Er du ramt af stress af dit arbejde?

Hvad er stress?

Der findes ikke en officiel definition af stress, som forskere, behandlere eller konsulenter er enige om, ligesom stress ikke er en selvstændig anerkendt diagnose.  Man kan imidlertid tale om stress som en reaktion eller tilstand, der enten kan opstå akut eller være langvarig. Det er vores alarmberedskab, der træder i kraft.

Den akutte stress er ikke farlig, men kan hjælpe dig i hverdagen med en opgave eller situation, der kræver noget ekstra af dig.

For mange og for hyppige akutte stressreaktioner eller konstant belastning over længere tid kan føre til en langvarig stressreaktion, hvis din krop ikke får mulighed for tilstrækkelig restitution. Det er den langvarig stresstilstand/-reaktion, som kan belaste dig og komme til udtryk i en række psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Der er tale om en normal reaktion på en usund påvirkning.

Stort arbejdspres og lav støtte i arbejdet fra leder og kollegaer er veldokumenterede risikofaktorer for udvikling af stress.

Symptomer på stress

Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Måske oplever du primært fysiske symptomer eller måske påvirker stress dig mest på det psykologiske plan.

De fleste mærker det både psykisk og fysisk. Mange kan dog have svært ved at forbinde symptomerne med stress, og opdager det derfor først, når de er hårdt ramt.

Nogle – måske også dig – prøver at skjule tilstanden, fordi stress kan være forbundet med tab af kontrol og dermed kan opleves flovt. 

Stress ændrer på vores bevidsthed  og tankemønstre ‐ vores måde at opfatte og bearbejde information - og påvirker især vores koncentrationsevne. Stress har konsekvenser på:

• Tanker: Tanker bliver uklare, du bliver let forvirret og træffer dårlige beslutninger
• Følelser: Du mister evnen til at se positivt på hverdagen
• Adfærd: Du kan have tendens til social tilbagetrækning, blive irritabel og begå fejltagelser

Brug signalerne som advarselslamper. Vent ikke for længe med at reagere og søg hjælp hos fx din læge, nærmeste leder, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant eller din lokale DSR-kreds.

Fra travlhed til alvorlig stress

Du kan sagtens have dage, hvor du oplever belastning, er mere træt end normalt og hvor du mister overblikket for en stund. Efter en god nats søvn er du klar igen, og tænker ikke mere over det. Det er ikke stress. Men grænserne mellem travlhed og træthed og så stress er flydende. Vi kan som mennesker vænne os til at køre i et alt for højt tempo, og være i en overophedet tilstand, uden at vi registrerer det. Vi kan faktisk vænne os til en belastning uden at blive stressramt, fordi der ind imellem er fuld restitution. Men noget af det, vi netop forsømmer, når vi bliver belastet, er restitutionen og egenomsorg.

Mange med begyndende eller mere alvorlig stress opdager det først, når de er hårdt ramt. De overser symptomer og bemærker ikke, at de har ændret adfærd. Nogle vil højst sandsynligt også prøve at skjule tilstanden. Hvis du kan genkende følgende, er du muligvis på vej ind i den overophedede fase på stresstrappen (se figur længere nedenfor):

• Du har sat tempoet op generelt, og er kort for hovedet
• Du har oparbejdet overarbejde og du er begyndt at arbejde gratis
• Du fravælger pauser og holder kun en kort eller slet ingen spisepauser og du nedprioriterer sociale sammenhænge
• Du er begyndt at irritere dig over småting og personer
• Du er begyndt at miste overblik over dine opgaver og du har svært ved at træffe beslutninger
• Du laver flere fejl, end du plejer og er begyndt at tvivle på dine kompetencer
• Du bekymrer dig mere, end du plejer, og du har svært ved at slippe arbejdet i tankerne
• Du er mere træt, end du plejer
• Du sover dårligt om natten
• Du har hjertebanken
• Du er svimmel.

Du kan måske have gavn af at drøfte problemet med din leder, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant for at undgå at komme endnu længere ned ad stresstrappen. Læs her om, hvordan du kan adressere problemet på din arbejdsplads, hvis det handler om arbejdspres.

