Nær kontakt til smittet: Det kan du gøre

Nære kontakter kan være i risiko for at blive smittet med coronavirus. Læs, hvad du som sygeplejerske skal gøre, hvis du er nær kontakt til en smittet person.

Opdateret 03. februar 2021

Det får du på denne side

Sygeplejersker, der er nær kontakt til en smittet, er selv i risiko for at blive smittet med coronavirus. På denne side kan du blive klogere på, hvad du som sundhedspersonale kan gøre, hvis du er nær kontakt til en person, der er testet positiv for covid-19 eller den britiske corona B.1.1.7. 

Her kan du læse om

Gå i selvisolation og bliv testet, hvis du er nær kontakt 

Den britiske variant af coronavirus, cluster B.1.1.7, skal minimeres i samfundet og derfor er det vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter. Retningslinjer gælder alle personer, som er nære kontakter til en person smittet med cluster B.1.1.7 og covid-19.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af covid-19 i sundhedsvæsenet

Hvornår er du nær kontakt?

Nær kontakt er du, hvis du har været inden for 2 meter i mere end 15 minutter med en, der har fået påvist coronavirus. De skærpede retningslinjer gælder i situationer, hvor du ikke bærer værnemidler i nærkontakten med en person, der er smittet med coronavirus.

Tilstrækkelige værnemidler er, når en sygeplejerske har anvendt foreskrevne værnemidler ved kontakt med en patient. Hvis der er tale om to kollegaer bør begge have anvendt værnemidler i form af kirurgisk maske type II eller heldækkende ansigtsvisir.

Selvisolation skal du hurtigst muligt gå i, hvis du er nær kontakt. Isolation skal fastholdes indtil 2. negative testsvar. Man skal fortsat have foretaget en test på dag 4 og dag 6 efter, at man var sidst var i nær kontakt med en smittet person. 

Personale der ikke er nær kontakt, men som har været tæt på en person, der siden viser sig at være smittet med covid-19, kan screenes med test ud fra et forsigtighedsprincip, men skal ikke gå i selvisolation og kan arbejde ind til testsvar foreligger. Screening kan fx ske på 4. og 6. dag efter eksponering.

Cluster B.1.1.7: Gå i selvisolation indtil 2. negativt testsvar

B.1.1.7 bliver alle positive corona-prøver screenet for. TestCenter Danmark anvender Delta-PCR test til at påvise om en prøve indeholder den britiske virus B.1.1.7 eller andre virusvarianter. De Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger på hospitalerne kan også foretage PCR-analysere for cluster B.1.1.7. 

En positiv covid-19-prøve er screenet med Delta-PCR-test efter 12-24 timer. Smitteopsporingen vil altså hurtigt kunne fastslå, om det er en virusvariat eller ej og videregive svar til den covid-smittede og nærkontakterne.  

Selvisolation skal du gå i, hvis du er nær kontakt til personer, der er testet positiv for virusvarianten B.1.1.7 (som har en positiv Delta-PCR test). Du skal selvisoleres indtil, du har 2 negative testsvar. Man skal have foretaget test på dag 4 og dag 6.

Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter