Barns sygdom og retten til omsorgsdage

Få overblik over dine vilkår i forbindelse med barns første og anden sygedag og omsorgsdage. Barns sygedage er ikke en ubetinget rettighed for dig som medarbejder, men en mulighed for at få tjenestefri, hvis betingelserne for at få fri er opfyldt.

Her kan du læse om

 

Barns sygdom: Regler for offentligt ansatte

Hvis du er ansat i det offentlige med en overenskomst med regler om barns første og anden sygedag, har du mulighed for at få tjenestefri, hvis visse betingelser er opfyldt.

Disse betingelser skal være opfyldt:

  • Barnet skal være under 18 år
  • Barnet skal have ophold hos dig
  • Fraværet skal være nødvendigt af hensyn til barnet
  • Tjenestefriheden skal være forenelig med forholdene på tjenestedet

Reglerne på det regionale og kommunale område findes i din overenskomst: Sundhedskartellet: Gældende overenskomster og aftaler 

Reglerne på det statslige område findes her: Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

 

Hvem kan få fri?

Muligheden for at få fri gælder, hvis du:

  • Er biologisk forælder
  • Er adoptivforælder
  • Har forældremyndighed over barnet, men ikke er biologisk forælder eller adoptivforælder
  • Er godkendt plejeforælder

Efter en konkret vurdering kan der gives tjenestefri til andre personer, såsom en ”papforælder/stedfar/bonusmor”. De afgørende kriterier for vurderingen er hensynet til barnets tarv og din tilknytning til barnet.

 

Hvornår kan man få fri?

Det er afgørende, at der er et akut pasningsbehov. Det betyder, at du kun kan få fri til at passe dit syge barn, hvis der ikke er andre, der kan passe barnet. Hvis fx far er kommet hjem fra natarbejde, kan mor ikke få fri fra en dagvagt, selv om far skal sove. Det skyldes, at der er en voksen i hjemmet. I en situation, hvor der ikke er andre til at passe barnet, skal din arbejdsgiver vurdere, om du kan få fri.

Ved den vurdering bliver der blandt andet set på:

  • barnets alder
  • sygdommens art
  • hvordan bemandingen er på arbejdspladsen den pågældende dag

Afhængig af situationen kan vurderingen være forskellig fra gang til gang, men din arbejdsgiver skal dog altid i den enkelte situation foretage en konkret vurdering af, hvorvidt du kan få fri eller ej.

 

Barns sygdom: Regler for privatansatte

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, der har overenskomst med DSR, kan du finde reglerne for eventuel ret eller mulighed for frihed med løn ved barns sygdom i din overenskomst.

Hvis virksomheden ikke har overenskomst med DSR, er der som udgangpunkt ikke ret til frihed med løn ved barns sygdom, medmindre det er aftalt i din ansættelseskontrak eller fastsat i virksomhedens personalepolitik.

 

Omsorgsdage: Regler for offentligt ansatte

Er du ansat på en offentlig arbejdsplads, har du ret til omsorgsdage, hvis du har yngre børn:

  • Du har ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år.
  • Du har ret til fravær fra arbejdspladsen med sædvanlig løn.
  • Omsorgsdage kan afholdes som hele eller halve dage.
  • Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved fratrædelse og ved kalenderårets udløb. Det betyder, at omsorgsdage, der ikke er afholdte ikke udbetales.
  • Hvis du eller dit medlem bliver syg før omsorgsdagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som afholdt. Hvis sygdommen eller andet lovligt forfald opstår på selve omsorgsdagen, betragtes dagen som afholdt.
  • I tilfælde af graviditetsorlov, barselsorlov og adoptionsorlov kan omsorgsdagene overføres – læs mere om det nedenfor.

Reglerne om omsorgsdage på det regionale og kommunale område findes i aftale om fravær af familiemæssige årsager (barselsaftalen), som du kan finde for både det kommunale og regionale område her.

Reglerne på det statslige område kan du finde her: Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage

 

Formålet med omsorgsdage

Formålet med omsorgsdage er at give forældre med yngre børn mulighed for at drage omsorg for deres barn.

Omsorgsdage kan som udgangspunkt anvendes på alle arbejdsdage efter aftale med arbejdsgiver. Medarbejderen kan vælge at anvende omsorgsdagene:

  • ved lukkedage i institutionen eller på skolefridage
  • ved barnets sygdom, fx i fortsættelse af barnets første og anden sygedag
  • omsorgsdage kan også anvendes til en udflugt med barnet, fx til Legoland eller lignende.

 

Varsling af omsorgsdage

Som ansat skal man varsle afholdelse af omsorgsdage så tidligt som muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på arbejdspladsen.

Der er forskel på, hvordan ”tidligst muligt” skal forstås, afhængigt af, hvordan og i hvilken forbindelse du bruger sine omsorgsdage.

Ofte vil man kende til en lukkedag i børnehaven i bedre tid, end hvis barnet pludselig bliver syg.

