyet respekt og anerkendelse af ledere i det offentliges værdig og indsats for samfundet.
Der er også af andre end forskerne tilknyttet Ledelseskommissionen forsket i når ledere skaber offentlig værdi – professor ved CBS Ann Reff Pedersen udtrykker bl.a.
Jeg citerer her et udpluk af bogen Når ledere skaber offentlig værdi: ”Med andre ord kan man sige, at offentlige ledere slås med nogle af de mest komplicerede udfordringer i vores samfund. Deres maskin- og ledelsesrum er komplekst, fordi de ikke alene skal navigere i forhold til egne visioner og med øje for profitmaksimering, men også skal løse hverdagens uventede problemer, samtidig med at de implementerer politiske beslutninger og står på mål for disse hver dag. Hvis offentlige lederes rolle blot var at implementere reformer, ville deres arbejdsliv være lettere, men det ville samtidig betyde, at mange samfundsproblemer ikke blev løst særligt hurtigt, da reform og målimplementering kun er en lille dels af deres arbejde.”
Denne kompleksitet er nu set af andre end offentlige ledere selv!
I har lige hørt Allan Søgaard, så jeg vil ikke opremse Ledelseskommissionens teser og anbefalinger – men glæde mig over at
LEDELSESKOMMISSIONENS FORMAND undervejs i hele arbejdet, sammen med hele kommissionen, har været meget lydhør over hvad de har set og oplevet undervejs – der er faktisk blev slugt nogle kameler:
Vi havde fornøjelsen af at på virke kommissionens arbejde allerede fra den spæde start på Lederforeningens Fagkongres i maj.
Lederforeningen er med formanden – altså mig – en del af kommissionens følgegrupper, ligesom vi i FTF´Lederråd har haft dialog med formanden.
Og det er en glæde at kunne følge, at de bidrag ledende sygeplejersker er kommet med, er sygnlige i det arbejde der laves i kommissionen – det kalder jeg direkte indflydelse!
Det videre arbejde er så – hvordan kan vi bistå og skabe handlinger ud fra de anbefalinger kommissionen fremkommer med – det er endnu et indsatsområde der skal arbejdes med i det kommende år i Lederforeningen
ÆLDREMINISTEREN uddeler også puljepenge, projekter og indsatsområder!
Lederforeningen mødtes med ministeren i februar måned for at tilbyde hjælp fra de ledende sygeplejersker til at kvalificere de indsatsområder ministeriet arbejder med.
Bare for at nævne nogle stykker: Ensomhed, nye boformer på tværs af generationer, køkkener og egen produktion på plejecentrene, regel tyranni, som alle er aktuelle områder, der hver især kalder på en god debat omkring, hvilken faglighed der skal til for at implementere alle de store visioner på ældreområdet. En god debat vi også tager med ledende sygeplejersker og kommunerne, og vi kan jo se en tendens til at faglig ledelse og særlig sygeplejersker er i høj kurs - en god debat der ofte også fører en lønforhandling og ledelsesvilkårsdebat med sig.
En dagsorden, der for nylig blev sat af lederne i det offentlige sygehusvæsen, og som involverede SUNDHEDSMINISTEREN, var Klinikledelsernes opråb om et kraftigt ønske om politisk prioritering og inddragelse, af dem der skal få de politiske visioner udført.
Opråbet medførte som bekendt stor offentlig bevågenhed, og resulterede i et møde med sundhedsministeren.
Sundhedsministeren ville tale med de rigtige ledere – ikke organisationer. Og når jeg tager dette med i denne beretning er fordi, at her blev det enormt tydeligt, at pressen talte om og med overlæger! Selvom vi ved, at rigtig mange oversygeplejersker var aktive både i debatten og ikke mindst i udarbejdelsen af breve mm., så blev overlægerne ved med at være mest synlige.
Overordnet set kan man jo være lige glad med, hvem der får rampelyset og æren for at en fælles opgave er blevet løst – men set fra et Lederforeningsperspektiv kan det godt ærgre, at ledende sygeplejersker ikke bliver set. Det næste jeg siger, er ikke et udtryk for ”lægemisundelse”, men en konstatering: overlæger har overlægeråd, der er nemt tilgængelige for journalister, politikere m.fl. Den slags synlige råd har ledende sygeplejersker ikke. Bevares, der findes oversygeplejerske råd og afsnitslederråd rundt omkring, men der findes ikke mange plejecenterlederråd, eller afdelingssygeplejerskeråd. Og de råd der findes er ikke synlige og let tilgængelige for offentligheden.
Jeg håber det er noget vi kan få lavet om på!!!
For selvom ledende sygeplejersker er rigtig gode til at indgå i tværfaglige teams, afdelingsledelser og hvad det hedder rundt omkring, har vi mistet naturligheden i, at have råd og netværk sammen med andre ledende sygeplejersker – et klart indsatsområde for lederforeningen!
Jeg vil lige kort bringe to friske eksempler på banen, hvor det er blevet tydeligt, at i hospitalsverdenen er det er de lægelige specialer, der er ved at få en ny revival, med dertil hørende ledelsesmagt. SHS og RN, der begge steder og nogenlunde samtidig omkring 2013 indførte nye ledelsesstrukturer, hvor ledelse, patientforløb og sammenhængskraft var i fokus. Begge steder var det et opgør med den traditionelle afdelingsledelsesstruktur (og i parentes bemærket) en rigtig god anledning til at udligne en del af ligeløn for lige ledelse-problematikken. Begge steder er de gået tilbage til afdelingsledelsesstrukturen og begge steder, har lederforeningen sammen med de ledende sygeplejersker skulle arbejde hårdt for at der ikke igen blev indført, at lægen har det endelige ledelsesansvar!
Jeg synes det er en ledelsesmæssig bekymrende udvikling, i en tid hvor faglig ledelse faktisk er ved at blive moderne igen – og det kalder på at vi både skal kunne se helhederne MEN absolut også skal være vågne og kæmpe for sygeplejens position og dermed også den faglige magt.
Som sagt er omstruktureringer og særligt ændringer i ledelsesgrundlag rundt omkring en meget kærkommen og naturlig vej til lokalt at påvirke ledende sygeplejerskers løn – og selv om der er tale om forhandlinger med arbejdsgivere, skal man ikke kimse af mediernes magt – også på dette område…
Så når MEDIERNE bringer fuldt spot på cheflønninger, er det ikke befordrende for de lokale forhandlinger – bedst som vi så godt var kommet i gang med at få nogle gode aftaler hjem, der også indebar bedre fratrædelsesordninger, bonusser og kontraktansættelser så holder alle arbejdsgivere vejret – det er virkelig dårlig timing for os!
Og når Kvindelandsholdets og DBUs forhandlinger bliver lagt til skue i medierne, er det ikke smukt at se på!
Der er tit nogen der spørger os i Lederforeningen, om vi ikke snart skal i medierne med de urimelige lønninger der gives til ledende sygeplejersker – og til det vil jeg sige, at det ikke gjorde noget med fokus på emnet – men det skal være i den rette kontekst og på det rette tidspunkt!!!
Måske er tiden god når vi er midt i forhandlingerne til OK18, men det skal være formålstjenligt hvis en forhandling skal køre med medierne som medforhandler.
For os i Lederforeningen er det altid vigtigt i en forhandling, at opnå resultater på en måde, så vi kan komme igen – og at de magtmidler vi sætter i spil ikke sætter vores medlemmer i en situation, der fremadrettet sætter dem ringere, end da vi startede forhandlingerne.
Det bliver spændende at se hvordan de lander endeligt – og om ligeløn og solidaritet fra mandelandsholdet kommer på banen…
Og når jeg nu taler om synlighed, så er Lederforeningens synlighed et emne, der bliver sat til debat, efter denne beretning. Medlemmer har indsendt ytringer og heriblandt er en del af dem omhandlende lederforeningens synlighed – også for medlemmerne.
Vi har Forkant, Facebook, hjemmeside og to slags nyhedsbreve, og jeg tager ikke luften ud af den efterfølgende debat ved at sige, at vi ikke har knækket koden – så det håber jeg at dagens debat kan medvirke til.
Af andre store dagsordener er der dem ARBEJDSGIVERNEsætter:
Vi er midt i kravsbearbejdningen af de indsendte krav til OK18 – og jeg vil gerne her udbringe EN KÆMPE TAK til ledende sygeplejersker. ALDRIG før har så mange sendt forslag ind og ALDRIG før har så mange deltaget i OK møder.
Det har givet genklang langt ind i DSR, og i disse dage sidder vi HB og SHK FU og arbejder med hvilke krav der skal rejses overfor arbejdsgiverne – forhåbentligt til november, som planlagt.
Lederforeningen er med i forhandlingsdelegationen forstået på den måde, at der er nedsat et såkaldt teknisk lederforum, hvor vi sammen med de øvrige organisationer i SHK arbejder med kravene for og fra lederne.
Lederforeningen er således ikke helt i mål med at få en plads ved de politiske forhandlingsborde – men vi er med i maskinrummet. Så det går den rigtige vej…
Ved de Lokale forhandlinger er vi langt fremme – både med at få lønkroner hjem og ved at se på lederløn på en anden måde. Det er ikke det samme, som at vi ikke meget gerne vil have flere kroner hjem til lederne, og vi ved godt at ikke alle har mærket store forbedringer – men ses der på gennemsnitstal, går det ok – også i disse tider, hvor alle arbejdsgiver siger der ikke er penge!
Ved de lokale forhandlingsborde – både i de enkelte kommuner, på hospitalerne og de steder hvor det er mere centraliseret f.eks. RM, RN er der bred enighed om at en lederlønsmodel, som Lederforeningen ønsker at forhandle udfra er en god ide´, som også tilgodeser de krav til lederne som arbejdsgiverne gerne vil honorere. Der hvor hurdlerne opstår er hvor hurtigt der er villighed til at ”gå all-in” og f.eks. se på løn på tværs af fagligheder.
En af de største udfordringer er hvor meget forhandlingskompetence der skal lægges ud i organisationen og hvilke beføjelser lederne har
Der er også en historik omkring at forhandle monofagligt – og der er mange interesser i spil – også på fagbevægelsens side. FAS er ikke særlig interesseret i at forhandle sammen med os, vi har et ok samarbejde med DJØF om enkeltsager, men en bred forhandling om lederløn er de ikke interesseret i. på det kommunale område er det oftest kommunen, der er interesseret i fællesforhandlinger med DSR lederforening og FOA, og da vi var samlet til generalforsamlingen sidste år, var det nærmest på dagen hvor Lederforum annoncerede at de blev en del af FOA. Vi var dengang spændte på hvad det ville få af konsekvenser for ledersamarbejdet omkring løn – og nu her et år efter, er det lidt svært at se tydeligheden i at FOA ville gøre det anderledes for ledere end for basispersonale – særligt deres tilgang er stadig mere medarbejderagtigt end lederagtig…
SHS, SVS, Sygehus Lillebælt – en god ligelønshistorie, det gør en kæmpe forskel når direktionerne også mener der skal være ligeløn – om end det ikke har givet 100% ligeløn, så er det rykket
101 lokale fysiske forhandlinger rundt om i landet, der har krævet politisk indblanden for at flytte rammerne, og derudover flere hundrede forhandlinger inden for de gældende aftaler eller allerede politisk indgåede aftaler fra tidligere år er det blevet til.
