SATH-rapporterne - en oversigt

Rapporter om danske sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred

Hvad er SATH-rapporterne?

SATH-rapporterne er en række arbejdsmiljøfaglige rapporter, som beskriver og dokumenterer de danske sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred – hen over en årrække. Rapporterne er udarbejdet er i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Oversigt

2003: Sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet
Rapporten omhandler emner som sygefravær, intentioner om jobskifte samt intentioner om ophør fra arbejdsmarkedet. Rapporten konkluderer bl.a.:

  • De hyppigst angivne begrundelser for intention om jobskifte er ubekvemme arbejdstider og ønsket om større udviklingsmuligheder.
  • Begrundelsen ”uhensigtsmæssige arbejdstider” er hyppigst forekommende hos dem, der arbejder om natten eller på 3-holdsskift.
  • Blandt lederne begrundes ønsket om jobskifte med, at arbejdet er for krævende samt ønsket om at skifte til en stilling uden ledelsesfunktioner.
  • Kun omtrent en tiendedel af alle sygeplejersker har intention om at blive ved med at arbejde, til de når den generelle pensionsalder.

2003: Balancen mellem arbejds- og privatliv
Rapporten omhandler emnet balance mellem arbejds- og privatliv, og der er set på, hvordan forskellige grupper af sygeplejersker oplever kvaliteten af relationen mellem arbejds- og privatliv. Rapporten konkluderer bl.a.:

  • At mer- og overarbejde tydeligt nedsætter oplevelsen af kvaliteten af arbejds- og privatlivsbalancen.
  • Arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø ser ud til at have stor betydning for oplevelsen af kvaliteten af arbejds- og privatlivsbalancen.
  • Negativ oplevelse af kvaliteten af arbejds- og privatlivsbalancen ser ud til at påvirke til overvejelser om jobskifte, hvorimod en positiv oplevelse er medvirkende til at fastholde sygeplejerskerne på arbejdspladsen.
  • En positiv oplevelse af kvaliteten af mellem arbejds- og privatlivsbalancen påvirker sygefraværet i gunstig retning.

2004: Vold og trusler om vold
Rapporten omhandler forekomsten af trusler og vold mod sygeplejersker, arbejdsmiljøets betydning og sygeplejerskernes reaktionsmønstre efter vold. Undersøgelsen konkluderer bl.a.:

  • At omtrent 41% af sygeplejerskerne indenfor de sidste 12 måneder har været udsat for trusler og/eller vold på arbejdspladsen.
  • Der er stor forskel på volds- og trusselsbilledet mellem forskellige typer afdelinger. På fx psykiatriske afdelinger udsættes 85 % af sygeplejerskerne for truende adfærd, på medicinske afdelinger udsættes 38 % og på operationsafdelingerne er det 5 %.
  • Omtrent ¼ del af de sygeplejersker, der har været udsat truende adfærd får forbigående psykiske følgevirkninger.
  • Oplevelser med truende adfærd påvirker til ønsket om jobskifte.

2005: Arbejdstid og arbejdsmiljø
Rapporten ser på, hvordan sygeplejerskers livsvilkår (alder, ægteskabelig status og børn) påvirker deres valg af /muligheder for arbejdstid, herunder om der er sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsmiljø, samt om der er sammenhæng mellem arbejdstid og sygeplejerskernes helbred. Rapporten konkluderer bl.a.:

  • Der er betydelig flere unge sygeplejersker mellem 20 og 39 år på sygehusene, og der er betydelig flere ældre sygeplejersker på 50+ år i primærsektoren.
  • Antal af hjemmeboende børn (uanset alder) ser ikke ud til at påvirke mængden af skifteholdsarbejde i retning af færre skiftende vagter.
  • I forhold til oplevelsen af arbejdspres, så opleves det højeste pres af sygeplejerskerne i 3-holdsskift på sygehusene og af dagvagterne i primærsektoren.
  • 24 % af sygeplejerskerne oplyser, at de ”altid/ofte” må springe frokosten over.