Når barnet er syg, og arbejdsgiver skal vurdere, om der kan tages en omsorgsdag, indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for barnets alder og sygdommens karakter.

Det betyder, at ”tidligst muligt” i dette tilfælde vil kunne være opfyldt med varsling på barnets første eller anden sygedag, hvis der fx er tale om et lille barn med høj feber eller lignende.

Afhængigt af forholdene på arbejdspladsen kan arbejdsgiver afvise, at du afholder omsorgsdag.

 

Hvem kan få omsorgsdage?

Barnets biologiske forældre har ret til omsorgsdage. Det samme gælder adoptivforældre eller personer, der har forældremyndighed over barnet.

Barnet skal have ophold hos medarbejderen, det vil sige at barnet enten skal have adresse hos medarbejderen eller medarbejderen skal have samværsret.

Som udgangspunkt har en ”papforælder/stedfar/stedmor” ikke ret til omsorgsdage.

Begge barnets forældre har ret til omsorgsdage. Hvis f.eks. både mor og far er ansat på det regionale område, har begge forældre ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år.

 

Hvis du er nyansat

Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, du tiltræder. Hvis du fx tiltræder den 15. december 2021, har du ret til at afholde 2 omsorgsdage pr. barn i 2021.

Ved skift mellem to statslige, to regionale eller to kommunale arbejdspladser overføres ikke-afholdte omsorgsdage til den nye arbejdsplads. Du optjener ikke ret til 2 nye omsorgsdage pr. barn i samme kalenderår.

Ved skift mellem det statslige, regionale og kommunale område optjenes to nye omsorgsdage pr. barn i det år, du tiltræder – også selv om du måtte have afholdt to dage i samme kalenderår i sin tidligere ansættelse.

 

Overførsel af ikke-afholdte omsorgsdage til næste kalenderår ved fødsel m.v.

Hvis du ikke har afholdt dine omsorgsdage, bortfalder de ved årsskiftet. I nogle tilfælde kan ikke-afholdte omsorgsdage dog overføres til næste kalenderår:

I det kalenderår, hvor barnet er født, kan omsorgsdagene overføres til næste kalenderår. Retten til at overføre omsorgsdagene gælder uanset hvornår barnet er født/modtaget i kalenderåret. Denne ret til at overføre bevares, selv om du skifter arbejdsplads inden for samme region eller kommune.

Har du på grund af graviditetsorlov, barselsorlov eller adoptionsorlov ikke kunnet afholde omsorgsdage i et helt kalenderår, kan omsorgsdagene overføres til det kalenderår, hvor du ophører med at holde barsels- eller adoptionsorlov. Retten til at overføre omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, som du har ret til i orlovsperioden. Et eksempel på det kan være, hvis du holder forlænget barselsorlov eller ved flere barselsorlover i forlængelse af hinanden.

Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, du har ret til. Det vil sige også eventuelle ikke-afholdte omsorgsdage for søskende.


Omsorgsdage - regler for privatansatte

På private arbejdspladser gælder meget forskellige regler. Er du og dine medlemmer ansat et sted, hvor arbejdspladsen er omfattet af PLA-overenskomsten eller regulativet for lægepraksis og specialklinikker, gælder næsten de samme regler som i det offentlige.

Har du spørgsmål til reglerne om omsorgsdage, skal du kontakte din TR/kreds.

 

Omsorgsorlov giver også ret til 5 selvbetalte omsorgsorlovsdage årligt

Fra den 2. august 2022 træder reglerne en ny omsorgsorlov i kraft, der betyder, at du som lønmodtager har ret til at holde fem arbejdsdages omsorgsorlov per kalenderår. Du har dog ikke ret til løn, og du optjener heller ikke ferie under omsorgsorloven.

  • Omsorgsorloven skal bruges til at yde personlig støtte eller omsorg for nære pårørende – det kan være egne børn, forældre, ægtefælle eller partner eller en person, der bor i din husstand.
  • Du kan afholde dagene samlet eller enkeltvis og de omsorgsdage, der ikke er benyttet ved kalenderårets udløb, bortfalder.
  • Din arbejdsgiver kan kræve, at du lægeligt dokumenterer behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Dokumentationskravet kan opfyldes med f.eks. en lægeattest, en indkaldelse til behandling eller anden dokumentation, der understøtter behovet. Dokumentationskravet vil f.eks. være opfyldt, hvis du kan fremlægge dokumentation for, at du skal ledsage en pårørende til demensudredning eller kræftbehandling. 
  • Du skal selv betale for den relevante dokumentation.
  • Som en overgangsordning, vil du have ret til to omsorgsdage i perioden fra 2. august 2022 og frem til 31. december 2022.

Hvad er forskellen på omsorgsorlov og omsorgsdage?

Man må ikke forveksle omsorgsorlov med omsorgsdage. I din overenskomst har du ret til 2 omsorgsdage med løn, som kan bruges til børn under 7 år. Omsorgsloven giver ikke ret til løn, og gælder for alle lønmodtagere uanset, om de er omfattet af en overenskomst eller ej.

Se mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside