Arbejdspres

Hvad er arbejdspres?

Arbejdspres opstår, når kravene til det arbejde, du og dine kollega skal udføre, bliver for store i forhold til de ressourcer, som I har til rådighed. Det kan skyldes flere ting fx mangel på tid, personale, faglige kompetencer, erfaring, viden, arbejdsredskaber eller hjælp og støtte fra leder eller kollegaer.

Tegn på for højt arbejdspres

Når du bliver presset, stiger stress-hormonerne i kroppen. Det hjælper dig i en kortvarig presset periode og gør dig klarsynet og produktiv. Problemet er, hvis presset ubønhørligt fortsætter. Når arbejdspresset stiger, er det almindeligt at arbejde hurtigere dvs. sætte arbejdstempoet op og springe pauserne over. Eller at arbejde længere dvs. arbejde over eller bruge sin fritid. Begge løsninger er individuelle strategier, og kan på længere sigt få konsekvenser for dit helbred og trivsel og i sidste ende for patienternes/borgernes sikkerhed.

Hvordan kan du selv mærke, hvis arbejdspresset er for stort?

Hvis du oplever psykiske eller fysiske symptomer fx hjertebanken, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, maveproblemer, spændingshovedpine, udmattelse eller lignende kan det være tegn på, at arbejdspresset er så stort, at det går ud over dit helbred.

Det samme gælder, hvis du tager arbejdet med hjem mentalt eller konkret, og har svært ved at slippe det igen. Det kan fx ses ved, at du ofte ringer til din arbejdsplads - når du har fri - for at eftertjekke eller give informationer, som du har glemt. Eller ved, at du isolerer dig fra fællesskabet og/eller møder op med bekymring for, hvad der venter.

Hvordan kan I på arbejdspladsen se, hvis arbejdspresset er for stort?

Det er ikke altid let at forbinde egne psykiske eller fysiske symptomer med et belastende arbejdspres. Nogle gange er det lettere at se de organisatoriske tegn: Øget sygefravær, hyppigere konflikter, flere kollegaer der siger op, mobning, flere utilsigtede hændelser, klager fra patienter/borgere/pårørende, flere arbejdsskader, stigende mer-og overarbejde osv.

Hvis du kan genkende flere af disse tegn, kan der være brug for en fælles indsats for at forebygge, at du eller dine kollegaer mistrives, søger væk eller i værste fald bliver syge fx af stress.

Travlhed eller stress – hvordan taler I om det?

Det kan være en god idé at skelne mellem travlhed og stress, når I taler om jeres arbejdspres. Ellers kan være svært at finde ud af, hvornår I skal tage problemet alvorligt.

Overgangen fra travlhed til alvorlig stress er en gradvis proces, hvor presset på dig/dine kollegaer bliver større og større over en længere periode. Ligesom med frøen og gryden: Hvis man putter en frø i en gryde med kogende vand, hopper den op. Hvis man derimod putter den i koldt vand og langsomt varmer vandet op, bliver frøen i, til den er kogt.

Populært sagt er travlhed præget af virketrang og lyst, mens stress er præget af virketvang og ulyst.

Stresstrappen illustrerer, hvordan den gradvise proces fra trivsel til stress ofte ser ud og hvilke tegn/karakteristika, der kendetegner fem trin (faser) i denne udvikling.

Kilde: Malene Friis Andersen & Marie Kingston, Stop Stress - håndbog for ledere, Klim 2016 

Hent stress-trappen her , hvis du vil printe den.

Du kan høre psykolog Jeanett Bonnichsen, Direktør for 'Center for Stress og Trivsel' fortælle om stress-trappen i denne video. Du kan vurdere, hvor du eller din arbejdsplads er på stress-trappen for at se, om der er brug for handling.

Hvad kan du gøre, hvis arbejdspresset er stort? 

I denne video fortæller psykolog Jeanett Bonnichsen, Direktør i Center for Stress og Trivsel om, hvad du kan gøre for ikke at vende problemet med for stort arbejdspres indad mod dig selv.

Du kan være med til at gøre arbejdspres til et fælles anliggende

Gode og mere langsigtede løsninger kræver en kollektiv eller ledelsesmæssig indsats. Det skyldes, at arbejdspres hænger tæt sammen med den måde, det daglige arbejde er organiseret på og den ledelsesmæssige håndtering.

