Coronavirus - hvad betyder det for dig som sygeplejerske?

Hvordan forholder du dig, hvis du som sygeplejerske skal arbejde med coronavirus? Og hvad er reglerne vedrørende løn og ansættelse, hvis du bliver smittet eller kommer i karantæne? Vi har udarbejdet denne informationside med en række gode råd og henvisninger.

Opdateret 7. oktober 13:20

Nyt i FAQ'en 7/10

Tilføjet nyt afsnit: "Influenzavaccination til sundheds- og plejepersonale"

Spørgsmål og svar om corona, løn og ansættelse

Kontakt gerne din kreds, hvis du bliver syg eller bliver bedt om at gå i hjemmekarantæne. Kredsen har det lokale kendskab og sidder klar til at besvare de spørgsmål om løn og ansættelse, du måtte have i den forbindelse.

Influenzavaccination til sundheds- og plejepersonale

Sundheds- og plejepersonale tilbydes i år influenzavaccination

Set i lyset af den nuværende situation med COVID-19 tilbydes vaccination mod influenza til personale i sundheds- og plejesektoren, der har opgaver med pleje, omsorg og behandling af borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med influenza. Både for at beskytte personalet mod influenza, for at beskytte borgerne og patienterne og for at understøtte en robust sundheds- og plejesektor.
For de omfattede personalegrupper forventes hovedparten at kunne blive vaccineret på arbejdspladsen. Vaccination af sundheds- og plejepersonale skal registreres i Det Danske Vaccinationsregister i lighed med øvrige vaccinationer.
Læs mere om tilbuddet til sundheds- og plejepersonale her.

Hvis du skal arbejde med mistænkt eller påvist coronasmittede patienter/borgere eller IKKE-mistænkte i risikogruppen

Hvis du som sundhedsfaglig medarbejder skal arbejde med coronasmittede patienter og borgere, eller ikke-mistænkte i risikogruppen er det vigtigt:

  1. At holde dig opdateret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor de kliniske retningslinjer for coronavirus løbende opdateres. Her finder du information om bl.a. håndtering af patienten, smittebeskyttelsesudstyr mm.
  2. At følge retningslinjerne på arbejdspladsen. Hvis retningslinjerne ikke er der, bør du efterspørge dem af din ledelse. 
     

Retningslinjer og vejledning (opdateres løbende)


Særligt om værnemidler


Vejledning og undervisning

Hvis sikkerheden ikke er OK - din arbejdsgivers ansvar

I følge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiver ansvar for løbende at kortlægge risikoen for at blive udsat for påvirkninger, der kan skade sikkerhed og sundhed. Er der en risiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, som er så effektive som muligt.

I forhold til Covid-19 betyder det fx, at arbejdsgiver med afsæt i gældende retningslinjer skal tage stilling til, hvornår der er behov for anvendelse af engangsovertrækskittel, adgang til masker/visir og handsker.

Se SST: Personale og arbejdsgivers ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med Covid-19
 

Arbejdsmiljøloven gælder uændret

Arbejdsgiver har stadig ansvaret for at sikre medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø og for at risikovurdere og vurdere behov for værnemidler med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Arbejdsgiver må forventeligt melde ud, hvordan man får fat i værnemidler.
 

Regler om risikovurdering

Arbejdsgiver skal løbende kortlægge risikoen for, om medarbejdere kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed. Hvis kortlægningen viser, at der er risici forbundet med arbejdet, skal arbejdsgiver at iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt imødegår risikoen, herunder f.eks. gennem indretning af arbejdet, og følge Sundhedsstyrelsens råd om at mindske smitten.


Hvad gør du, hvis du vurderer, at sikkerheden ikke er ok?

Hvis du vurderer, at din arbejdsgiver ikke foretager de fornødne foranstaltninger, skal du tage kontakt til din AMIR, TR eller kreds. 
 

Særligt om lungefunktionsundersøgelse i almen praksis 

Det er op til den enkelte læge fagligt at vurdere hvilke borgere, der skal have foretaget en lungefunktionsundersøgelse. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det sundhedspersonalet, der udfører lungefunktionsundersøgelser (aerosolgenererende procedurer i luftveje), ud fra et forsigtighedsprincip kan iklæde sig værnemidler, der hindrer aerosolsmitte. Det svarer også til DSAM og SSIs anbefaling:
•    Handsker
•    Væskeafvisende, langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med lange ærmer
•    Kirurgisk maske type II + øjenbeskyttelse ELLER ansigtsdækkende visir.
I kan henvise patienten til at blive covid-testet inden nødvendig lungefunktionsundersøgelse. Og sikre jer, at I har de rette værnemidler.

 

Om besøgsforbud på sygehuse, plejehjem og bosteder

Sundheds- og Ældreministeriet lemper pr. 2. juli 2020 de tidligere besøgsrestriktioner på plejehjem, bosteder og sygehuse. Se Styrelsen for Patientsikkerhed: Besøgsrestriktioner lempes på blandt andet plejehjem og sygehuse
 

Forbud mod større forsamlinger gælder ikke sundhedsvæsnet

Der er forbud mod større forsamlinger i forbindelse med håndtering af Covid-19. Forbuddet gælder imidlertid ikke for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis og forretninger, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i.

Sørg for så vidt muligt for at tilrettelægge dit arbejde, så du undgår at være for mange samlet på et sted og vær særlig opmærksomhed på de hygiejniske principper.

Tag gerne fat i hygiejnesygeplejersken eller din AMIR.

Kan du nægte at yde sygepleje til en mistænkt/påvist smittet borger, hvis du ikke har værnemidler til rådighed?

Det er væsentligt, at du sikrer dig, at sygeplejen kan udføres, uden du risikerer efterfølgende at smitte andre patienter og kolleger.

Hvis du som sygeplejerske kommer ud til en borger i eget hjem, der er påvist eller mistænkt smittet med Covid-19, og der ikke er de fornødne sikkerhedsforanstaltninger (fx værnemidler) til rådighed, er det DSR’s anbefaling, at du som sygeplejerske – med mindre der er tale om en akut eller livskritisk situation – ikke går ind til borgeren, men tager kontakt til din nærmeste leder. 

Hvis du herefter er i tvivl, er du velkommen til at kontakte din AMIR, TR eller kreds.
 

Af Anbefalinger til personale i hjemmepleje, plejeboliger og bosteder fra SSI fremgår det, at du bør have dette til rådighed:

  • Handsker anvendes ved alle pleje- og behandlingsprocedurer i borgerens bolig, samt ved direkte kontakt med udstyr, genstande og snavsetøj
  • Plastforklæde med lange ærmer/væskeafvisende engangsovertrækskittel anvendes ved direkte kontakt med borger, medicinsk udstyr og snavsetøj
  • Kirurgisk maske og beskyttelsesbriller/visir anvendes ved direkte kontakt med borgeren (under 1 meters afstand)

 

Genoplivning

Sundhedsstyrelsen vurderer, at fordelen ved at modtage genoplivning ved hjertestop vurderes langt at overstige risikoen ved potentiel smitte med Covid-19 som følge af behandlingen. Derfor anbefaler styrelsen, at genoplivning under COVID_19 udføres som vanligt efter gældende praksis.

Se SST: Genoplivning i sundheds- og ældresektoren ved hjertestop uden for sygehus

Særligt for dig, der er sygeplejestuderende og/eller har studiejob

Vi har udarbejdet en informationside målrettet studerende på SLS' hjemmeside. Her finder du de seneste opdateringer om bl.a. praktiksituationen og hvad du gør, hvis du er i studiejob. 

Særligt for dig, der er privatansat

Vi har her samlet den specifikke information til dig, der arbejder på en privat arbejdsplads. Afsnittet vil løbende blive udbygget.

Hvis du får ændrede opgaver, ændrede vagter eller nyt arbejdssted (ikke PLA)

Coronasituationen gør, at din arbejdsgiver kan være nødt til at foretage ændringer i dit job for at kunne håndtere patienter, klienter eller borgere hos arbejdsgiver her i coronakrisen. Det kan være, at det er nødvendigt, at du får andre vagter, nye opgaver, flyttes til en anden afdeling eller flyttes til en anden matrikel.

Din arbejdsgivers ønske om ændring skal vurderes med udgangspunkt i din ansættelseskontrakt og en overenskomst, hvis du er omfattet af en.

Du, din TR og/kreds bør indgå i en dialog med virksomheden om varslede ændringer. Som udgangspunkt bør ændringer ske på frivillig basis.

Ændringer kan ikke ske hurtigere end du kan få tilpasset børnepasning m.v., så du kan få dit familieliv til at hænge sammen med din nye jobfunktion i denne periode. Vi lægger vægt på, at du skal honoreres med afsæt i din ansættelseskontrakt og overenskomsten, hvis du er omfattet af den. Hvis du normalt får en vagt/tjenesteplan, skal du holde fast i den procedure – også under coronakrisen.

Afhængig af situationen på din arbejdsplads vil du i denne situation midlertidigt skulle tåle:

  • at arbejde med andre opgaver uden ændring af fysisk arbejdssted.
  • at arbejde på et andet område
  • at arbejde på en af virksomhedens andre geografiske afdelinger
  • ændringer af dine vagter, herunder overgang fra f.eks. besøg hos borgerne til fast arbejdssted

Har du merudgifter eller skal du bruge mere tid til transport, skal du kompenseres for det med både tid og penge. Og du skal have mulighed for at blive oplært, hvis du får nye opgaver eller skal arbejde på en ny afdeling.

Hvis din arbejdsgiver ønsker at foretage andre ændringer, anbefaler vi, at du kontakter os. Du kan kontakte din kreds, hvis du er ansat efter en overenskomst, og Juridisk Videncenter på 33 15 15 55 hvis du er ansat på individuel kontrakt uden overenskomst.

Kan du benytte dig af telefon- og/eller videokonsultationer?

Ja, DSR har drøftet muligheden for at anvende telefon- og videokonsultationer med PLO, og parterne er enige om at denne mulighed bør bruges af sygeplejerskerne i lægepraksis. Læs om den fælles anbefaling: Konsultationssygeplejersker kan rådgive borgere med kronisk sygdom over telefonen

Hvad er arbejdsfordeling, og hvordan er reglerne på din arbejdsplads?

En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser. Ved en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden i en begrænset periode.

Medarbejderne modtager sædvanlig løn, når de arbejder, og de medarbejdere, der er medlem af en A-kasse, modtager supplerende dagpenge, når de er ledige.

For at medarbejderne kan få supplerende dagpenge, skal arbejdsfordelingen indeholde en frigørelsesmulighed, således at medarbejderen kan sige op uden varsel for at tage andet arbejde på en anden virksomhed.

I forbindelse med COVID-19 er der indført en midlertidig ordning, som kan benyttes som alternativ til den traditionelle arbejdsfordeling. Ordningen fastsat på grundlag af aftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Regeringen.

Den midlertidige ordning

Hvis en virksomhed vil indføre arbejdsfordeling efter de midlertidige regler, har den pligt til at informere medarbejderne på arbejdspladsen efter samarbejdsreglerne, inden arbejdsfordeling kan iværksættes. Ordningen skal omfatte hele arbejdspladsen, og ordningen er ikke betinget af at alle medarbejderne giver deres samtykke.

Arbejdstiden skal nedsættes med mellem 20 til 50 pct. i gennemsnit i forhold til den aftalte arbejdstid, beregnet over hver periode på 4 uger. Det vil sige, at du maksimalt må være ledig halvdelen af din sædvanlige arbejdstid. Perioden med ledighed kan tilrettelægges fleksibelt på dage og timer, for eksempel ledighed hver anden dag, en dag om ugen, hver anden uge eller halvdelen af hver arbejdsdag.

Ordningen kan maksimalt løbe fire måneder og arbejdsfordelingen skal være igangsat senest den 31. december 2020. Hvis en arbejdsfordeling er iværksat i en kortere periode, kan perioden forlænges i op til i alt 4 måneder.

Under den midlertidige ordning vil du i ledighedsperioden modtage en forhøjet dagpengesats svarende til maksimalt kr. 23.000 pr. måned (beregnet på fuldtidsledighed), hvilket svare til kr. 143,50 pr. time.  Din arbejdsgiver skal hver måned arbejdsfordelingen løber over betale et beløb svarende til tre ledighedsdage (G-dage).

En arbejdsfordeling efter den midlertidige ordning skal anmeldes til jobcenteret i den kommune, hvor virksomheden ligger, senest samtidig med at arbejdsfordelingen træder i kraft. Jobcenteret skal ikke godkende arbejdsfordelingen.

Hvis du ikke ønsker at indgå i arbejdsfordeling, vil din arbejdsgiver have mulighed for opsige dig med sit sædvanlige varsel og øvrige vilkår. Du opfordres til at kontakte DSR.

Den permanente/”gamle” ordning gælder stadig.

Aftale om arbejdsfordeling efter de permanente regler skal indgås med DSR, og aftalen skal opfylde betingelserne for at sygeplejersken har ret til supplerende dagpenge.

En arbejdsfordeling skal omfatte samtlige - dog mindst 2 - ansatte på arbejdspladsen, og der skal gælde ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver kan dermed ikke ensidigt pålægge sine ansatte arbejdsfordeling, og du kan således godt afslå at indgå i en arbejdsfordeling.

Arbejdsfordeling betyder, at de ansatte på en virksomhed arbejder nogle dage, hvor de får løn fra virksomheden, og er ledige andre dage, hvor de får supplerende dagpenge, hvis de er medlem af en A-kasse. Du får derfor ikke din fulde sædvanlige løn fra din arbejdsgiver under en periode med arbejdsfordeling.

Arbejdsfordeling kan etableres på flere måder:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge.
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

    - Og kan i udgangspunktet maksimal vare i 13 uger.

Ønsker din arbejdsgiver, at du indgår en aftale om arbejdsfordeling, skal du rette henvendelse til din kreds. Læs mere om arbejdsfordeling hos DSA: Corona/Supplerende dagpenge


 Læs mere om arbejdsfordeling i vejledningen på FH’s hjemmeside: Vejledning i trepartsaftalen om lønkompensation

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde ferie uden varsel?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hvis særlige omstændigheder hindrer, at arbejdsgiveren anvender det fulde varsel, kan ferien varsles med et kortere varsel. Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om din arbejdsgiver kan varsle ferie med kortere varsel.

DSR er bekendt med, at flere arbejdsgivere har meldt ud, at det er deres vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i den aktuelle situation, at ferielovens varsler kan fraviges for de medarbejdere, hvis arbejdsfunktioner påvirkes.

Der er DSR’s vurdering, at ferie fortsat skal varsles i overensstemmelse med ferielovens varslingsregler. Varsling af ferie med forkortet varsel kan kun accepteres, hvis der i den konkrete situation er tale om arbejdsmangel.

DSR mener ikke din arbejdsgiver begrundet i den nuværende Covid-19 situation kan varsle din sommerferie med et kortere varsel end 3 måneder.

Hvis din arbejdsgiver fx ønsker, at du skal holde 3 ugers sommerferie fra 29. juni, skal du have modtaget besked senest den 28. marts.

Hvis din arbejdsgiver varsler ferie med forkortet varsel, anbefaler vi, at du kontakter din kreds.

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at bruge optjente afspadseringstimer?

Udgangspunktet er, at arbejdsgiver skal følge de regler, der er for at varsle afspadsering i henhold til den overenskomst som dækker din arbejdsplads. Der vil i de fleste overenskomster være fastsat varsler for afspadsering.

I henhold til overenskomsten på PLA/Regulativ-området skal arbejdsgiver ikke iagttage frister mht. varsling af afspadsering, men det skal i videst muligt omfang placeres i overensstemmelse med den ansattes ønske.

PLA er af, den opfattelse, at der ikke er begrænsninger i arbejdsgivers adgang til at pålægge afspadsering i overenskomsten.

Henset til den helt særlige situation, som Covid-19 har forårsaget, er DSR indforstået med at aftale, at det i nogle situationer kan være nødvendigt at varsle afspadsering straks.

Du kan ikke pålægges at afspadsere flere timer, end der står på din afspadseringskonto. Kontakt din kreds, hvis du bliver presset til at indgå aftale herom eller om nedsat arbejdstid.

Kan du blive pålagt at afholde seniordage? (PLA/Regulativ-området)

Hvis du har konverteret din seniorbonus til dage, er udgangspunktet at dagenes placering skal aftales med din arbejdsgiver. Placeringen af dagene kan derfor normalt ikke pålægges.

Vi er bekendt med, at der er flere arbejdsgivere, der pålægger seniordage til afholdelse i forbindelse med hjemsendelse.

Henset til den helt særlige situation, som coronasituationen har forårsaget, har DSR været indforstået med at aftale, at det i nogle situationer kan være nødvendigt at afholde seniordage straks.​

Du kan dog ikke blive pålagt at afholde seniordage, hvis du ikke har valgt at konvertere din bonus eller hvis den ikke allerede er optjent.

Kan du blive sendt hjem uden løn?

Du vil som udgangspunkt have krav på løn, hvis du bliver sendt hjem. Du kan dog blive bedt om at udføre nogle arbejdsopgaver, som du ikke normalt har, hvis du arbejder hjemmefra.

Hvis din løn udebliver

Du kan se i din ansættelseskontrakt, hvornår din løn skal forfalde. For de flestes vedkommende forfalder lønnen den sidste hverdag i måneden.

Det er vigtigt, at du reagerer straks, hvis lønnen udebliver. Det skyldes, at du ellers risikerer at miste retten til dækning hos Lønmodtagernes Garantifond, hvis din arbejdsgiver senere går konkurs.

Hvis du ikke får din løn, skal du – evt. med vores hjælp – sende et påkrav til din arbejdsgiver og varsle en ophævelse af ansættelsesforholdet pga. væsentlig misligholdelse. Du skal give din arbejdsgiver en kort frist for betaling, dvs. 3-5 dage. Modtages lønnen herefter ikke, hæves ansættelsesforholdet, så du bliver frigjort til at finde et nyt job hos en anden arbejdsgiver. Hvis man hæver ansættelsesforholdet pga. manglende løn, rejser man efterfølgende et erstatningskrav, der svarer til lønnen i en opsigelsesperiode.

Du bør søge rådgivning i DSR, hvis du ikke modtager din løn til tiden. Vi skal bruge en kopi af din ansættelseskontrakt, dine seneste 6 lønsedler og en beskrivelse af eventuelle drøftelser med arbejdsgiver, når vi skal hjælpe dig.

Hvis du bliver opsagt

Hvis din arbejdsgiver er ramt økonomisk af coronakrisen kan det være en saglig grund til at opsige en eller flere medarbejdere.

Du skal have dit sædvanlige opsigelsesvarsel, selvom din arbejdsgiver måtte være i økonomisk svær situation. Man har pligt til at arbejde i opsigelsesperioden, med mindre man bliver fritstillet eller man laver en anden aftale med sin arbejdsgiver.

Læs mere om, hvad vi kan hjælpe med på: Din situation/afskediget

Du er velkommen til at søge vejledning hos DSR. Du kan kontakte Juridisk Videncenter på 33 15 15 55, hvis du er ansat på individuel kontrakt uden overenskomst, og din kreds, hvis du er overenskomstansat.

Hvis du skal stå til rådighed i beredskab, får ændrede opgaver, ændrede vagter, nyt arbejdssted

Med den kontrollerede genåbning, hvor der er et begrænset antal indlagte og smittede med Covid-19, er udgangspunktet, at du skal arbejde under de almindelige regler i dit ansættelsesforhold. 

Dvs. du skal kende din arbejdsplan 4 uger frem, kende dit arbejdssted og fortsat have de øvrige rettigheder efter overenskomsten og arbejdstidsaftalen.
 

På det regionale område har Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner i en fælles udmelding tilkendegivet, at fælleserklæringen fra den 17. marts 2020 ikke kan bruges i den nuværende situation. Der kan lokalt være indgået en aftale om bl.a. honorering ved etablering af Covid-19 beredskab. Du kan se, om din kreds har indgået en aftale på kredsens hjemmeside.
 

På det kommunale område har Forhandlingsfællesskabet og KL lavet et nyt fælles papir den 27. maj 2020. Hvis kommunen som din arbejdsgiver ønsker en fleksibilitet, skal der indgås en aftale med din TR og/eller kreds. I den aftale skal der stå, at det er frivilligt for dig og dine kolleger, om I vil deltage, og at aftalen udløber senest den 31. august. Overenskomsten og arbejdstidsaftalen skal følges.


Du bør kontakte din TR eller kreds for at få vejledning i din konkrete situation, hvis din leder spørger, om du vil stå til rådighed i Covid-19 beredskab eller deltage i en ordning med andre opgaver, på andre tidspunkter, lokaliteter eller fagområder.

HUSK: Registrér dine vagtændringer og tag kopi af de gamle vagtplaner

Coronasituationen har indflydelse på rigtig mange dele af dit arbejdsliv – også din arbejdstid. Men overenskomster og aftaler er fortsat gældende.

Du vil måske opleve, at der ændres i din vagtplan – omlægninger, tilkald, inddragelse af fridøgn osv. - og da det går stærkt på rigtig mange arbejdspladser, vil der være nogen af disse ændringer, der først bliver taget hånd om på et senere tidspunkt.

Derfor er det vigtigt, at du registrerer dine vagtændringer. Hvis du ikke allerede har noteret ændringerne, har vi udarbejdet et skema, som du benytte. Skemaet er udelukkende baseret på, at du noterer de ændringer der sker. Du skal altså ikke føre et egentligt månedsregnskab.

Husk, at når du vender tilbage til din stamafdeling, så gælder de samme regler for ændring af vagtplan, som da du blev udlånt. Dvs. at hvis lederen på din stamafdeling vil ændre i din nuværende vagtplan (som vil være lagt efter behovet på udlånsafdelingen), skal ændringerne varsles og honoreres efter arbejdstidsaftalens regler.


Bemærk: Da det er den oprindelige vagtplan, der danner grundlag for hvilken honorering, der skal gives, er det vigtigt, at du sikrer dig en kopi af den oprindelige plan. Vi har erfaret, at man ikke alle steder gemmer de oprindelige planer. Kopien kan være et screenshot fra vagtsystemet, et foto eller en reel afskrift – formen har ingen betydning.

 

Hvem er din TR og AMiR, når du er udlånt til en anden afdeling som følge af Covid-19?

Når du som sygeplejerske er udlånt til en anden afdeling på grund af coronasituationen, er du underlagt såvel din nye leders beføjelser under udlånet og på samme måde tilknyttet den lokale TR og AMiR på dit midlertidige ansættelsessted. Spørg eventuelt din nye leder, hvem der er TR og AMiR på afdelingen.

Er der ikke valgt en TR på den afdeling, som du er udlånt til, vil det være enten den lokale FTR eller din kreds, du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til dine løn og arbejdsvilkår. Langt de fleste steder vil der være en AMiR (måske fra en anden faggruppe), der kan introducere dig i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhedsforanstaltninger på den ’nye’ arbejdsplads.

Har du konkrete spørgsmål til lokale forholdsregler i relation til Covid-19, skal du spørge din midlertidige nye leder eller afdelings kliniske- og eller hygiejnesygeplejerske.

Hvordan med din autorisation, hvis du skal arbejde på et nyt område?

Det er ledelsen på behandlingsstedet, der har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet, så det er så hensigtsmæssigt som muligt, indenfor de rammer og ressourcer, der er til rådighed. Det gælder også i denne særlige corona-situation, der har betydet, at nogle sygeplejersker er flyttet fra deres sædvanlige arbejde til nye afdelinger eller funktioner og nye opgaver.


Det sygeplejefaglige ansvar er en konkret vurdering

Juridisk set vurderer man det sygeplejefaglige ansvar med afsæt i den konkrete situation. Det vil sige ud fra de rammer og forudsætninger, som sygeplejerskerne har. Omhu og samvittighedsfuldhed er derfor noget andet for den sygeplejerske, der efter en kort oplæring skal arbejde på intensiv, end det er for den erfarne intensivsygeplejerske. Man tillægger det således betydning, at den ”uerfarne” hurtigt er blevet overflyttet til nye opgaver uden den oplæring, man normalt giver.

Der er ingen, der har en forventning om, at den sygeplejerske, der flyttes til et nyt speciale, som følge af corona-beredskabet, kan løse funktionen så godt som sine specialiserede kolleger på den nye afdeling. Det forventes heller ikke, at de specialiserede kolleger kan gøre de samme ting, som de plejer, når der pludselig er et stigende antal patienter og flere nye uerfarne kolleger, som kræver deres opmærksomhed.

Det bekræfter Styrelsen for Patientsikkerhed i en udtalelse til landets sundhedspersoner af 20. marts 2020. Se udtalelsen


Du skal klædes så godt som muligt på

Du skal have oplæring og introduktion, hvis du skal arbejde med nye opgaver eller på en ny afdeling. 


Lokale retningslinjer

De lokale retningslinjer bør tilpasses eller suppleres, så de tager højde for nye kollegers forskellige forudsætninger og faglige baggrunde. Nogle af de ting, der er en selvfølgelighed for den erfarne intensivsygeplejerske, kan være nødvendig at få skrevet ned i en retningslinje, til brug for de kolleger på afdelingen, der normalt arbejder indenfor et andet speciale.


Hvor kan man hente hjælp?

Det skal være klart for nye kolleger, hvem de kan henvende sig til, når der er noget, de er i tvivl om, eller hvis de vurderer, at deres oplæring ikke har været tilstrækkelig.

