Hvis du vil vide mere om natarbejde

Der er udarbejdet en hel del materiale om natarbejde. Vi har udvalgt materiale, der giver dig svar på spørgsmål og idéer til indsatser

Natarbejde med færre gener - inspiration fra natarbejde i regionerne
Materialet beskriver generelle råd om, hvordan natarbejde kan tilrettelægges og erfaringer med tilbud om helbredskontrol til medarbejdere. Der er en række konkrete eksempler på, hvordan forskellige arbejdspladser har arbejdet med at reducere udfordringer ved at arbejde om natten. Materialet indeholder en pjece og fire korte film.
Udarbejdet af: Sundhedskartellet, KTO og Danske Regioner, 2012.

Gode råd til nattevagten om søvn og powernapping
Pjece fortæller ganske kort om power napping som en metode til at reducere belastninger ved natarbejde.
Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd, 2004.

Natarbejde - Hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det?
En fysiologisk beskrivelse af døgnrytme, sammenhæng mellem natarbejde og fx helbred, ulykker og privatliv. Og gode råd til, hvad arbejdspladsen og du selv kan gøre for at mindske gener ved natarbejde. Lovgivning i forhold til skiftearbejde er også beskrevet ganske kort . Det gælder også helbredskontrol i forbindelse med natarbejde. 
Udarbejdet at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2006.

Helbredskontrol ved natarbejde
Hvis du arbejder mere end 300 timer i nattevagt i løbet af 12 måneder, så har du ret til gratis helbredskontrol via din arbejdsplads. Pjecen beskriver rammer og indhold for helbredskontrol.
Udarbejdet af Sundhedskartellet.

AMiR, TR, ledere og særligt interesserede kan også læse her:

Arbejdstilsynets vejledning om helbredskontrol ved natarbejde
Vejledning om helbredskontrol ved natarbejde. Alle medarbejdere, der på et år arbejder mindst 300 timer om natten, skal have tilbud om helbredskontrol.
Udarbejdet af Arbejdstilsynet, 2010.

Aftale om trivsel og sundhed, regionerne
I forbindelse med overenskomstforhandlinger er der på det regionale område indgået en aftale i forhold til natarbejde (§ 5). Aftalen gælder regionale arbejdspladser, fx hospitaler. Aftalen beskriver, at ledelsen bør forsøge at minimere natarbejde, og endvidere at der lokalt på arbejdspladserne, skal være fokus på at reducere gener ved natarbejde.
Udarbejdet af Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og takstnævn, 2008.

Inspiration til at sætte arbejdsmiljø på dagsordnen på arbejdspladsen
Det er en god idé at sætte natarbejde på dagsorden til personalemøde og/eller MED-møder med jævne mellemrum. Ret blikket mod, hvordan natarbejde bliver tilrettelagt hos jer. 
Udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger, 2012.