Natarbejde

Hvis du arbejder, når andre sover, er det vigtigt at vide, hvordan gener kan mindskes. Det handler bl.a. om tilrettelæggelse af natarbejde og at bruge muligheden for helbredskontrol.

Dansk Sygeplejeråd mener:

  • Begræns antallet af nattevagter og antallet af nattevagter i træk
  • Tilpas arbejdskravene
  • Sørg for mulighed for pause og/eller powernap

Hyppigste gener

Når du arbejder om natten, oplever du måske nogle af de gener, som er velkendte ved natarbejde, fx: Søvnbesvær, fordøjelsesproblemer, almen utilpashed, trykken for brystet eller hovedpine.

Heldigvis svinder generne for de fleste, når de ikke arbejder om natten og det er også muligt at mindske generne.

Planlæg nattevagterne

Arbejdstilsynet anbefaler at planlægge så få nattevagter som muligt i træk - og max tre nætter lige efter hinanden. Det er vigtigt, at skiftene mellem forskellige vagttyper roterer med uret (dag, aften, nat), fordi døgnrytmen dermed bliver mindst forstyrret.

På baggrund af en gennemgang af videnskabelige undersøgelser har en gruppe forskere vurderet, at natarbejde kan medføre mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for brystkræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:

  • Højest 3 nattevagter i træk. 
  • Mindst 11 timer mellem to vagter. 
  • Højest 9 timers varighed pr.  vagt.

Ligeledes anbefaler forskerne, at:

  • Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Du kan læse mere om forskernes anbefalinger og baggrunden herfor i dette faktaark fra Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø.

Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde 2020

Helbredskontrol ved natarbejde

Hvis du arbejder mere end 300 timer om året i natperioden, har du ret til gratis helbredskontrol. Formålet med helbredskontrollen er en screening for, om du har symptomer og gener, der hænger sammen med natarbejde. (Natperioden er et tidsrum på minimum syv timer. Hvis der ikke er aftalt andet, er natperioden tidsrummet fra kl. 22.00 - 05.00).

Hjerter-kar problemer og brystkræft er de hyppigst nævnte helbredsmæssige ricisi ved natarbejde.
En udredningen fra 2009 af sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for iskæmisk hjertesygdom  (eksempelvis blodprop og forsnævring af hjertets kransåre) viste, at der er begrænset epidemiologisk evidens for sammenhæng mellem natarbejde og udvikling af iskæmiske hjertesygdomme).

 

Om søvnhormonet Melatonin:

Melatonin bliver produceret i perioden fra solnedgang til solopgang, primært i nattetimerne. Hvis man bliver udsat for lys om natten, påvirker det produktionen af melatonin, så produktionen øjeblikkeligt bliver reduceret. For hver nat man bliver udsat for lys, bliver den maksimale udskillelse af melatonin udskudt ca. en time. Det betyder, at jo flere nætter i træk, man er vågen, jo mere forskydes tidspunktet for maksimal udskillelse af melatonin, og desto større forstyrrelse bliver der af dagrytmen hos den enkelte.

Gode råd

  • Reducer natarbejde
  • Undgå lange vagter og tilpas arbejdskravene til vagtlængden
  • Undgå korte intervaller mellem to vagter (helst 10 timer eller mere mellem vagter)
  • Undgå lange vagter om natten
  • Sørg for at vagtplanen er kendt i god tid

Mange sygeplejersker har erfaret, at powernap kan reducere gener ved natarbejde og give en bedre søvn, når man kommer hjem. Hvis I ikke bruger powernap på din arbejdsplads, er det måske en idé, at tale om jeres mulighed for det.