Som autoriseret sundhedsperson skal du ”sige fra”, hvis du vurderer, at der er forhold, som udgør en konkret risiko for patientsikkerheden. Det kan fx være, hvis der ikke er tilstrækkelig med personaleressourcer (både i antal og kompetencer) ved starten af din vagt. Det kan også være, at du bliver pålagt at udføre konkrete behandlings- og sygeplejefaglige opgaver, som du ikke selv vurderer, at du har de nødvendige kompetencer til at varetage. Du ”siger fra” ved at dele din bekymring for patientsikkerheden med din ledelse. Hvis din ledelse fastholder, at du alligevel skal udføre opgaven, skal du udføre den. Det bliver tillagt betydning ved vurderingen af fx klagesager, at man har ”sagt fra”.


Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til de problematikker, der følger af den nye situation, er du velkommen til at kontakte din TR/FTR eller din lokale kreds.

Hvis du vil – eller bliver spurgt om du vil – arbejde i en anden sektor

Hvis du udlånes fra en kommune til et hospital eller omvendt

Det er helt op til dig selv, om du vil udlånes uden for din ansættelsesmyndighed/på tværs af sektorer. 

Det er en forudsætning, at din sædvanlige arbejdsgiver, som udlåner, ikke selv har brug for dig som arbejdskraft.

Det gælder også efter den aftale, der er indgået mellem Forhandlingsfælleskabet, herunder DSR, Danske Regioner og KL om udlån af medarbejdere fra regioner til kommuner eller omvendt til Covid-19 beredskabet. Aftalen omfatter kun udlån på tværs af de to sektorer.
 

Hvem er omfattet?

Aftalen omfatter kommunalt og regionalt ansatte, der er omfattet af en overenskomst eller en arbejdstidsaftale, der dækker døgntjeneste.

Det dækker også ansatte, der på det kommunale område er ansat som selvtilrettelæggere, og som udlånes til at gå i vagter på et af regionens hospital. De omfattes af reglerne i den kommunale arbejdstidsaftale, herunder tjenesteplan og andre værn og til honorering af ulemper.

Den omfatter ikke atypisk ansatte eller andre ansatte med vilkåret om ingen højeste tjenestetid.

Aftalen omfatter ikke studerende i praktik.
 

Overvej dette, inden du indgår aftale om udlån

Der skal være enighed mellem dig og de to arbejdsgivere, og det skal ske ved, at I alle tre indgår en skriftlig aftale.

Der er flere forhold, som du bør have oplyst:  Hvor skal du arbejde, med hvilket speciale/patient- eller borgergruppe, hvilke vagter er du tiltænkt, i hvilken periode og under hvilken leder/referenceperson skal du arbejde. Du kan bruge disse oplysninger til at vurdere, om du får en længere transport til og fra arbejde i udlånsperioden, om du vil få ændret dit faste vagtrul m.v.

Med det afsæt kan du endvidere vurdere din økonomi under udlånet.

Du kan under udlånet udføre de opgaver, som du kan blive enig med den nye/lånende arbejdsgiver om. Her kan du henvise til, at aftalen også opfordrer til, at du får den nødvendige oplæring og introduktion, og at den nye/lånende arbejdsgiver tager hensyn til din faglighed i forhold til de opgaver, du skal udføre, hvis du finder det relevant.

Aftalen giver også mulighed for delvist udlån, så du er tilknyttet både din sædvanlige arbejdsgiver og din nye/lånende arbejdsgiver.
 

Dine vilkår

Du bliver på dine ansættelsesvilkår – dvs. du får din løn m.v. efter din sædvanlige overenskomst og har de samme løn- og arbejdstidsvilkår under udlånet, som du kender. Din sædvanlige arbejdsgiver udbetaler din løn på grundlag af oplysninger fra den nye/lånende arbejdsgiver.

Under udlånet er det din nye/lånende arbejdsgivers instruktioner m.v., som du skal følge.

Du og din nye/lånende arbejdsgiver kan opsige udlånet med dags varsel dvs. du kan hurtigt komme ud af udlånet, hvis du oplever, at det ikke går som aftalt. Din sædvanlige arbejdsgiver kan også opsige udlånet med dags varsel, hvis der er brug for dig på din sædvanlige arbejdsplads.

Når udlånet er slut, vender du umiddelbart tilbage til dit eksisterende job hos din sædvanlige arbejdsgiver – dvs. der ikke kommer noget ”slip” mellem udlånet og din sædvanlige ansættelse.

Du vil være underlagt tavshedspligt og vil være omfattet af den nye/lånende arbejdsgivers forsikringer.
 

Information til dig ved udlånets ophør

Når du slutter hos din nye/lånende arbejdsgiver, anbefales du at få en oversigt over de timer, som du har arbejdet.  

Du bør tjekke din lønseddel og din arbejdstidsopgørelse for at sikre, at oplysninger fra dit udlån er kommet på plads hos din sædvanlige arbejdsgiver.

Med oversigten kan vi nemmere hjælpe dig, hvis der måtte være uenighed mellem de to arbejdsgivere.
 

Andet

Det er op til de to arbejdsgivere, hvordan de vil håndtere refusion af din lønudgift.

Aftalen, som Forhandlingsfællesskabet, Danske Regioner og KL har indgået, udløber den 31. maj, medmindre andet aftales. Udlånsaftaler, der er indgået efter denne aftale, kan fortsætte i en periode efter 31. maj. Din individuelle udlånsaftale kan fortsat opsiges med dags varsel af dig, din sædvanlige/udlånende eller din nye/lånende arbejdsgiver.


Find aftalen

Hvis du vil arbejde på et hospital eller i en kommune i stedet for på din statslige arbejdsplads

Det er helt op til dig selv, om du vil arbejde på et af regionens hospitaler eller i en kommune i coronaberedskabet i stedet for hos din sædvanlige statslige ansættelsesmyndighed. Det er en god ide at drøfte mulighederne med din leder.
 

Hvad skal du sikre dig hos den regionale/kommunale arbejdsgiver?

Først skal du have en klar aftale om ansættelse hos din regionale/kommunale arbejdsgiver. Aftalen skal beskrive dit tjenestested, vagtrul, referenceperson og andre væsentlige arbejdsvilkår og vil være begrænset til periode med en slutdato.

Du skal sikre dig, at lønnen hos regionen/kommunen er minimum på niveau med din sædvanlige løn hos den statslige arbejdsgiver, og at du ansættes som månedslønnet efter af den regionale overenskomst og arbejdstidsaftale.

Du er nødt til at oplyse over for din nye arbejdsgiver, at du kun kan tiltræde, hvis du kan få orlov fra din statslige arbejdsplads.

Hvis du får tilbudt ansættelse på timeløn, anbefaler vi, at du takker nej. Det skyldes den generelle usikkerhed ved timelønsansættelse og især, at tjenesteforholdet som timelønnet anses for ophævet i tilfælde af sygdom efter overenskomsten.


Hvad skal du sikre hos din sædvanlige statslige arbejdsgiver?

Når aftalen med den regionale/kommunale arbejdsgiver er klarlagt, skal du søge orlov hos din sædvanlige statslige arbejdsgiver.

Udgangspunktet er orlov uden løn, da det ikke er lykkes for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og CFU at nå til enighed om en udlånsaftale på centralt niveau.

Du skal sikre sig, at din orlov fra din sædvanlige statslige arbejdsplads følges ad med din tidsbegrænsning i ansættelsesforholdet hos regionen/kommunen og omvendt.

Dvs. hvis din sædvanlige statslige arbejdsgiver stiller krav om at kunne trække dig tilbage med dags varsel, skal du kunne frigøre dig fra regionen/kommunen med dags varsel. Hvis regionen/kommunen vil have indføjet særlige vilkår om opsigelse i din tidsbegrænsede ansættelsesperiode, skal du have mulighed for at afbryde din orlov under samme vilkår.

Hvis du har indgået en aftale om prøvetid hos din regionale/kommunale arbejdsgiver, skal du kunne afbryde din orlov på samme måde, som du og din nye arbejdsgiver kan opsige ansættelsesforholdet i prøvetiden.
 

Er du tidsbegrænset ansat hos din statslige arbejdsgiver?

På undervisnings- og forskningsområdet er der stillingstyper, hvor ansættelsen altid er tidsbegrænset såsom adjunktstillinger og stillingen som Ph.d-studerende. Hvis du er ansat i en sådan stilling, skal du og din sædvanlige statslige arbejdsgiver finde en mulighed for at kompensere for den tid, som du arbejder i beredskabet i regionen/kommunen.

Hvis du er tidsbegrænset ansat som vikar for en kollega, der er på barsel eller langvarigt syg, vil der som udgangspunkt ikke ske en forlængelse med den periode, hvor du arbejder i beredskabet i regionen/kommunen.

Kontakt Claus Gølnitz cg@dsr.dk eller Anne Dorte Lindgren adl@dsr.dk i DSR C, hvis du ønsker at søge orlov hos din statslige arbejdsgiver for at indgå i et kommunalt eller regionalt coronaberedskab.


Er du ansat som tjenestemand?

Kontakt Juridisk Videncenter i DSR C for nærmere rådgivning.

Hvis du får midlertidig tilladelse til at udøve lægevirksomhed (hjemmesygeplejersker)

Sundheds- og Ældreministeriet har udstedt en bekendtgørelse, der giver midlertidig tilladelse til hjemmesygeplejerske ansat i kommunen til at udføre en række opgaver uden forudgående tilladelse fra en læge under corona-epidemien. Det betyder, at du som hjemmesygeplejerske kan udføre lægefaglige opgaver på eget initiativ, uden først at indhente tilladelse hos borgerens læge. Læs: Bekendtgørelse om forbeholdt virksomhedsområde
 

Hvad betyder de nye beføjelser for dig konkret?

Hvis din ledelse udpeger dig til at få den nye tilladelse midlertidig, betyder det at en række af de opgaver, som hidtil har krævet godkendelsen hos en læge, nu kan udføres på egen hånd uden du først skal bruge tid på at få den lægelige ordination.
 

Hvordan får du de nye beføjelser?

Ledelsen skal sikre, at det fremgår af de skriftlige instrukser for de nye beføjelser, hvilke sygeplejersker, der får tilladelsen.
 

Kan du bruge de instrukser, vi allerede har om f.eks. blodprøver?

De eksisterende instrukser indeholder ikke noget om det nye midlertidige område. Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en vejledning til bekendtgørelsen, som skulle komme i løbet af kort tid. Der vil derfor stadig være en del uafklarede spørgsmål, inden den kommer. Din ledelse skal sikre, at der udarbejdes særlige instrukser om de midlertidige beføjelser, inden I kan gå i gang. Det skal fremgå af de nye instrukser, hvilke navngivne sygeplejersker, der midlertidigt må udføre de forbeholdte opgaver uden at kontakte lægen inden.
 

Hvorfor er det netop de opgaver, der er givet midlertidig tilladelse til?

Det er de opgaver der i stor udstrækning i dag udføres af sygeplejerskerne, og som kan betyde at borgeren hurtig kommer i gang med en behandling/pleje, eller får afklaret tilstande en blodprøve kan give fingerpeg om. Det er opgaver, der er lægens forbeholdte virksomhedsområde og som lægen normalt skal delegere (give tilladelse) til en sygeplejerske, inden han/hun kan udføre den.
 

Hvad sker der, hvis du begår en fejl, fordi det er et nyt område?

Det er ledelsen på behandlingsstedet, der har ansvaret for at tilrettelægge arbejdet, så det er så hensigtsmæssigt som muligt, indenfor de rammer og ressourcer, der er til rådighed. Det gælder også i denne særlige corona-situation, hvor nogle sygeplejersker får en midlertidig tilladelse til at udføre opgaver, der ellers skal en lægelig ordination til.

Det er fortsat således, at du skal kontakte patientens læge, hvis der er noget du er i tvivl om indenfor det nye forbeholdt virksomhedsområde. Det skal der være tid til og mulighed for.

Hvis du kommer til at begå en fejl, vil man – fx i en klagesag – skulle vurdere den på baggrund af konkrete situation, du stod i. Det vil sige, at man vil kigge på instrukserne, oplæringen, de vilkår du er blevet bedt om at udføre opgaver under, dine muligheder for at søge råd og sparring i den konkret situation mv. 

Som autoriseret sundhedsperson skal du også i denne ”sige fra”, hvis du vurderer, at der er forhold, som udgør en konkret risiko for patientsikkerheden. Det kan fx være, hvis du ikke vurderer, at instrukserne ikke er præcise nok, eller hvis du ikke føler dig klædt fagligt på til de nye beføjelser. Du ”siger fra” ved at dele din bekymring for patientsikkerheden med din ledelse. Hvis din ledelse fastholder, at du alligevel skal udføre opgaven, skal du udføre den. Det bliver tillagt betydning ved vurderingen af fx klagesager, at man har ”sagt fra”.

Vi vil anbefale dig at kontakte din TR/FTR eller lokale kreds, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med de nye beføjelser.
 

Kan du sige fra, hvis du ikke føler dig tryg ved opgaven?

Der skal være klarhed om reglerne, opgavens art og omfang. Man skal ”sige fra”, hvis man oplever, at man ikke er fagligt kompetent til at udføre en given opgave i en konkret patientsituation. Autorisationslovens grundlæggende regler om ’omhu og samvittighedsfuldhed’ gælder fortsat, inden for de givne rammer.

Du ”siger fra” ved at dele din bekymring med din ledelse. Hvis din ledelse fastholder, at du alligevel skal udføre opgaven, kan du blive nødt til at udføre den. Det bliver tillagt betydning ved vurderingen af fx klagesager, at man har ”sagt fra”.

Uanset de nye beføjelser kan og skal du stadig søge råd og vejledning hos patientens praktiserende læge, hvis der er særlige forhold ved patienten, der gør, at du er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.

Vi vil anbefale dig at kontakte din TR/FTR eller lokale kreds, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med de nye beføjelser.
 

Hvorfor gælder det kun de kommunale hjemmesygeplejersker?

På grund af Covid- 19 vil der være et øget pres af borgere der udskrives med behov for sygepleje og en opgave i at undgå at ældre borgere unødig bliver indlagt. Det vil være muligt med en hurtigere igangsættelse af f.eks væskebehandling, effektuering af blodprøver, uden at sygeplejersken skal bruge tid på at kontakte lægen. Det betyder ikke at der ikke skal samarbejdes med lægen om borgeren.
 

Hvis du er ansat i et plejecenter, men ikke kaldes hjemmesygeplejerske, gælder de nye beføjelser så også for dig?

Ja, det gør det, hvis din ledelse giver dig tilladelsen. I bekendtgørelsen tales der om ”hjemmesygeplejersker”. Denne gruppe er defineret som sygeplejersker, der yder hjemmesygepleje, dvs. arbejder i den udkørende hjemmesygepleje, på plejecentre, ved de kommunale akutfunktioner eller på en kommunal sygeplejeklinik.

Se nærmere i bekendtgørelsen på retsinfo:


Må du delegere opgaver indenfor det forbeholdte virksomhedsområde til andre kolleger?

Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, om man må delegere opgaver indenfor de midlertidige beføjelser til andre.

Det er DSR’s anbefaling, at din ledelse kun giver tilladelse til, at du kan udføre opgaver indenfor de midlertidige beføjelser, og dermed at du ikke kan delegere disse opgaver til andre.

Vi baserer vores anbefaling på, at det må tillægges væsentlig betydning, at ministeriet har valgt, at beføjelsen alene kan gives til navngivne sygeplejersker. Det må ses som et udtryk for, at ministeriet vil begrænse de nye beføjelser til alene at skulle anvendes af en afgrænset gruppe ansatte, og at disse skal være autoriserede sygeplejersker.

Du er velkommen til at kontakte din TR/FTR eller lokale kreds for råd og vejledning.
 

Kan du blive oplært i opgaverne?

Ja. Ordningen er indført på kort tid for at afbøde det øgede arbejdspres, der allerede er eller forudses i hjemmesygeplejen. Selvom det går hurtigt, er det vigtigt, at de selvstændige beføjelser for hjemmesygeplejersker indføres omhyggeligt i den enkelte kommune, så det sker med respekt for både sygeplejerskernes tryghed og patientsikkerheden.

Der er et krav om at ledelsen sikrer at der er instrukser for organisering af det nye midlertidige område.
 

Vil det være akutsygeplejersker, der får tilladelsen – de laver i forvejen de opgaver?

Det er ledelsen der afgør hvilke sygeplejersker i kommunen der får tilladelsen. Det skal fremgå af de instrukser der skal udarbejdes.

Kan hviletidsreglerne fraviges?

Arbejdsmiljøloven rummer en force majeure-bestemmelse, der giver mulighed for, at virksomheder, der som følge af Covid-19 kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres – fx hospitaler, hjemmepleje, døgninstitutioner og beredskab – kan fravige 11-timers reglen og nedsætte/udskyde hvileperiode og det ugentlige fridøgn, hvis det er nødvendigt for at opretholde deres aktiviteter.

DSR vurderer, at der i den nuværende situation ikke kan blive tale om force majeure.

Om ferie og afspadsering

Særligt for dig, der er hjemsendt

På det offentlige område er der indgået aftaler om afvikling af frihed i forbindelse med Covid-19 situationen, Aftalen dækker den situation, hvor den ansatte ikke efter arbejdsgivers anvisning varetager opgaver i hele eller dele af perioden 28. marts – 13. april, og her får arbejdsgiver adgang til at pålægge ansatte afvikling af frihed i en periode op til 5 dage.
 

Hvem skal afvikle frihed i perioden 28. marts – 13. april?

Det er sygeplejersker, der efter arbejdsgivers anvisninger ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020. Hvis du er i den situation, kan du pålægges at afvikle frihed i en periode op til 5 arbejdsdage. Din arbejdsgiver kan alene varsle afvikling af frihed på dage, hvor du ikke varetager opgaver.
 

Skal jeg afholde frihed, hvis jeg arbejder i beredskab og skal kunne møde med kort varsel? 

Hvis du arbejder fx i beredskab, og du er pålagt at kunne møde ind med kort varsel, anses du for at arbejde. Det samme gælder, hvis du står til rådighed.
 

Er det kun ferie, der kan anvendes til at holde frihed?

Nej. Der kan anvendes ferie, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Efter ønske fra dig kan omsorgsdage og seniordage kan også anvendes.
 

Kan der anvendes ferie og 6. ferieuge fra det nye ferieår?

Nej. Aftalen omhandler kun ferie og dage fra 6. ferieuge, der er til rådighed i indeværende ferieår. Dvs. i ferieåret, der udløber den 30. april 2020.
 

Er det min arbejdsgiver, der beslutter, om frihed skal afholdes?

Ja. Din arbejdsgiver kan beslutte, efter dialog med dig, hvilken type frihed der skal anvendes samt hvornår friheden skal afvikles.
 

Hvornår skal frihed placeres?

Friheden skal placeres i perioden 28. marts – 13. april 2020. I aftalen opfordres der til, at man lokalt overvejer, om de op til 5 dage med fordel kan placeres med 3 dage i perioden 6.-8. april 2020 og 2 sammenhængende dage i uge 16 (ugen efter påske).
 

Kan frihed holdes i hele eller halve dage?

Nej. Friheden holdes i hele dage. Det gælder for både fuldtidsansatte og deltidsansatte. Hvis du er ansat på det regionale eller kommunale område og bliver pålagt at afvikle ferie/dage fra den 6. ferieuge, nedskrives din saldo over tilgodehavende ferietimer/timer fra den 6. ferieuge, med det antal timer, som du afvikler.
 

Jeg har aftalt, at 1 uges ferie overføres til det nye ferieår. Kan aftalt overført ferie varsles til afholdelse?

Ja. Aftalen giver arbejdsgiver mulighed for at varsle feriedage til afvikling, selv om de er aftalt overført til det kommende ferieår. Der skal dog naturligvis først være en dialog med dig om det herunder om der kan bruges afspadseringsdage eller lignende.
 

Jeg har ikke ferie til gode. Kan jeg varsles til at holde frihed?

Nej. Har du ingen restferie, herunder dage fra 6. ferieuge eller afspadsering mv., og er du hjemsendt uden at skulle varetage opgaver, kan du ikke pålægges at holde frihed. Du skal dog fortsat stå til rådighed med løn.
 

Jeg har lige holdt nogle feriedage og/eller afspadseringsdage. Tæller de med?

Feriedage, dage fra 6. ferieuge eller afspadsering mv., der er afholdt i perioden fra den 13. marts 2020 til og med den 27. marts 2020, medregnes ved opgørelsen af de op til 5 dages frihed.
 

Hvilket varsel skal jeg have, hvis min arbejdsgiver varsler frihed?

Afvikling af frihed af op til 5 dages varsel kan pålægges med dags varsel. Der er enighed om at opfordre til, at afvikling af frihed – efter dialogen med dig - besluttes og meddeles dig  tidligst muligt.
 

Kan min arbejdsgiver pålægge mig at afvikle ferie/6. ferieuge, der er planlagt til at blive holdt i perioden 14. april til 30. april?

Ja. Arbejdsgiver kan med dags varsel fremrykke op til 5 feriedage/dage fra 6. ferieuge, der er planlagt til afholdelse i perioden 14. april – 30. april 2020, til afholdelse i perioden til og med den 13. april 2020. Din arbejdsgiver skal erstatte et evt. økonomisk tab som følge af en ændring såsom udgifter til leje af et sommerhus i den planlagte ferie.
 

Skal jeg stå til rådighed de dage, jeg holder frihed?

Nej. Er du pålagt afvikling af frihed i henhold til aftalen om afvikling af frihed i forbindelse med COVID-19 situationen, skal du ikke arbejde, stå til rådighed, kan ikke kaldes på arbejde eller blive bedt om at holde mobiltelefonen åben.
 

Hvor længe gælder denne aftale?

Aftalen om afvikling af frihed gælder fra den 28. marts og bortfalder uden opsigelse den 14. april 2020.
 

Hvorfor er denne aftale indgået?

Formålet er at bidrage til, at staten, kommuner og regioner står bedre rustet til håndtering af opgaveefterslæb, når der vendes tilbage til normalsituationen. Den 14. marts 2020 indgik parterne på det private arbejdsmarked en tilsvarende aftale om afvikling af ferie mv, i forbindelse med anvendelse af aftalen om midlertidig lønkompensation.

Aftalen supplerer og fraviger bestemmelser i de gældende overenskomster og aftaler om afvikling af frihed mv.

Må du udskyde ferie til næste ferieår, hvis du ikke kan nå at holde den?

Normalt vil din ikke-afholdte ferie (bortset fra 5. og 6. ferieuge) bortfalde, når ferieåret slutter. Men som følge af coronasituationen har Folketinget vedtaget en midlertidig lov, der giver mulighed for at udskyde ikke-afholdt ferie til næste ferieår.

Folketingets midlertidige lov giver under helt særlige omstændigheder mulighed for, at al ikke-afholdt ferie inden den 30. april 2020 og ferie fra miniferieåret 1. maj 2020 - 31. august 2020 kan udskydes til efterfølgende ferieafholdelsesperioder. Retten til udskydelse omfatter både ferie, som efter de gældende ferieregler er inddraget af din arbejdsgiver og ferie, der endnu ikke er fastsat.

Vær opmærksom på, at 6. ferieuge ikke er omfattet af loven.

Udgangspunktet er, at udskydelse af ferie skal aftales med din arbejdsgiver, men hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte, kan udskydelsen af ferie pålægges af din arbejdsgiver. Se nedenfor:


Følgende betingelser skal være opfyldt, før udskydelse af ferie kan ske:

  • Hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn i forbindelse med covid-19 krisen,
  • det skal være uforudsigeligt for arbejdsgiver at situationen kunne opstå,
  • det skal være nødvendigt, at det er dig, som skal udføre arbejdet og
  • de nævnte forhold vil skulle vare til ferieårets udløb 30. april 2020 og tilsvarende være relevant op til miniferieårets udløb 31. august 2020.


På det kommunale og regionale område har Forhandlingsfællesskabet i samarbejde med KL og Danske Regioner udarbejdet en fælles forståelse af loven, hvor der blandt andet er enighed mellem parterne om, at udskydelse af ferie først kan ske efter din arbejdsgiver har foretaget en konkret vurdering med hensyn til om overnævnte oplistede betingelser er opfyldt. Det er også aftalt, at der bør være en dialog mellem dig og din arbejdsgiver, inden ferien udskydes, så du fx kan aftale at 5. ferieuge ikke udbetales, men afholdes efter 1. maj 2020.
Læs: Fælles forståelse vedr. ny lov om udskydelse af ferie pga. Covid-19


Hvis ovennævnte betingelser er opfyldt, kan du få udskudt følgende ferie:

  • Ferie som er optjent i 2018 og på grund af Covid-19 krisen ikke er afholdt inden 30. april 2020 kan overføres til miniferieåret 1. maj 2020 til 31. august 2020. Udskydelsen vil kunne indeholde al ikke afholdt ferie.
  • Ferie som er optjent i minioptjeningsåret 1. januar 2019 til 31. august 2019, og som på grund af Covid-19 krisen ikke kan afholdes i miniferieåret 1. maj 2020 til 31. august 2020, kan udskydes til den efterfølgende ferieperiode efter de nye ferieregler, der træder i kraft 1. september 2020. Udskydelsen vil kunne indeholde al ikke afholdt ferie.


Loven giver dig ret til at holde den udskudte ferie enten i miniferieåret 1. maj 2020 til 31. august 2020 eller i den første ferieafholdelsesperiode efter de nye ferieregler, som løber fra 1. september 2020 til 31. december 2021.

Hvis du ønsker det kan 5. og 6. ferieuge udbetales efter ferieaftalens almindelige bestemmelser herom.

Evt. økonomiske tab som følge af udskydelsen af din ferie skal erstattes af arbejdsgiver.

Hvis din arbejdsgiver med støtte i loven udskyder din ferie, bør du kontakte din TR eller din lokale DSR-kreds for at få vejledning i din konkrete situation.

Kan din arbejdsgiver inddrage eller ændre din allerede planlagte ferie?

Er din planlagte ferie ikke begyndt, følger det af ferieloven og ferieaftalerne, at din arbejdsgiver kan ændre din ferie, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt. 

Det betyder, at din arbejdsgiver kun kan inddrage eller ændre din ferie:

  • Hvis det er nødvendigt og begrundet i væsentlige, upåregnelige og driftsmæssige hensyn.
  • Det skal være uforudsigeligt for arbejdsgiver at situationen kunne opstå.
  • Det skal være nødvendigt, at det er dig, som skal udføre arbejdet.

Det vil altid bero på en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behov for den konkrete sygeplejerske. Hvis du fx er ansat på et sygehus, hvor det er nødvendigt for at løse opgaver i forbindelse med coronakrisen, vil der være større risiko for at din arbejdsgiver vil kunne komme ud i en uforudsigelig situation og dermed have adgang til at inddrage din ferie.

Hvis din ferie inddrages eller ændres, er det en betingelse at du har mulighed for at holde ferien inden ferieårets udløb – eller at du får overført 5. eller 6. ferieuge til det nye ferieår. Hvis din ferie overføres, skal du huske at indgå en aftale med din arbejdsgiver om det eller få en anden dokumentation.

Skulle din ferie blive ændret, så har din arbejdsgiver pligt til at dække de økonomiske tab, som ændringen medfører, fx ændring/aflysning af sommerhus mv.

Hvis du er i tvivl, så kontakt din TR elle kreds.

 

Gældende for tjenestemænd i staten.

Der er d. 2/7-20 indgået aftale mellem bl.a. CO10 og Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, om kompensation for udskydelse af tjenestemænds ferie i ferieåret 1. maj til 31. august 2020 til ferieafholdelsesåret 1. september 2020 til 31. december 2021..

Der vil i medfør af aftalen, skulle ydes ½ dags betalt frihed for hver udskudt feriedag, dog max 5. dage. Aftalen træder i kraft d. 1/5-20 og bortfalder d. 30/9-20.

Se aftalen her

Kan din arbejdsgiver afbryde allerede påbegyndt ferie?

Er din ferie allerede begyndt, vil din arbejdsgiver ikke kunne afbryde eller ændre ferien. Hvis epidemilovens § 26 aktiveres, kan det ikke afvises, at sundhedsmyndighederne beslutter, at allerede påbegyndt ferie kan afbrydes.

Som coronasituationen er nu, kan din ferie ikke afbrydes. Hvis din arbejdsgiver ønsker at afbryde din allerede påbegyndte ferie, skal du kontakte din TR eller din kreds, som kan hjælpe dig.

Kan planlagt ferie ændres, hvis du ikke ønsker at holde ferien på grund af coronavirus?

OBS: Dette afsnit gælder for dig, der ikke er i karantæne eller sygemeldt på grund af corona. 

Du har ikke krav på at få ændret din ferie. Du har dog altid mulighed for at aftale med din leder, at ferien holdes på et andet tidspunkt.

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde ferie uden varsel?

Normalt skal hovedferie varsles med 3 måneders varsel og restferie med 1 måneds varsel. Hvis særlige omstændigheder forhindrer arbejdsgiveren i at anvende det fulde varsel, kan ferien varsles med et kortere varsel. Der vil være tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om din arbejdsgiver kan varsle ferie med kortere varsel.

Du anbefales at kontakte din kreds, hvis din arbejdsgiver varsler ferie med forkortet varsel.
 

Arbejder du under PLA-overenskomst?

Se afsnittet: "Særligt for dig, der er privatansat"

Kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde afspadsering uden varsel?

Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig afspadsering uden varsel. DSR vurderer ikke, at den nuværende coronasituation udgør en force majeure-situation, og afspadsering skal derfor varsles efter arbejdstidsaftalens regler.

Hvis epidemilovens § 26 aktiveres, kan det ikke afvises, at sundhedsmyndighederne beslutter, at afspadsering kan pålægges med kortere varsel end efter arbejdstidsaftalens regler.

Kontakt din TR/FTR, hvis din arbejdsgiver pålægger dig afspadsering med et kortere varsel end efter arbejdstidsaftalens regler.
 

Arbejder du under PLA-overenskomst?

Se afsnittet: "Særligt for dig, der arbejder under PLA-overenskomst". 

Hvis du får vanskeligt ved at afspadsere (regioner)

På grund af den særlige situation som sygehusene befinder sig i, kan sygeplejersker komme til at yde ekstraordinært meget over- og merarbejde, og der kan opstå situationer, hvor sygeplejersker får vanskeligt ved at afspadsere.

DSR er derfor sammen med Danske Regioner blevet enige om at anbefale regionerne, at timer optjent på baggrund af over- og merarbejde udbetales med udgangen af den måned, hvor de er optjent eller senest måneden efter.

Anbefalingen er gældende indtil 30. juni 2020 og kan forlænges efter enighed mellem parterne.

Læs: Anbefaling om udbetaling af optjent over- og merarbejde

Hvis du bliver syg/kommer i karantæne før, under eller efter ferien er begyndt

Kommer du i karantæne på grund af mistanke om coronasmitte, før din ferie begynder, betragtes det som en feriehindring, og du skal ikke påbegynde din ferie.

Kommer du i karantæne efter at din ferie er begyndt, betragtes det som sygdom, og du kan afbryde din ferie efter gældende ferieregler.

Aflyses din ferie på grund af myndighedernes foranstaltninger, er udgangspunktet, at du ikke har ret til at få erstatningsferie. Det er dog anbefalingen, at du går i dialog med din arbejdsgiver om mulighederne for at aftale ny ferieperiode.


Hvis du bliver syg i miniferieperioden – beregning af karensdage

Hvis du bliver syg mens du holder ferie i miniferieperioden 1. maj – 31. august 2020 kan du have ret til erstatningsferiedage. Normalt er det sådan, at du ikke kan få erstatningsferiedage for de første 5 sygedage (karensperioden).

Dette er anderledes i miniferieåret. Det skyldes, at karensdage beregnes på baggrund af de optjente feriedage, som i miniferieåret ”kun” er 16,64. Derfor har du ret til erstatningsferiedage efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage under ferien.

I miniferieåret har du derfor ret til erstatningsferiedage, hvis du er syg mere end 3 feriedage i miniferieperioden 1. maj – 31. august 2020.

Pr. 1. september 2020 er vi tilbage til 5 karensdage, før du har ret til erstatningsferie.

Om at være i særlig risikogruppe - herunder gravid

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi dit barn/nærtstående er i en særlig risikogruppe

Hvis du er utryg ved at gå på arbejde, fordi en nærtstående er i en særlig risikogruppe, bør du tage kontakt til din læge og oplyse, at du er utryg ved at gå på arbejde fx pga. direkte patientkontakt. Er det din læges vurdering, at der er en konkret risiko for dit barn eller din nærtståendes sundhed, ved at du går på arbejde, skal du kontakte din arbejdsgiver og se, om der kan findes en løsning, der fjerner risikoen – fx ved at blive fjernet fra direkte patientkontakt eller ved omplacering til mere administrativt arbejde.  

Kan der ikke skabes en situation, hvor du kan udføre dit arbejde uden risiko, vil du have ret til at blive hjemme. Du skal kunne fremvise en lægeerklæring, hvis din arbejdsgiver ønsker det.

Hvis det er muligt, skal du i videst muligt omfang stå til rådighed for at udføre så meget af dit arbejde hjemmefra.

Du skal være opmærksom på, at hvis din arbejdsgiver er uenig i din læges vurdering, risikerer du at din arbejdsgiver ikke vil betale løn og i grove tilfælde, at du vil blive opsagt eller bortvist.

Inden du bliver hjemme, bør du kontakte din TR eller din lokale kreds.

 

Opdateret den 28. august 2020 – Forlængelse af aftalen frem til 31. december 2020

Folketingets partier har indgået en aftale der skal hjælpe ansatte, som efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er i særlig risiko ved smitte med Covid-19, eller som deler husstand med personer i særlig risiko.

Aftalen gælder både, hvis du selv er i den særlige risikogruppe, eller hvis du har pårørende i din husstand som er det.

Det er din læge, der konkret skal vurdere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med Covid-19 på dit arbejde. Hvis din arbejdsgiver ønsker lægelig dokumentation, skal du kunne fremskaffe en lægeerklæring.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du eller din pårørende er i den særlige risikogruppe eller har brug for særlig rådgivning, skal du kontakte din læge. Du kan se Sundhedsstyrelsens retningslinjer her:


Ordningen betyder, at hvis du ikke har muligheder for at arbejde hjemmefra, eller det ikke er muligt at du bliver flyttet til andre opgaver eller funktioner, så du ikke varetager opgaver med pleje og behandling af Covid-19 patienter, vil du efter aftale med din arbejdsgiver have ret til at blive hjemme fra arbejdet.

Vær opmærksom på, at ordningen forudsætter at din arbejdsgiver udarbejder en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller dine arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at være omfattet af ordningen er det derfor en forudsætning, at du er enig med din arbejdsgiver om, at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på arbejdspladsen.

I fraværsperioden modtager du løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge, hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dig sædvanlig løn.

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftale med Danske Regioner og KL om ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge.  Aftalen er forlænget, så den gælder frem til 31. december 2020 på Danske Regioner og KL’s områder. Læs aftale om løn under fravær

Hvis du selv tilhører en særlig risikogruppe

Der skal tages særlige hensyn til dig, hvis du arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren og tilhører en særlig risikogruppe. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i den særlige risikogruppe eller har brug for særlig rådgivning, skal du kontakte den læge, som behandler dig.


1) Hvis du har patientkontakt med mistænkt eller bekræftede Covid-19-patienter

Du skal ikke have kontakt med patienter, der er mistænkt eller bekræftet smittet med Covid-19, hvis du tilhører den særlige risikogruppe. Dette gælder også, selvom det er svært at flytte dig til andre opgaver af organisatoriske grunde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du i dialog med din ledelse, finder en løsning, hvor du undgår kontakt denne kontakt.

Hvis du oplever, at dialogen med ledelsens er svær, kan du søge hjælp hos din TR/FTR eller din lokale kreds.

 

2) Hvis du har kontakt med andre patienter og borgere

Sundhedsstyrelsen har ikke udarbejdet særlige retningslinjer i forhold til kontakten med andre patienter end patienter, der er mistænkt eller bekræftede Covid-19 patienter.

Hvis du arbejder med andre patienter end Covid-19 patienter, og du er utryg ved den tætte patientkontakt, er det DSR’s anbefaling, at du taler med din leder om din bekymring med henblik på at finde en løsning, hvor du kan føle dig tryg.

Hvis du oplever, at dialogen med ledelsens er svær, kan du søge hjælp hos din TR/FTR eller din lokale kreds.


Drøftelse med din praktiserende læge

Hvis dialogen med din leder ikke fører noget med sig, og du er utryg ved at gå på arbejde, bør du tage kontakt med din praktiserende læge, og drøfte med vedkommende, om han/hun vurderer, at du bør fritages for patientkontakt.

Hvis din lærer vurderer, at du bør fritages for patientkontakt af hensyn til din sundhed, skal du bede om, at vurderingen bliver journalført. Herefter skal du tale med din arbejdsgiver igen og videregive vurderingen fra lægen.

Din arbejdsgiver bør rette sig efter din læges vurdering. Hvis du oplever udfordringer i den forbindelse, skal du kontakte din TR/FTR eller lokale kreds.


Man skal have ”lovligt forfald”

Man skal have hjemmel til ikke at møde på arbejde, hvis man vil sikre sig imod ansættelsesretlige sanktioner. Hjemlen kan fx være en sygemelding fra din læge eller en aftale med din leder om, at du udfører andre opgaver, evt. hjemmefra.

Hvis ingen af delene er lykkedes for dig, og du overvejer at blive hjemme, fordi du selv vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til din sundhed, anbefaler vi, at du kontakter din TR/FTR eller lokale kreds og søger rådgivning forinden. Dette for at sikre, at du i videst muligt omfang undgår, at din arbejdsgiver reagerer med en ansættelsesretlig sanktion. Se også: SST's retningslinjer for hvordan medarbejdere i risikogrupper skal håndteres 


Opdateret den 20. maj: Ny aftale

Folketingets partier har indgået en aftale der skal hjælpe ansatte, som efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer er i særlig risiko ved smitte med Covid-19, eller som deler husstand med personer i særlig risiko.

Aftalen gælder både, hvis du selv er i den særlige risikogruppe, eller hvis du har pårørende i din husstand som er det.

Det er din læge, der konkret skal vurdere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med Covid-19 på dit arbejde. Hvis din arbejdsgiver ønsker lægelig dokumentation, skal du kunne fremskaffe en lægeerklæring.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du eller din pårørende er i den særlige risikogruppe eller har brug for særlig rådgivning, skal du kontakte din læge. Du kan se Sundhedsstyrelsens retningslinjer her:


Ordningen betyder, at hvis du ikke har muligheder for at arbejde hjemmefra, eller det ikke er muligt at du bliver flyttet til andre opgaver eller funktioner, så du ikke varetager opgaver med pleje og behandling af Covid-19 patienter, vil du efter aftale med din arbejdsgiver have ret til at blive hjemme fra arbejdet.

Vær opmærksom på, at ordningen forudsætter at din arbejdsgiver udarbejder en erklæring om, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller dine arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at være omfattet af ordningen er det derfor en forudsætning, at du er enig med din arbejdsgiver om, at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på arbejdspladsen.

I fraværsperioden modtager du løn fra din arbejdsgiver eller sygedagpenge, hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler dig sædvanlig løn.

Forhandlingsfællesskabet har indgået aftale med Danske Regioner og KL om ret til løn til medarbejdere i øget risiko og medarbejdere med pårørende i øget risiko og som er omfattet af retten til sygedagpenge.  Aftalen er forlænget, så den gælder frem til 31. december 2020 på Danske Regioner og KL’s områder. Læs aftale om løn under fravær

For at være omfattet af ordningen er det en betingelse, at du opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen. Du kan kontakte din kommune for råd og vejledning. 

Hvis du har spørgsmål til ordningen eller blive mødt med at din arbejdsgiver vil din lønudbetaling, kan du søge rådgivning hos din lokale kreds.

Hvis du er gravid

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer betragtes gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. 

Graviditet indtil 28. graviditetsuge (dvs. til og med uge27+6)

Hvis du som gravid i din sædvanlige funktion eller opgave vil komme i kontakt med patienter eller borgere med mistænkt eller bekræftet Covid-19, skal du omplaceres til anden opgave, hvor der ikke er kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for smitte eller bekræftet Covid-19 smittet. Omplacering skal ske uanset, hvor langt du er i din graviditet.

Hvis du arbejder med andre patienter end Covid-19-patienter, og du er utryg ved den tætte patientkontakt, er det DSR’s anbefaling, at du taler med din leder om din bekymring med henblik på at finde en løsning, hvor du kan føle dig tryg. Din leder skal vurdere situationen sammen med dig.

Vi vil gerne hjælpe dig med denne dialog, hvis det er svært at trænge igennem alene. Kontakt din FTR/TR eller lokale kreds og tag en snak med dem om, hvordan vi kan hjælpe.
 

Drøftelse med din praktiserende læge

Hvis dialogen med din leder ikke fører noget med sig, og du er utryg ved at gå på arbejde, bør du tage kontakt med din praktiserende læge, og drøfte med vedkommende, om han/hun vurderer, at du bør fritages for patientkontakt.

Hvis din læge vurderer, at du bør fritages for patientkontakt af hensyn til din eller dit barns sundhed, skal du bede om, at vurderingen bliver journalført. Herefter skal du tale med din arbejdsgiver igen og videregive vurderingen fra lægen.

Din arbejdsgiver bør rette sig efter din læges vurdering. Hvis du oplever udfordringer i den forbindelse, skal du kontakte din TR/FTR eller lokale kreds.
 

Man skal have ”lovligt forfald”

Man skal have hjemmel til ikke at møde på arbejde, hvis man vil sikre sig imod ansættelsesretlige sanktioner. Hjemlen kan fx være en sygemelding fra din læge eller en aftale med din leder om, at du laver administrative opgaver, evt. hjemmefra.

Hvis ingen af delen er lykkedes for dig, og du overvejer at blive hjemme, fordi du selv vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til din egen og dit barns sundhed, anbefaler vi, at du kontakter din TR/FTR eller lokale kreds og søger rådgivning forinden. Dette for at sikre, at du i videst muligt omfang undgår, at din arbejdsgiver reagerer med en ansættelsesretlig sanktion.
 

Graviditet fra fulde 28. graviditetsuger og resten af graviditeten (28+0)

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn, skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28+0 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke- borgernært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. 

Sundhedsstyrelsen har i en ny retningslinje fra den 17. april præciseret, at du skal fraværsmeldes – og ikke sygemeldes – hvis hjemmearbejde ikke er muligt. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke vil kunne pålægge dig at holde ferie eller afspadsering, da du som fraværsmeldt har graviditetsbetinget fravær, hvilket er en feriehindring.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din TR/FTR eller lokale DSR kreds.

Om smitte eller mistanke om smitte med Covid-19

Kan du som sygeplejerske blive testet for Covid-19?

Fra den 18. maj 2020 er det muligt for alle borgere at blive testet. Du kan bestille tid på www​.coronaprover.dk. Se anvisningerne fra ministeriet: Information om virustest for ny coronavirus Covid-19

Regeringen, Danske Regioner og KL har den 30. juni indgået en aftale om jævnlig test af personale i hjemmeplejen og på plejehjem. Ordningen etableres for at overvåge og forebygge smitte – ikke mindst i relation til sårbare borgere.

Test som led i overvågningen er et tilbud til den enkelte medarbejder, og ikke et krav om, at du skal lade dig teste. Udgangspunktet er, at test for Covid-19 bliver foretaget på arbejdspladsen og i forbindelse med arbejdstiden. Link til aftalen


Hvis du biver bedt om at lade dig teste

Hvis du udviser symptomer på Covid-19, kan du ikke nægte at lade dig teste, hvis du som sundhedsperson bliver bedt om det af din arbejdsgiver.

Bliver du bedt om at lade dig teste i din fritid, er det vores vurdering, at du skal honoreres for det efter arbejdstidsaftalens regler om tilkald eller overarbejde. Kontakt din TR eller kreds, hvis din arbejdsgiver ikke mener, du skal honoreres særskilt for afbrydelsen af din fritid. Se SST: Retningslinjer for håndtering af Covid-19

Særligt om test af ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen

Regeringen, KL og Danske Regioner har den 30. juni 2020 aftalt, at der skal ske jævnlige test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen med kontakt til sårbare borgere. Ud over den jævnlige test vil der være særlige testindsatser i udbrudssituationer.

Aftalen dækker både den offentlige og den private del af plejehjem/hjemmepleje-området, herunder også de selvejende plejehjem.
 

Hvornår har du pligt til at blive testet?

Om du har pligt til at blive testet, afhænger af, i hvilke situationer testen sker.

Der er med den nye aftale i alt fem test-situationer:

  1. Påvist smitte på en institution: Medarbejderne har pligt til at lade sig teste efter arbejdsgiverens pålæg/anvisninger
  2. Udbrud i området: Medarbejderne har pligt til at lade sig teste efter arbejdsgiverens pålæg / anvisninger.
  3. Systematisk test baseret på udbredelse i kommunerne (overvågning)
        A. Rødt niveau: Tilbud om test – ikke en pligt
        B. Grønt niveau: Tilbud om test – ikke en pligt
  4. Øvrige test jf. konkret vurdering: f.eks. har du pligt til at blive testet hvis du udviser symptomer på covid-19.

KL har tilkendegivet, at podningen af medarbejdere sker som udgangspunkt på arbejdspladsen, og vil være at betragte som arbejdstid for de medarbejdere, der er på arbejde på testtidspunktet. For øvrige medarbejdere gennemføres test som udgangspunkt uden for arbejdstid, men om muligt i tilknytning til et vagtskifte - dette under hensyn til den enkelte kommunes tilrettelæggelse af gennemførelsen af test.
 

Hvordan bliver jeg honoreret?

Når din arbejdsgiver pålægger/anviser dig at blive testet, er det arbejdstid. Hvis testen ikke kan ske på dine vagter, skal tiden honoreres efter arbejdstidsaftalens bestemmelser.

Hvis du bliver kaldt til test i din ferie, skal du have kompenserede feriedag/timer.

Hvis det ikke sker, skal du kontakte din TR eller din kreds.

Hvis du alene får et tilbud om test, er det op til dig, om du vil lade dig teste på de vilkår, som kommunen opstiller. Du kan sige nej tak, hvis ikke det kan tilrettelægges, så du kan blive testet i arbejdstid på din arbejdsplads eller på en anden måde, der er nem for dig.
 

De nye former for systematisk test i kommunerne

Med aftalen er der aftalt to nye situationer med systematisk test baseret på udbredelse i kommunerne (overvågning):

  • Rødt niveau:  Personale, der arbejder i kommuner med 20 eller derover nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (pr. 30. juni er der tale om én kommune) testes minimum én gang inden for 2 uger og testes hver anden uge indtil kategorien ændres.
  • Grønt niveau: Personale, der arbejder i kommuner med under 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge - svarende til de resterende kommuner (pr. 30 juni er der tale om 97 kommuner) testes med henblik på overvågning hver sjette uge. Hvis særlige forhold taler herfor (fx smitte tæt på kommunegrænsen), øges testintensiteten.
     

Læs: Aftale om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen

Hvis der er mistanke om, at du er smittet

Så skal du kontakte din arbejdsgiver med det samme, og fortælle om din bekymring. Din leder har i den pågældende situation en særlig skærpet forpligtelse til at sikre, at du har øget opmærksomhed på mulige symptomer på Covid-19, fx hoste, feber, muskel/ledsmerter, træthed og hovedpine, men også milde forkølelsessymptomer. Hvis du har symptomer på sygdom, bør du melde dig syg.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer, kan du - hvis du varetager en kritisk funktion i sundhedsvæsenet og har let til moderate symptomer på Covid-19 - blive testet, hvis din arbejdsgiver vurderer, at en hurtig raskmelding er hensigtsmæssigt. Alle med mistænkt eller bekræftet Covid-19 betragtes som smittefri 48 timer efter ophør af symptomer.

Læs SST's retningslinjer for håndtering af Covid-19 i sundhedsvæsenet

Hvis du er nær kontakt til en person, der er testet positiv/under mistanke for at være smittet med Covid-19

Hvis du får besked om, at du er nær kontakt til en person, som er testet positiv for Covid-19, skal du, efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer af 09.07.2020 staks gå i selvisolation og sørge for at blive testet. Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Til dig der er nær kontakt til person med ny coronavirus

Er du i nær kontakt med en person, som er under mistanke for at være smittet med coronavirus kan du i udgangspunktet fortsat gå på arbejde. Dog skal du, hvis du udviser de mindste tegn på selv at være smittet, øjeblikkeligt kontakte din leder og melde dig syg og du bør hurtigst muligt blive testet. Du må ikke komme på arbejde igen, før du har været symptomfri i 2 døgn efter symptomophør. Hele perioden, herunder perioden hvor du er symptomfri, anses som sygdom, og du skal derfor have din sædvanlige løn.

Lederen på arbejdspladsen har en skærpet pligt til at sende personale hjem, hvis de udviser tegn på luftvejsinfektion eller andre symptomer, der kan give mistanke om Covid-19. Din leder kan pålægge dig at arbejde hjemme. Hvis det ikke er muligt for dig at arbejde hjemme, har du krav på din sædvanlige løn.

Hvis dit barn er sendt hjem fra skole, institution eller dagtilbud på grund af smitte eller mistanke om COVID-19 smitte

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har den 10. september 2020 indgået en aftale om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres barn, der er hjemsendt som følge af et konkret COVID-19 smittetilfælde på skolen eller daginstitutionen. Aftalen gælder både for børn, der ikke har symptomer på COVID-19 og børn, der er konstateret smittede med COVID-19. Aftalen er den 29. september 2020 præciseret i lovforslaget om ændring af barselsloven og betænkningen herom

Trepartsaftalen sikrer lønmodtagere ret til barselsdagpenge i op til 10 dage, mens de passer deres under 14 år gamle barn, der er hjemsendt som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. Efter trepartsaftalens indgåelse indgik regeringen en politisk aftale med Folketingets øvrige partier om at udvide ordningen til også at omfatte selvstændige.

Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for et barn pr. dag og maksimalt 10 dage pr. barn indtil ordningens udløb den 31. december 2020.

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt, før en forælder har ret til dagpenge:

  • Forælderen må ikke have mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • Forælderen må ikke have omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet. Hvis barnet er smittet med covid-19, skal barns 1. og 2. sygedag endvidere være brugt.
  • Der må ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag.

Hvis forældrene til barnet deler bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder betingelserne.

For at opnå ret til dagpenge skal forælderen overfor Udbetaling Danmark fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem samt på tro og love oplyse sidste dag, barnet er hjemsendt. En lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Derudover skal lønmodtageren fremlægge en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at forælderen ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har ubrugte omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Som selvstændig erhvervsdrivende skal forælderen overfor Udbetaling Danmark på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive virksomheden hjemmefra.

Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges arbejdsgivererklæring fra begge forældre.

Ordningen medfører, at lønmodtagere omfattet af overenskomst først skal have anvendt deres overenskomstmæssige rettigheder til barns 1. og 2. sygedag samt omsorgsdage, før de kan anvende ordningen. Disse forældre vil dermed være sikret en bedre betaling, mens de passer barnet, end de forældre der ved at anvende ordningen får udbetalt barselsdagpenge. Derudover vil overenskomstansatte med ekstra rettigheder også være sikret i længere tid, da de efter at have anvendt deres overenskomstmæssige muligheder fortsat har 10 dage, de kan passe barn med udbetaling af barselsdagpenge.

Læs aftalen indgået mellem Regeringen og Arbejdsmarkedets parter: https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/09/trepartsaftale-om-ydelse-til-foraeldre-til-hjemsendte-boern.pdf

Hvis du selv ønsker at igangsætte hjemmekarantæne

Man kan som ansat ikke afvise at møde på arbejde. De fleste arbejdsgivere er dog til at tale med, så ligesom i andre situationer anbefales det at gå i dialog med arbejdsgiver i forhold til mulighederne for at aftale ulønnet orlov, afspadsering eller afholdelse af ferie mv.

Må din arbejdsgiver spørge, om du er sygemeldt pga. mistanke om eller smitte med Covid-19?

Som udgangspunkt må din arbejdsgiver ikke spørge dig om årsagen til sygefravær, og du har ikke pligt til at oplyse det i en normal situation, jf. helbredsoplysningslovens hovedregel.

Der er dog en undtagelse, der gælder, når sygdommen vil have væsentlig betydning for lønmodtagerens arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde. Derfor kan arbejdsgiverne godt anmode dig om oplysninger om coronavirus eller smitte, fordi du ikke som sygeplejerske må bringe de patienter/borgere, som du har ansvaret for, i smittefare.

Det vil generelt være mest hensigtsmæssigt, at medarbejdere oplyser over for deres arbejdsgiver, hvis de er syge med coronavirus eller har mistanke om det, da det er en smitsom sygdom, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser. 

Hvis du er vikar og bliver syg - hvordan er du dækket?

Hvis du er løst tilknyttet vikar eller timelønnet vikar, skal du melde dig syg efter de anvisninger, der står i din kontrakt. Spørgsmålet om løn under sygdom fremgår formentligt af din ansættelseskontrakt, eller den overenskomst, du eventuelt er omfattet af. Kontakt din TR/FTR eller kreds, hvis du er i tvivl.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle vikarer, der har ret til løn under sygdom. Det er vigtigt, at du allerede nu – også inden du eventuelt bliver syg – kontakter DSA Socialrådgivning for råd og vejledning på tlf. 3315 1066. Du kan også læse mere på DSA's hjemmeside 

Er det en arbejdsskade, hvis du bliver smittet med Covid-19?

Beskæftigelsesministeriet har 22. april 2020 offentliggjort en vejledning fra Arbejdstilsynet som beskriver, hvornår sygdom med Covid-19 skal anerkendes som en arbejdsskade.

Det fremgår af vejledningen, at sygdom med Covid-19 efter en konkret vurdering kan anerkendes som en arbejdsskade.

Det kræver, at man bl.a. kan påvise, at man har været syg med diagnosen Covid-19. Det kræver også, at man kan påvise en konkret smitte eller smitterisiko over en periode i forbindelse med sit arbejde, og at man efterfølgende er blevet syg.  

Læs hele vejledningen: Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med Covid-19

Oplysninger, som kan være medvirkende til at påvise diagnosen Covid-19 og risikoen for smitte gennem ens arbejde, er fx:

  • Tidspunkt for hvornår man startede med at arbejde med Corona-patienter
  • Om man har arbejdet med én eller flere corona-patienter
  • Arbejdsopgaver i forhold til arbejde med corona-patienter
  • Konkrete episoder med øget smitterisiko
  • Den tidsmæssige udstrækning af arbejdet med corona-patienter
  • Kendskab til smittede kollegaer
  • Hvornår man første gange udviklede symptomer på Covid-19 og hvilke samlede symptomer man har haft løbende
  • Tidspunkt for samtale med arbejdsgiver eller læge om henvisning til test
  • Hvornår man fik stillet diagnosen Covid-19 og dato for sygemelding
  • Hvilke forholdsregler man har taget i sit privatliv for at undgå smitte med Covid-19

    Skal du anmelde smitte med Covid-19 som en ulykke eller erhvervssygdom?

    Har du været syg med diagnosen for Covid-19, og kan du være blevet smittet under udførelsen af dit arbejde, opfordrer vi til, at du får anmeldt Covid-19 smitte som en arbejdsskade, da det fortsat er ukendt hvilke helbredsmæssige konsekvenser Covid-19 smitte kan få på længere sigt.
     

    Anmeldes som ulykke eller erhvervssygdom?

    Hvis du ikke kan pege på én bestemt hændelse eller konkret forøget risiko inden for 5 dage, men du derimod over en længere periode (5 dage eller mere) har været i kontakt med Covid-19 smittede personer eller potentielt smittede personer, skal det anmeldes som en erhvervssygdom. Det er din læge, der skal anmelde din sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

    Mener du derimod mener, at du er smittet med Covid-19 i forbindelse med én konkret hændelse eller påvirkning inden for 5 dage, så skal det anmeldes som en ulykke. Det er din arbejdsgiver, der skal anmelde sagen.

    Arbejdsskademyndighederne skal træffe afgørelse i den konkrete sag som henholdsvis en arbejdsulykke eller erhvervssygdom uanset, hvordan den enkelte sag er anmeldt. Hvis den anmeldte skade kan anerkendes efter begge skadebegreber, skal arbejdsskademyndighederne vælge det skadebegreb, der efter en samlet vurdering af oplysningerne er mest korrekt.

    Hvem skal anmelde smitte med Covid-19?

    I forhold til anmeldelse skal du enten:

    • bede den behandlende læge om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (erhvervssygdom)
    • bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (ulykke)

    eller

    • du har også mulighed for selv at anmelde, hvis tilfældet ikke bliver anmeldt af behandlende læge eller arbejdsgiver. Læs om anmeldelse: Anmeldelse af arbejdsskader

    Det er væsentligt, at fx diagnose, forløbet omkring udvikling af symptomer og din arbejdsmæssige udsættelse i relation til Covid-19 smitte er beskrevet grundigt i anmeldelsen. Se om relevante oplysninger i afsnittet ovenfor: "Er det en arbejdsskade, hvis du bliver smittet og syg med Covid-19? 

    Det er også væsentligt, at din anmeldelse sker hurtigst muligt efter udsættelse og sygdom, særligt fordi at væsentlige oplysninger til brug for anmeldelsen erfaringsmæssigt erindres bedst tættest på udsættelse og sygdom.

    Ved spørgsmål omkring anmeldelse kan du i første omgang henvende dig til din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant på arbejdspladsen og derudover kan DSR hjælpe dig med behandlingen af din arbejdsskadesag.

    Hvad gør du i tilfælde af vedvarende følger eller senfølger efter din anmeldte Covid-19 smitte?

    Det er ikke alle anmeldte sager, som vil blive behandlet og afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Er din sygdom anmeldt af arbejdsgiver som en arbejdsulykke, vil den først blive sendt til et forsikringsselskab / forsikringsenhed, der vurderer, om sagen skal sendes til AES.

    Hvis du har vedvarende følger efter din Covid-19-sygdom, eller får du senfølger, er det vigtigt, at du kontakter arbejdsgiver, forsikringsselskab eller AES om genoptagelse af din anmeldte sag.

    DSR kan hjælpe dig med behandlingen af din arbejdsskadesag.

    Kan du få godtgørelse eller erstatning, hvis du udvikler alvorlige følger efter Covid-19 smitte?

    Er din Covid-19 smitte anerkendt som en arbejdsskade og får du udgifter til behandling (f.eks. astmamedicin), varige følger eller afgår du i værste fald ved døden som følge af Covid-19 smitte vil du eller dine efterladte efter en konkret vurdering kunne få godtgørelse eller erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

    Har coronasituationen betydning for behandlingen af dine andre arbejdsskadesager?

    Coronasituationen har ikke betydning for behandlingen af andre arbejdsskadesager hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det er derfor vigtigt, at du fortsat reagerer på frister fastsat af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen. Kommer du ud for en ny ulykke på dit arbejde er det også vigtigt, at denne skade anmeldes hurtigst muligt.

    DSR anbefaler altid lægekontakt snarest muligt efter en arbejdsskade, bl.a. med henblik på dokumentation for sygemelding og fysiske eller psykiske følger efter en arbejdsskade. Går der længere tid inden du kan blive set af en læge, kan du altid overveje alternative løsninger til lægelig dokumentation af en arbejdsskade, fx via e-mail- eller telefonkonsultation med lægen.

    DSR kan hjælpe dig med behandlingen af din arbejdsskadesag.

    Hvis du er på barsel eller orlov

    Er du på barsel eller har orlov til fx videreuddannelse, gælder de nuværende regler således, at din arbejdsgiver ikke kan pålægge dig, at du skal afbryde din barsel eller din orlov.

    Du skal kontakte din TR/FTR eller kreds, hvis du bliver kaldt på arbejde, uden du selv har ønsket det.

    Hvis du er fleksjobber – kan du blive pålagt ekstraarbejde?

    Hvis du er fleksjobber, skal den fleksjobaftale, der er lavet med din arbejdsgiver og din hjemkommune overholdes, også i denne særlige periode. Du skal derfor ikke sige ja til mere, end dine begrænsninger tillader. Du kan heller ikke pålægges mere, end dine begrænsninger tillader.

    Hvis du oplever, at din arbejdsgiver ikke overholder din fleksjobsaftale, skal du kontakte din TR/FTR eller din kreds.

    Hvis du ikke ønsker, at dit barn skal tilbage i skole/institution

    Regeringen har besluttet, at skoler, fritidsordninger og dagtilbud helt eller delvist åbnes op igen den 15. april.
     

    Hvad er dine rettigheder, hvis du ikke ønsker, at dit barn skal tilbage i skole, fritidsordning eller dagtilbud?

    Du har ikke ret til at blive hjemme med løn og passe dit barn, hvis du ikke ønsker, dit barn skal komme i skole, fritidsordning eller dagtilbud og det er din egen opgave at finde alternativ pasning, hvis du ikke kan anvende ferie, afspadsering eller få en aftale med din arbejdsgiver om orlov uden løn.

    Sundhedsstyrelsen anbefaling er, at man vurderes som syg, når der er symptomer på sygdom, også ved milde symptomer på sygdom. Det betyder, at man i disse situationer skal holde sit barn hjemme. Du kan læse om symptomer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger nedenfor. Kommer du i den situation, at fx bedsteforældre, nærmeste pårørende eller din ægtefælle mv. ikke kan passe dit barn, har du ikke ret til at blive hjemme med løn og passe dit barn. Her gælder de almindelige regler i overenskomstenerne om barns 1. og 2. sygedag. Kommer du i den situation, må du tale med din arbejdsgiver om mulighed for at bruge afspadsering, ferie eller få en aftale om at få orlov uden løn.

    Hvis dit barn er i en særlig risikogruppe, kan barnet ligeledes godt gå i skole, fritidsordning eller dagtilbud. Er du utryg ved at sende dit barn, der er i en særlig risikogruppe i skole, fritidsordning eller dagtilbud, opfordres du til at tage en snak dit barns læge og få en konkret og individuel vurdering af, om det er forsvarligt, at dit barn kommer i skole, fritidsordning eller dagtilbud. Vurderes det, at dette ikke anbefales, skal du kontakte din arbejdsgiver for at finde en løsning fx om der er mulighed for at arbejde hjemme, anvende afspadsering, ferie eller få orlov uden løn.

    I forhold til børn, der bor i en husstand med en person, der er smittet med COVID-19, har Regeringen, ud fra et forsigtighedsprincip, truffet beslutning om, at de ikke skal komme i skole, fritidsordning eller dagtilbud. I denne situation er det fortsat vurderingen, at du ikke har ret til at blive hjemme med løn for at passe dit barn og at du må kontakte din arbejdsgiver for at finde en løsning fx om der er mulighed for at arbejde hjemme, anvende afspadsering, ferie eller få orlov uden løn.

    Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger:


    Kontakt din TR eller din kreds for råd om, hvilke muligheder der er om fravær af familiemæssige årsager efter ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager”.

    Hvis du ikke kan undgå myldretid, kan du så forlange ændrede mødetider?

    Nej, du kan ikke forlange at få ændret dine arbejdstider. Men det er en god ide at tage anbefalingen seriøst og drøfte med din arbejdsgiver, om det kan lade sig gøre at ændre på arbejdstiden eller arbejde delvist hjemmefra, så du ikke behøver køre i offentlig transport i myldretiden. 

    Om rejse ind/ud af landet

    Myndighedernes rejsevejledninger ændres og opdateres løbende baseret på landes smittetal. Derfor opfordres du til at følge med på myndighedernes hjemmesider: 

    Hvis du kommer hjem fra rejse

    Sundhedsstyrelsen opfordrer kraftigt alle, der kommer hjem fra rejser til lande eller regioner, hvortil Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser, til at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst. 

    Hvis du rejser til et land, hvortil der ikke frarådes rejse, og overholder Udenrigsministeriets særlige rejseråd, så behøver du ikke at blive hjemme i 14 dage efter hjemkomst.

    Hvis du arbejder i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, er det DSR’s anbefaling, at du kontakter din arbejdsgiver med henblik på at aftale vilkår for, hvordan du starter på arbejdet, herunder om der kan tilbydes vurdering af smitte med Covid-19 og derudfra laves en konkret og individuel vurdering af, om du kan starte på arbejde umiddelbart efter din hjemkomst.

    Hvis du får tegn på sygdom fx. forkølelse eller ondt i halsen mv., skal du kontakte din læge.

    Løn og ansættelse

    Hvis du mod Udenrigsministeriets anbefalinger rejser til lande, der frarådes rejse til, så bringer du dig selv i risiko for at det af din arbejdsgiver kan blive opfattet, som misligholdelse af dit ansættelsesforhold, hvis du ikke kan møde på arbejde efter din ferie på grund af du skal i 14 dages karantæne. Du vil i den situation ikke have ret til løn eller andre ydelser under hjemmekarantænen og i værste fald, vil du kunne blive opsagt eller bortvist.

    Hvis du vælger at rejse til/arbejde i lande som myndighederne fraråder rejse til

    Der er risiko for, at din arbejdsgiver betragter det som selvforskyldt sygdom, hvis du bliver syg under eller efter ferie, du har holdt på steder, hvor myndighederne fraråder, at man rejser til grundet smitterisiko. Du kan derfor både risikere at miste retten til løn under sygdom og/eller retten til løn i en karantæneperiode. I grovere tilfælde vil du kunne risikere at blive opsagt eller bortvist.

    Se landeoversigt i Udenrigsministeriets rejsevejledninger

    Hvis du mod Udenrigsministeriets anbefalinger rejser til disse lande for at holde ferie eller at arbejde, anbefales det, at du kontakter din leder og oplyser om rejsen. Du kan samtidig aftale, om du skal i karantæne når du kommer hjem, og hvis muligt, at du arbejder hjemmefra - eller om du evt. kan blive testet for covid-19 og dermed starte på arbejde umiddelbart efter din hjemkomst, hvis dit testsvar er negativt.


    Hvis tvingende grunde gør det nødvendigt at besøge lande, som myndighederne fraråder rejser til

    Hvis der er tvingende grunde som f.eks. dødsfald eller alvorligt sygdom hos nærtstående, der gør det nødvendigt at besøge lande, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til, kan du risikere, at din leder vil betragte karantænen og sygdom, som måtte blive en følge af rejsen, som selvforskyldt uden løn.  

    Det anbefales, at du tager fat i din leder og fortæller om din situation, inden du rejser, og evt. sammen med din TR aftaler med din leder, at du skal have løn, hvis du sættes i karantæne eller bliver syg efter din rejse. Hvis der ikke er en TR på din arbejdsplads, kan du kontakte din lokale kreds.
     

    Vær opmærksom på din rejseforsikring

    Du skal også være opmærksom på dækningen på din rejseforsikring. Kontakt derfor dit forsikringsselskab. Har du din forsikring i Bauta, så se her: Bauta.dk: Coronavirus - Sådan er du dækket

    Hvis du ikke kan møde på arbejde efter ferien som følge af fx udrejseforbud, flyveforbud mv.

    Hvis du ikke kan møde på arbejde, fordi du ikke kan komme hjem efter en ferie som følge af flyforbud/aflyst flyafgang eller lignende, er der tale om ”lovligt forfald”, og din udeblivelse fra arbejde kan derfor ikke sanktioneres med fx en opsigelse. Du vil dog ikke kunne forvente at modtage løn under fraværet.

    Epidemiloven – hvad kan den betyde for dig?

    Epidemiloven har til formål at hindre udbredelse af nærmere beskrevne smitsomme og andre overførbare sygdomme i Danmark. Der er en epidemikommission i hver region.

    Loven har ikke tidligere været brugt, men giver mulighed for, at der bl.a. kan iværksættes tiltag efter § 5-9, hvilket er sket på nuværende tidspunkt.

    Det vil sige, at følgende er gældende:

    • Pligt for borgere til at lade sig undersøge af en læge og om nødvendigt indlægge på et sygehus
    • Isolation og om nødvendigt indlæggelse på sygehus – i sidste instans tvangsmæssig behandling
    • Afspærring af områder og forbud på offentlige arrangementer i disse områder
    • Vaccination ved tvang inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds
    • Påbud af obduktion af afdøde


    Følgende kan blive gældende:

    Epidemiloven indeholder en række andre bestemmelser, der på et senere tidspunkt kan sættes i værk. På DSR's område er § 26 relevant. Den lyder: "Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om lægers og andre autoriseredes medvirken i bekæmpelse af smitsomme sygdomme."

    Det betyder, at det er Sundhedsstyrelsen, der kan beslutte, at bl.a. regler i overenskomster og arbejdstidsaftalen om f.eks. vagtplaner ikke skal iagttages. Konkret kan det betyde, at du vil kunne pålægges at arbejde, så længe det er fagligt forsvarligt, og at arbejdstilsynet dispenserer fra reglerne af hviletid og fridøgn. Vi forudsætter, at du fortsat vil være under instruktion fra din arbejdsgiver/fra den sundhedsfaglige ledelse på arbejdspladsen/behandlingsstedet.

    Såfremt Sundhedsstyrelsen beslutter at anvende § 26, vil det blive meldt ud offentligt. Da bestemmelsen ikke tidligere er anvendt, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, hvordan proceduren bliver, herunder hvor og hvordan man som autoriseret sygeplejerske skal agere over for arbejdspladserne/behandlingsstederne.

    Folketinget har vedtaget en række ændringer af epidemiloven for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19:

    Hvis du vil arbejde i Covid-19 beredskabet

    Alle regioner og en stor del af kommunerne har opretttet jobbanker, hvor du kan melde dig til beredskabet. Vi anbefaler, at du går ind på din region eller kommunes hjemmeside og finder jobbanken. Du kan også tage kontakt til din tidligere arbejdsgiver eller til HR-afdelingen på det sygehus eller den kommune, du gerne vil arbejde i.  Når du tilmelder dig beredskabet, vil du blive bedt om at oplyse dit autorisations ID. Du kan finde det i Autorisationsregisteret


    Hvis du er i en særlig risikogruppe og ønsker at deltage i beredskabet
    Hvis du er i en særlig risikogruppe, er det - efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer - ikke ensbetydende med, at du ikke kan deltage i beredskabet, såfremt det konkret og individuelt og ud fra en lægefaglig vurdering skønnes, at det er forsvarligt. I Sundhedsstyrelsens seneste vejledning fra 17. april anbefales det, at medarbejdere, der tilhører en risikogruppe, ikke skal udsættes for oplagt smitterisiko. Det vil sige, at de ikke skal have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for eller er bekræftet med Covid-19. Du opfordres derfor til at tage en snak med din læge og din (evt. kommende) leder om, hvorvidt det er forsvarligt at deltage i beredskabet, hvis du skal have direkte  kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for eller bekræftet med Covid-19. 

    Hvis du vil melde dig som frivillig i Covid-19 beredskabet

    Som frivillig kan du komme til at udføre mange forskellige opgaver. Hvis du vil arbejde som sygeplejerske, skal du ansættes som sådan og aflønnes efter overenskomsten. Som autoriseret sundhedsperson vil du være omfattet af autorisationslovens regler, herunder pligt til at dokumentere, udøve omhu og samvittighedsfuldhed i dit virke, også når du er tilknyttet som frivillig. Desuden skal du være opmærksom på, om den arbejdsplads, som du bliver tilknyttet, har en relevant forsikring af dig som frivillig. Læs mere om arbejdsskadeforsikringen

    Hvis du er folkepensionist og vil arbejde i Covid-19 beredskabet

    Som autoriseret sygeplejerske har du ansvar for at udføre dit arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, dvs. din arbejdsgiver skal sørge for, at du er lært op til de opgaver, du skal løse, og at du kender arbejdspladsens instrukser og retningslinjer.

    Du skal have en ansættelseskontrakt, hvor DSR/tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen skal forhandle din løn. Her skal du sikre dig, at du får dit pensionsbidrag enten kontant eller ind på din pensionsordning, hvis du ikke allerede får udbetalinger fra din pension.

    Der gælder forskellige beløbsgrænser for, hvilket beløb du må tjene.

    Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Men det er forskelligt, hvor meget du må tjene, før henholdsvis grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.
     

    Grundbeløb

    Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 336.900 kr. (2020) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 587.300 kr. (2020).
     

    Pensionstillæg

    Hvis du og din evt. samlever har indkomster kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde helt. Se oversigten på Borger.dk: Hvis du har andre indkomst - pensionstillægget
     

    Folkepensionister har et bundfradrag

    Alle folkepensionister har dog et bundfradrag på 122.004 kr. om året. Det betyder, at de første 122.004 kr., man tjener om året ved personligt arbejde ikke påvirker pensionstillæg.

    Vær opmærksom på, at bundfradraget ikke har betydning for grundbeløbet og heller ikke for andre indkomster udover personligt arbejde, som fx indkomster fra private pensioner. 
     

    Hvis du er seniormedlem og ønsker at indgå i Coronaberedskab

    Hvis du har et seniormedlemskab af DSR, og indgår i Coronaberedskabet, skal dit medlemskab ændres til ”Aktivt medlem i Coronaberedskab”. Med dette medlemskab har du alle fordele og rettigheder i DSR, og betaler 50% af det fulde kontingent uanset antallet af timer.

    Send en mail til dsr@dsr.dk hvor du skriver hvor og hvornår du starter i arbejde. Husk at anføre medlemsnr eller cpr nr. Vi sender en bekræftelse, når vi har behandlet din mail.

    Hvis du er på efterløn og vil arbejde i Covid-19 beredskabet

    Du kan arbejde i beredskabet, selvom du er gået på efterløn. Deltager du i det øgede beredskab på sygehusene eller i kommunerne, får du løn for arbejdet. Læs mere om dine muligheder på DSA's coronaside

    Hvis du vil arbejde som sygeplejerske, skal du ansættes som sådan og aflønnes efter overenskomsten. Som autoriseret sundhedsperson vil du være omfattet af autorisationslovens regler, herunder pligt til at dokumentere, udøve omhu og samvittighedsfuldhed i dit virke. Desuden skal du være opmærksom på, om den arbejdsplads, som du bliver tilknyttet, har en relevant forsikring af dig som frivillig. Læs mere om arbejdsskadeforsikringen

    Kontakt medlemsservice, hvis du er i tvivl, om dine kontingentforhold er korrekte.

    Hvis du er sygeplejerske, men ansat uden for sundhedsområdet, og vil arbejde i Covid-19 beredskabet

    Hvis du er sygeplejerske og har et passivt medlemskab af DSR, og indgår i Coronaberedskabet, skal dit medlemskab ændres til ”Aktivt medlem i Coronaberedskab”. Med dette medlemskab har du alle fordele og rettigheder i DSR, og betaler 50% af det fulde kontingent uanset antallet af timer.

    Send en mail til dsr@dsr.dk hvor du skriver hvor og hvornår du starter i arbejde. Husk at anføre medlemsnr. eller cpr nr. Vi sender en bekræftelse, når vi har behandlet din mail.

    Hvis du får udbetalt tjenestemandspension og vil arbejde i Covid-19 beredskabet

    Som autoriseret sygeplejerske har du ansvar for at udføre dit arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, dvs. din arbejdsgiver skal sørge for, at du er lært op til de opgaver, du skal løse, og at du kender arbejdspladsens instrukser og retningslinjer.

    Du skal have en ansættelseskontrakt, hvor DSR/tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen skal forhandle din løn.

    Du kan arbejde, uden at der modregnes i din tjenestemandspension. Du skal være opmærksom på, at  du hverken får indbetalt pension til PKA eller få udbetalt pensionsbidraget kontant. Dette følger af overenskomstens regler.

    Dette gælder både på det regionale, kommunale og statens område.
     

    Hvis du er seniormedlem og ønsker at indgå i Coronaberedskab

    Hvis du har et seniormedlemskab af DSR, og indgår i Coronaberedskabet, skal dit medlemskab ændres til ”Aktivt medlem i Coronaberedskab”. Med dette medlemskab har du alle fordele og rettigheder i DSR, og betaler 50% af det fulde kontingent uanset antallet af timer.

    Send en mail til dsr@dsr.dk hvor du skriver hvor og hvornår du starter i arbejde. Husk at anføre medlemsnr. eller cpr nr. Vi sender en bekræftelse, når vi har behandlet din mail.