Det er dig selv, der kan mærke og afgøre, om du er så belastet af stress, at det går ud over dit helbred, eller du har svært ved at kunne udføre dine opgaver forsvarligt. Gå hurtigst muligt til din egen læge, der kan diagnosticere og sammen med dig vurdere, om en fuld eller delvis sygemelding kan være nødvendig.

Kilde: Malene Friis Andersen & Marie Kingston, Stop stress-håndbog for ledere, Klim 2016

Hent stress-trappen her, hvis du vil printe den

Se mere i denne video om, hvad der på hvert trin kan hjælpe dig, så du ikke kommer længere ned ad trappen mod den alvorlige stress.

Den tavse stress

Alle taler om stress, men mange af dem, der er ramt af alvorlig stress på arbejdet, bruger alle deres psykiske kræfter på at holde sammen på sig selv, og taler nødvendigvis ikke ret meget om stress.

Hvis du ikke er opmærksom på forandringer eller symptomer hos dig selv, er der risiko for at du bruger alle dine ressourcer og bryder sammen med enten fysisk eller psykisk sygdom til følge. Du skulle nødig ende der.

Stop op

På mange sygeplejerskers arbejdspladser er det, som om det overophedede er blevet det normale. Lad ikke grænserne for det nye normale forhindre dig i at have et sundt og fornuftig forhold til belastning. Stop op allerede hvis der er symptomer på en opvarmet fase. Sæt tempoet ned og få ro på dig selv. Del dine erfaringer og oplevelser med dine kollegaer og leder. Du er helt sikkert ikke den eneste, der har det sådan.

Husk: Man skal ikke blive syg af sit arbejde. Arbejdsrelateret stress rammer individuelt, men angår hele arbejdspladsen og skal løses i fællesskabet dér.

Stop op mentalt

Ligesom det gule trafiklys signalerer, at du skal til at stoppe op, kan du ikke reducere din stress uden at stoppe op mentalt. Det første skridt er erkendelse af din tilstand.

Søg læge

Hvis du ikke allerede har været til din læge, så bør du gøre det. Lægen vil formodentlig undersøge andre muligheder for de symptomer, du oplever. Diagnosen stress stilles ofte ved at udelukke andre årsager. Det er også din læge, der kan hjælpe dig med at vurdere, om en sygemelding er nødvendig, fx hvis du haft alvorlige stresssymptomer igennem længere tid. Nogle stressramte oplever at være så belastet, at de må sygemeldes på fuld tid, andre kan nøjes med en delvis sygemelding.

Det er også din læge eller speciallæge, der skal anmelde det som en erhvervssygdom, dvs. arbejdsskade, hvis lægen konstaterer eller formoder, at din stresstilstand skyldes dit arbejde. Du kan altid selv anmelde det som en erhvervssygdom, hvis din læge/speciallæge ikke gør det. Kontakt din lokale DSR-kreds, som kan henvise dig til DSR´s arbejdsskadekonsulenter, der kan hjælpe dig.

Din læge eller DSR-kreds har også mulighed for at henvise dig til arbejdsmedicinsk klinik, der gennem samtale undersøger om din stresstilstand skyldes arbejdet og i så fald vil anmelde det som erhvervssygdom. Nogle arbejdsmedicinske klinikker tilbyder derudover stresshåndteringsforløb/-behandling.

Du kan finde de konkrete tilbud og kriterier for at deltage på din regionale kliniks hjemmeside:

• Region Hovedstaden, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling
• Region Sjælland, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling
• Region Syddanmark, Arbejdsmedicinsk afdeling
• Region Midtjylland, De Arbejdsmedicinske Klinikker
• Region Nordjylland, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Psykologbehandling, herunder økonomisk støtte

Behandling hos en psykolog kan evt. hjælpe dig til, at du hurtigere bliver rask og/eller støtte dig i din fastholdelse på/tilbagevenden til arbejdet. Vær opmærksom på, om din arbejdsplads dækker udgifter til psykologbehandling pga. stress. Kontakt eventuelt din lokale arbejdsmiljø- eller (fælles)tillidsrepræsentant herom eller lokale DSR-kreds, hvis du ikke magter at have kontakt til arbejdspladsen.