2006: Ergonomisk, fysisk og kemisk arbejdsmiljø
Rapporten omhandler sygeplejerskers ergonomiske, fysiske og kemiske arbejdsmiljø samt arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser. Hovedtemaerne i rapporten er bl.a.:

  • Arbejde foroverbøjet og med vrid i ryggen er de hyppigste ergonomiske påvirkninger. Det giver smerter og ubehag i ryg og lænd samt arbejdsskader
  • Mange af lederne er fysisk inaktive både på arbejdet og i fritiden med risiko for følgesygdomme.
  • 40 % af sygeplejerskerne angiver dårligt indeklima, og på de psykiatriske afdelinger er 62 % udsat for passiv rygning.
  • 60 % af sygeplejerskerne anmelder ikke arbejdsulykker og erhvervsbetingede lidelser.

2008: Stress blandt sygeplejersker
Rapporten belyser, hvordan sygeplejerskernes livs- og arbejdsvilkår samt arbejdsmiljø påvirker deres oplevelse af stress på arbejdspladsen. Undersøgelsen finder bl.a.:

  • At 17 % af den samlede gruppe af sygeplejersker oplyser, at de inden for de sidste 4 uger ”hele tiden/en stor del af tiden” har været stressede
  • Der er stor forskel på belastningerne mellem de forskellige stillingskategorier.
  • Blandt basis-sygeplejerskerner er der 16 %, som har været stressede inden for de sidste 4 uger. Blandt mellemlederne er det 26 % og blandt de øverste ledere er det 25 %.
  • Der er flere stressede basis-sygeplejersker blandt de yngre (20-39 årige) end blandt de ældre (40+ årige).

2012: Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker
Rapporten belyser sygeplejerskers udsættelse for vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet. Rapporten konkluderer bl.a.:

  • Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om vold indenfor det seneste år, hvilket svarer til at 20.000 sygeplejersker årligt udsættes for trusler under arbejdet.
  • 3 % har været udsat for fysisk vold det seneste år, der hovedsagligt omfatter skub, slag, spark og bid.
  • Vold og trusler forekommer dobbelt så ofte inden for psykiatrien end i andre områder
  • Særligt unge sygeplejersker under 30 år er mere udsatte for vold og trusler om vold
  • Uanset om der er tale om fysisk vold eller trusler oplever hver fjerde sygeplejerske psykiske følgevirkninger af hændelsen, mens 1 ud af 20 sygeplejersker oplever fysiske følgevirkninger
  • Hovedparten har fået den hjælp og støtte de havde behov for - oftest fra kollegaer
  • Over en 10-årig periode er der sket et fald i forekomsten af vold og trusler om vold.

2013: Seksuel chikane
Rapporten omhandler sygeplejerskers oplevelse af uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, bl.a.

  • 8 % af de beskæftigede sygeplejersker har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads seneste år. Forekomsten har været stigende siden 2002
  • Det er oftest patienter eller klienter der er krænkere
  • Forekomsten af chikane svarer til at 4.700 sygeplejersker udsættes for seksuel chikane årligt
  • Chikanen forekommer typisk for de unge under 30 år, sygeplejersker i basisstillinger, sygeplejersker der arbejder i aften/natarbejde eller 3-holdskift samt sygeplejersker ansat i hovedstaden.

2013: Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø med fokus på muskel-skelet
Rapporten beskriver sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø, bl.a muskel-skelet belastninger og indeklima:

  • Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster deres muskel/skelet eller øvrige dele af bevægeapparatet mindst halvdelen af tiden
  • Siden 2002 er forekomsten af langvarigt stående arbejde faldet signifikant fra 12 % til 10 %. De øvrige muskel/skeletbelastninger (foroverbøjet stilling, vrider i ryg, skub/træk og tunge løft) er uændret siden 2002 og 2007
  • Muskel/skeletbelastninger forekommer oftest blandt unge sygeplejersker, sygeplejersker i basisstillinger, sygeplejersker som arbejder i 3-holdsskift samt sygeplejersker ansat i region Hovedstaden.

Andre artikler og links:

Links til artikler om SATH rapporterne på NFAs hjemmeside: