Subjektiv grænseløshed
Arbejdet giver ikke kun en indkomst, men er også et sted hvor personlige ambitioner kan indfries. Det er med til at styrke identiteten
For langt de fleste mennesker er arbejdet en hel central del af livet. Arbejdet bidrager til vores velfærd og til vores identitet. På arbejdet får vi udfoldelsesmuligheder, personlig udvikling og social kontakt – og derfor bliver arbejdet også for mange mere end et middel til at få mad på bordet og tag over hovedet.
Når arbejdet bliver en stor del af målet med tilværelsen, kan det blive vanskeligt at skelne mellem arbejdspladsens og medarbejderens egen ambition. Det er i sådanne situationer, at den subjektive grænseløshed udspiller sig.
Det kan være fantastisk, når man er i en situation, hvor dét - man beskæftiger sig med professionelt og får løn for – også er en motivation i sig selv. Problemet er, at det sommetider kan være vanskeligt at se, hvor grænsen går for ens forpligtelse overfor arbejdspladsen.
Når ens selvværd og selvopfattelse er tæt knyttet til, hvordan man klarer sig arbejde, bliver det vanskeligt at afgøre, om det er ens egen eller arbejdspladsens ’skyld’, at man i en eller anden form arbejder i fritiden. Det bliver let et personligt nederlag, når tingene ikke lykkes eller ikke bliver udført på et fagligt forsvarligt niveau.
Case
Karin vil gerne det hele. Hun har fuld fart på sin sygeplejerskekarriere ved at læse en diplomuddannelse samtidig med, at hun går på arbejde. Derudover har Karin også travlt derhjemme med nyt hus og to børn. Hun går til fitness og bruger også lidt tid sammen med vennerne.
Karins mand, Steffen, arbejder også meget. Det virker naturligt for dem at gøre det. Forleden havde det dog slået Karin, at de faktisk talte utroligt meget om job og karriere, når de spiste middag med vennerne. Og at fitnesskortet for øvrigt ikke var blevet meget brugt de sidste måneder. Tanken om, at arbejdet måske fylder rigeligt, giver Karin lidt dårlig samvittighed. Men følelsen af at være med, hvor der sker noget på arbejdet og at være opdateret med den nyeste viden, er bare så vigtig for hende.
For at få del i de udviklende og spændende sygeplejeopgaver, er man nødt til at yde en ekstra indsats, oplever Karin. Og Karin vil helst ikke undvære det kick, det giver, når hun har ydet en ekstra indsats, som bliver værdsat.
Spørgsmål til dig som læser
- Selvrealisering er berigende, men risikerer Karin at leve for at arbejde frem for at arbejde for at leve og hvilke fordele og ulemper ser du i de to tilgange til arbejdet?
- Karin får et kick, når hun præsterer og bliver værdsat. På hvilken måde viser en konkurrencekultur på en arbejdsplads sig og hvilke fordele og ulemper har det for den enkelte medarbejder, fx Karin?
Fakta
Sygeplejerskers arbejdstid
Sygeplejerskernes arbejdstid er forskellig mellem sektorer. Sygeplejerskerne i regionerne er ansat til at arbejde 33 timer og 12 minutter om ugen, og arbejder reelt 34 timer om ugen i gennemsnit.
Sygeplejerskerne i kommunerne er ansat til at arbejde 32 t. og 13 minutter og arbejder gennemsnitligt 32 timer og 51 minutter om ugen. Sygeplejersker har i gennemsnit 45 minutters over- og merarbejde på ugentlig basis.
Over-/merarbejde
To ud af fem sygeplejersker har haft uregistreret over/merarbejde inden for det seneste år. Flere unge end ældre sygeplejersker har haft uregistreret over/merarbejde inden for det seneste år.
Arbejde på arbejdspladsen og i hjemmet
Kvinder arbejder færre timer på arbejdsmarkedet end mænd, fordi de arbejder flere timer i hjemmet end deres samlever.