Du kan også søge DSR´s Solidaritetsfond om økonomisk støtte til dækning af udgifter til special- eller psykologbehandling. Støtten er betinget af bl.a. ægtefælleindkomst og hustandens formue m.m. Det er forholdsvis enkelt at ansøge. Læs mere om fonden og se find ansøgningsskema her.

Kontakt DSR og/eller DSA for støtte og specifikke tilbud

Du kan som medlem altid kontakte din lokale (fælles)tillidsrepræsentant eller DSR-kreds, hvis du har spørgsmål ifm. din situation som stressramt eller brug for anden rådgivning. DSR kan typisk svare på og gå ind i spørgsmål og problematikker, der vedrører arbejdspladsen og din ansættelse.

Afhængig af hvilken kreds, du tilhører, er der forskellige tilbud til dig, der er stressramt. Kontakt derfor kredsen for information om specifikke tilbud til dig.

Du kan også kontakte A-kassen (DSA), hvis du har spørgsmål omkring pligter og rettigheder ift. bl.a. kommunen, hvis du er sygemeldt eller hvis du bliver opsagt og ledig. DSA tilbyder en times stressvejledning til medlemmer med symptomer på stress - se her.

Mulighed for gratis anonym samtale i Psykiatrifonden

Du kan kontakte Psykiatrifonden og få en personlig samtale med en rådgiver. Te­le­fon­rå­d­giv­nin­gen er til mennesker med psykiske sygdomme og problemer, personer i krise, deres pårørende og fagfolk. Rå­d­giv­nin­gen er gratis, anonym og fagligt funderet. Du bestemmer indholdet af samtalen, hvor rådgiveren stiller uddybende spørgsmål, for at kunne give den bedst mulige rådgivning. Se mere her.

Det kan tage tid at blive helt rask

Hvis du bliver sygemeldt på grund af stress, så er du syg. Og når du er syg, så er din vigtigste opgave at blive rask igen. Og det er det, du skal have fokus på: At blive rask.

En stresset hjerne er en belastet hjerne, som skal varetage kommandoen, selvom den har brug for aflastning. Den forårsager grublerier og negative tanker om dig selv og andre. Selvværdet kan også blive påvirket negativt. Det er en meget almindelig tilstand i forbindelse med depression, men også et kendt mønster ved langvarig stress. Hjernen har svært ved at håndtere det komplekse og lære nyt, er lydfølsom og har koncentrationsproblemer. Det er også normalt, at selv simple hverdagsopgaver kan virke uoverskuelige.

Jo mere du dvæler ved dine tanker og tilstand, jo værre bliver det faktisk. Derfor taler vi en del om nødvendigheden af accept af tilstanden, på samme måde som hvis det havde været en forstuvet fod. Hjernen er kun "forstuvet". Den skal aflastet og holdes i ro for en stund, og så stille og roligt genoptrænes.

Med en belastet hjerne kan du have glæde af struktur og tryghed i din hverdag. Det aflaster hjernen og beroliger dit alarmberedskab. Du kommer nemlig let til at overtrække energikontoen og overhøre advarselssignalerne. Lav eventuelt et skema for din dag eller uge. Det kan være mindre stressende at have et fast "program", end at du hele tiden skal finde på indhold i dagen. Og så får du struktur på de genopbyggende aktiviteter: Mad, hvile, sansning osv. Du kan fx bruge dette skema som inspiration til at lave et program for din dag.

Du kan altid blive indkaldt til en personlig samtale på din arbejdspladsen - også selvom du er sygemeldt. Hvis du er frisk nok trods din stresstilstand/sygdom, skal du deltage. Samtalen kan godt foregå telefonisk. Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation fra din læge, hvis du ikke er i stand til at deltage.

Hvis du er syg i længere tid skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale senest 4 uger efter 1. sygedag. Ved denne samtale skal I tale om dine muligheder for at genoptage arbejdet helt eller som delvist sygemeldt. Det er et lovgivningskrav og har til formål, at I finder frem til løsninger, der kan forkorte dit sygefravær. Formålet er ikke kontrol.

