FFP-masker: Sådan bruger du dem

FFP2 og FFP3-masker bruges primært ved sygdomme med dråbesmitte fx covid-19. Læs, hvad du skal være opmærksom på ved maskernes effekt over for smitte og den fysiske belastning samt om hudgener.

FFP2 og FFP3 masker kræver særlig opmærksomhed

FFP2/3-masker bruges primært i forbindelse med alvorligt syge patienter med covid-19 eller andre alvorlige infektioner, der smitter via dråber.

Sygeplejersker skal være opmærksomme på disse tre arbejdsmiljørelaterede ting, når de arbejder iført FFP2 og FFP3 masker. De tre opmærksomhedspunkter er især vigtige under corona-situationen i Danmark, da arbejdet med bekæmpelsen af covid-19 kræver øget brug af åndedrætsværn:

FFP2 og FFP3 må bæres i tre timer

FFP2 masker er tilstrækkelige ved covid-19, men ikke ved alle aerosoler og andre virus/infektioner. Derfor skal der være en opmærksomhed på, at FFP2 masker kun anvendes ved covid-19 og ikke andre virus/infektioner. Når lagrene af FFP2 masker er brugt op, bruges der igen FFP3 masker for at undgå utilsigtede hændelser.

Sygeplejersker har mulighed for at kontakte Arbejdstilsynet og arbejdsmiljømedicinsk klinik, hvis de mistænker brugen af FFP-masker som årsag til gener.

Læs SSI: Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet covid-19

Læs Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn og dets brug

 

Anbefalinger vedr. aerosolgenererende procedurer

Højrisiko-procedurer, hvor der skal anvendes åndedrætsværn (FFP2/3-maske) og øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir):

  • Intubation/ekstubation
  • Manuel ventilation
  • Brug af larynx-maske
  • Åben trakealsugning
  • Kortvarig frakobling fra respirator (tilsigtet eller utilsigtet, fx ved hoste og forflytning til bugleje)
  • Hjertelungeredning (Bemærk: hjertemassage og brug af defibrillator alene betragtes ikke som en AGP, men hvis der maskeventileres skal der bruges FFP2/3-maske)
  • Induceret sputum
  • Non-invasiv ventilation (NIV) / Bi-level Positive Airway Pressure (BiPAP) / Continuous Positive Airway Pressure (CPAP)
  • Trakeotomi- og trakeostomiprocedurer (anlæggelse, åben trakealsugning, seponering)
  • "High-flow" nasal ilt/atmosfærisk luft (high flow nasal cannula (HFNC)) på 30-60 liter/min.* (Bemærk: almindelig ilttilførsel på næsekateter/næsebrille og maske med eller uden reservoir er low-flow systemer og dermed lavrisiko-procedurer)
  • Højhastigheds-oscillerende ventilation
  • Bronkoskopi
  • Kirurgi og post-mortem procedurer i patientens luftveje, hvor der anvendes højhastigheds-roterende instrumenter/udstyr

 

Risici ved længere tids brug af FFP2 og FFP3 masker

Arbejdstilsynet har efter Dansk Sygeplejeråds henvendelse været i dialog med Arbejdsmiljømedicinsk klinik for at høre deres vurdering af risici ved længere tids brug af FFP2/3 masker. De svarer:
 

a. Hvad kan der ske ved at overskride de anbefalede tre timer/døgn?
Åndedrætsværn (FFP2/3-masker) er en fysiologisk og komfortmæssig belastning af brugeren. Arbejdspræstationen falder ved brug af åndedrætsværn idet arbejdshastighed og -udholdenhed påvirkes.

Komfort hos brugeren påvirkes af åndedrætsværnets fysiologiske effekter, men i mindst lige så høj grad af varme og fugt under masken, hæmmet udsyn og verbal kommunikation samt tryk mod ansigtet. Modstanden i åndedrætsværnet øger det negative tryk i luftvejene ved indånding og overtrykket ved udånding.

Stigende luftskifte øger modstanden og trykgradienten; vejrtrækningshastighed og indåndingens del af vejrtrækningscyklus øges relativt. Kuldioxidtryk og ventilation øges i takt med arbejdsbelastning.

De fysiologiske påvirkninger er påvist under eksperimenter af højst nogle få timers varighed. Man kender ikke effekten af lang tids maskebrug på fysiologiske parametre og heller ikke evt. langsigtede helbredseffekter. Effekter på hjerte og kredsløb af maskebrug synes at være begrænsede i forhold til påvirkning af vejrtrækningen. Det er ikke påvist, at brug af åndedrætsværn kan fremkalde lungeødem – ”vand i lungerne”.
 

b. Hvilke symptomer skal vi være opmærksomme på?
Den tid arbejde kan udføres med åndedrætsværn falder med stigende arbejdsintensitet. Langvarig maskebrug kan forventes at give symptomer i form af gener fra huden omkring luftvejene. Man kan eventuelt også opleve øget træthed og nedsat fysisk udholdenhed, ligesom andre mulige symptomer i form af f.eks. hoste og gener fra luftvejene; dette kan i højere grad forventes at forekomme hos ældre, personer med kroniske sygdomme og hos gravide.
 

c. Er der kroniske sygdomme, som gør at man skal være ekstra opmærksom på brug af masker ex. hjerte/kar-sygdomme eller lungesygdomme?
Personer med kroniske sygdomme, gravide og ældre kan i de fleste tilfælde arbejde med åndedrætsværn, men arbejdskapaciteten kan forventes nedsat i højere grad end for andre.

 

Fejl og mangler ved FFP2/3-masker

Åndedrætsværn, såsom FFP2 og FFP3 masker er klassificeret som personlige værnemidler og hører under Sikkerhedsstyrelsens område. Derfor skal Sikkerhedsstyrelsen kontaktes, hvis der er fejl.  
Find mere information på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside
 

Det kan du gøre som AMiR
  • Du kan tage initiativ til at undersøge omfanget af brugen af FFP-masker i jeres afdeling og i hvor mange timer per vagt, sygeplejersker bærer FFP-masker. Det kan du gøre lavpraktisk med et skema, hvor sygeplejerskerne noterer det.
  • Lave APV og kortlægning af problemets omfang
  • Du kan bringe det op på MED-niveau, hvor I kan tale om, hvilke alternative løsninger der findes. Enten skal arbejdsgiverne planlægge sig ud af det, så I ikke bruger maskerne i mere end 3 timer på en dag, ellers skal der anskaffes værnemidler med turboenhed på.
  • Du har også mulighed for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis I bliver planlagt til at have maskerne på i mere end 3 timer pr. dag, og I ikke kan finde en løsning.