Som medarbejder kan du involvere din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, hvis du oplever at arbejdspresset er for stort. Sammen kan I drøfte arbejdspresset med jeres leder og sætte det på dagsordenen - enten på et personalemøde, i arbejdsmiljøgruppen eller via jeres lokale MED-udvalg.

Hvis problemet ikke bliver løst ad denne vej, kan du - evt. sammen med din tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant - kontakte din lokale DSR-kreds. Kredsen kan støtte dig og dine kollegaer i, at der på arbejdspladsen skal iværksættes kollektive indsatser, der kan reducere arbejdspresset og forebygge stress, angst, sygefravær m.m. Det følger nemlig af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at jeres arbejdsforhold er fuldt forsvarlige både sikkerheds- og sundhedsmæssigt.

Når du møder stress hos en kollega

At henvende sig til en stresset kollega og tilbyde sin hjælp, kan nogle gange være svært bl.a. på grund af ens egen blufærdighed og usikkerhed på kollegaens reaktion. Ingen ønsker at føle sig overvåget. Du kan håbe på, at din kollega selv tager initiativ, men stressramte er ofte langt ned i 'stresshullet' og kan have svært ved at selv at mærke, hvordan det står til og bede om hjælp. Jo før du derfor griber ind ved tegn på mistrivsel eller stress, jo bedre.

Partnerskabet "Sammen om mental sundhed" har udviklet fem enkle råd til, hvad du som kollega kan gøre for at tage hånd om stress og mistrivsel, når du møder det på din arbejdsplads:

1. Bidrag til et godt fællesskab, hvor I jævnligt taler om, hvordan I organiserer arbejdet og orienterer hinanden, så alle oplever, at opgaverne er tydelige og til at overkomme.
2. Hold øje med, om nogen udviser tegn på mistrivsel, og om det står på i længere tid.
3. Spørg ind, hvis en kollega viser tegn på mistrivsel.
4. Støt op om en kollega, der i en periode har det svært.
5. Hjælp til at finde vej til løsninger, helst i samarbejde med jeres leder og eventuelt en nøgleperson på arbejdspladsen. I kan også have behov for at få hjælp udefra.

Læs mere om hvert råd her bl.a. om hvordan du konkret kan gøre det.

Hvem kan hjælpe jer, hvis I ikke selv kan løse problemet?

På arbejdspladsen

På mange sygeplejerskers arbejdspladser er der en arbejdsmiljø- eller HR-enhed med interne konsulenter, der kan rådgive jer og hjælpe med at gennemføre en proces for at reducere jeres arbejdspres. Hvis I har brug for støtte til at komme i gang, kan du derfor foreslå din leder eller arbejdsmiljørepræsentant denne mulighed – alternativt, at I køber ekstern arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdstilsynet

Du kan altid anonymt klage over dit arbejdsmiljø til Arbejdstilsynet, som er den myndighed, der fører kontrol med arbejdsmiljøet i DK. Du kan også gå i dialog med din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, som sammen med DSR-kredsen kan vurdere, om klagen skal foregå via DSR.  

Når man klager, vurderer Arbejdstilsynet, om der er grundlag for at foretage et tilsyn på arbejdspladsen og kontrollere, om arbejdet lever op til arbejdsmiljølovens krav. I vurderingen lægger Arbejdstilsynet stor vægt på, om arbejdspladsens formelle system fx arbejdsmiljøgruppen og MED-udvalg er blevet inddraget og om problemet i første omgang er forsøgt løst ad denne vej.

I denne video giver Arbejdsmiljøkonsulent i DSR Kreds Midtjylland Rikke Borgbjerg dig mere information og gode råd, hvis du overvejer at klage til Arbejdstilsynet over arbejdspresset på din arbejdsplads.

Tilbagemelding til Arbejdstilsynet

Hvis din arbejdsplads får et påbud, skal din arbejdsgiver lave en tilbagemelding til Arbejdstilsynet. Er Arbejdstilsynet tilfreds med tilbagemeldingen, sker der som regel ikke yderligere. Hvis Arbejdstilsynet ikke er tilfreds med tilbagemeldingen, vil de følge op. Din AMiR er medunderskriver på tilbagemeldingen.  Du kan derfor tale med ham eller hende, hvis arbejdspresset ikke er blevet løst af de tiltag, der er sat i gang.