Og jeg nævner i flæng nogen af de områder hvor det har båret frugt at forhandle løn med en anden tilgang end vanlig:
Regionshospitalet Nordjylland – her har leder-TR benarbejdet for løn for større afdelinger givet lydhørhed hos direktionen
Vejle kommune er et godt eksempel, på noget der godt trækker i langdrag, men hvor der er vilje til at se på lederløn på en anden måde
Rigshospitalet – oversygeplejerskelønforhandlinger – og noget af en føljeton, som har stået på i tre år og i år endte med at 17 sager gik hele tvistesystemet igennem – og hvor Regionen til sidst kunne melde tilbage til Rigshospitalet, at de ikke behøvede at være så strikse i deres overholdelse af Regionens løndirektiver…
Gentofte kommune – her har vi holdt spændende medlemsmøder med forstandere, hvor der blev sat fokus på ledelsesmæssige forandringer, større krav til lederne og det hele holdt sammen med kommunens målsætninger og visioner – en lønforhandling i proces…
Aktiv patient støtte projektet er et godt eksempel på hvordan en ens funktionsbeskrivelse og ens projektbeskrivelse alligevel tolkes lønmæssigt meget forskelligt – senest i RM
Vi har en del forhandlinger og drøftelse med arbejdsgivere i kommuner og nu også på det regionale område om hvorvidt en stilling er en lederstilling, eller basisstilling.
Seneste eksempler er nyopslåede stillinger i som teamledere i Aktiv patientstøtte i hovedstaden og i Region hovedstadens psykiatri.
Der er den rent lønmæssige faktor: er der nok personale og økonomisk ansvar i stillingen til at det skal være en lederstilling. Og er den løn der i så fald tilbydes rimelig.
Og så er der den arbejdsmæssige faktor: Er det en ”spillende træner”, dvs. en leder der indgår i plejen, men selv tilrettelægger hvornår, eller er der allerede i opslaget et krav om aften og weekendvagter – eller som vi ser det, en brøk for hvor mange timer der er ledelsestimer og hvor mange der er kliniktimer og dermed en del af den kliniske normering.
De steder hvor der allerede i stillingsopslaget er lagt vagtforventninger ind, er lederforeningen i dialog med arbejdsgiverne (eksemplet fra Hillerød), men de steder hvor der efterspørges en leder, men ansættes en medarbejder bliver det som regel lidt mere kompliceret, og vi har de steder et tæt samarbejde med DSR´s kredse (f.eks. Ringkøbing-Skjern, Psykiatrien i region hovedstaden)
Kriminalforsorgen er et helt kapitel for sig selv…
Lederforeningen har fortsat ikke forhandlings og aftaleretten på Statens område, da det er et centralt DSR anliggende = kredsene har det heller ikke, men samarbejder med Forhandlingsafdelingen. Kriminalforsorgen har også været igennem en ledelsesmæssig omstrukturering, hvor DSR og Lederforeningen i tæt samspil med de ledende sygeplejersker har forsøgt at påvirke beslutningerne – og det seneste år, har vi så også forsøgt at få lønnen forbedret og på plads – men her må jeg konstatere at Staten ikke er så begejstret for en ny lederlønsmodel, så det er om noget op ad bakke…
Og så er der: REGIONSRÅD OG BYRÅD, ÆLDRECHEFER OG KOMMUNALDIREKTØRER, JA, ALLE DE LOKALE DAGSORDENER
Gennem året har lederforeningen haft mulighed for at påvirke lokale dagsordener – men jeg vil gerne røbe her, at der hvor vi for alvor får en finger med i spillet, er der hvor en ledende sygeplejerske eller en leder-tr tager kontakt til Lederforeningen og vi efterfølgende holder møder, planlægger hvem gør hvad og holder hinanden tæt orienteret.
Med dette vil jeg slutte for nu og på vegne af bestyrelsen vil jeg sige alle tak for et begivenhedsrigt år og med stor tilslutning til arrangementer både de lokale og de større af slagsen
Allerede i morgen er der inspirationsdag for bestyrelsen, lederTR og sekretariatet i LF, så fra dag et bliver der taget hul på hvad næste år skal bringe.
Der er valg, så vi håber på en høj stemmeprocent, I kan følge med på hjemmesiden og på facebook hvad der sker omkring valget og den nyvalgte bestyrelse mødes i november for at sætte retning både på det kommende år og de næste fire.
Og så er der kun tilbage at sige: Jeg håber på en god debat her på generalforsamlingen.
Tak for nu