Bisidder

DSR anbefaler, at du tager en bisidder med til samtalen. Som stressramt kan du måske have besvær med at samle dig om samtalen og huske, hvad der bliver sagt eller aftalt. Derfor kan det være en god idé med en bisidder som dine ekstra ører og til at støtte og vejlede dig efterfølgende. Fra DSR vil det typisk være din lokale (fælles)tillidsrepræsentant. I særlige tilfælde kan det dog også være en faglig konsulent fra din lokale DSR-kreds, afhængig af fx det forudgående forløb, sagens karakter m.m.

Referat af samtalen

Ofte vil din leder af sig selv sørge for, at der bliver udarbejdet et referat af samtalen. Hvis du er usikker herpå, så bed om at få et referat, så du bagefter kan læse, hvad I har talt om og aftalt. Det er især vigtigt, hvis der er/kan blive tale om et længere forløb, da det kan være svært at huske deltajer - særligt som stressramt.

Forbered samtalen

Inden samtalen kan det være en god idé, at du - fx sammen med din bisidder - overvejer:

• Hvor meget du vil fortælle om din stresstilstand/sygdom. Du har ikke pligt til at fortælle din leder, arbejdsgiver eller kolleger om, hvad du fejler. Derimod har du pligt til at fortælle om begrænsninger, som har betydning for, at du kan udføre dit arbejde.
• Hvad du tror - evt. i samråd med din læge - kan hjælpe dig til at genoptage arbejdet helt eller som delvist sygemeldt. Det kan fx handle om antallet af timer, du kan arbejde og timernes placering, arbejdsopgaverne, organisering af arbejdet, fysiske rammer (ro), samarbejdsflader/relationer, ansvar, behov for faglig sparring og støtte eller nye kompetencer m.m. Det kan måske være en hjælp at skabe overblik over alle dine arbejdsopgaver ved at skrive dem ned og inddele dem i farver, alt efter hvor problematiske de er for dig, når du igen skal genoptage arbejdet - se boks

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan bede om en mulighedserklæring. Formålet med mulighedserklæringen er at afdække, hvad du kan på trods af din sygdom. Den skal derfor bidrage til, at du fastholdes i dit arbejde. Din leder udfylder sammen med dig erklæringens første del, som du skal tage med til din læge. Anden del udfylder du sammen med din læge. Du får den færdige erklæring udleveret af din læge, og skal selv aflevere den til din arbejdsgiver. Udgifter til mulighedserklæringen betales af arbejdsgiveren.

Fastholdelsesplan

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan i forbindelse med samtalen. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning. En fastholdelsesplan skal beskrive, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kræver ikke din læges medvirken. 

Kontakt DSR

Kontakt din lokale (fælles)tillidsrepræsentant eller DSR-kreds, hvis du har brug for en bisidder, ikke kan overskue et (telefon)møde af helbredsmæssige grunde, eller hvis du har spørgsmål forud for samtalen, fx til mulighedserklæringen.

Involver din læge

Hvis du har været påvirket i lang tid af stress (fx mange måneder eller år) og har alvorlige stresssymptomer, skal du være indstillet på, at det kan tage lang tid at blive rask igen afhængig af, hvordan det lykkes at restituere. Det er derfor en god idé at have en løbende tæt kontakt med din læge, som skal sygemelde/raskmelde dig.

Hvad kan du selv gøre

Når du er sygemeldt på grund af stress, så er du syg. Og når du er syg, så er din vigtigste opgave at blive rask igen. Og det er det, du skal have fokus på, at blive rask.

En stresset hjerne er en belastet hjerne, som skal varetage kommandoen, selvom den har brug for aflastning. Den forårsager grublerier og negative tanker om dig selv og andre. Selvværdet kan også blive påvirket negativt. Det er en meget almindelig tilstand i forbindelse med depression, men er også kendt mønster ved langvarig stress. Hjernen har svært ved at håndtere det komplekse og lære nyt, er lydfølsom og giver koncentrationsproblemer. Det er også normalt, at selv simple hverdagsopgaver kan virke uoverskuelige.

Jo mere du dvæler ved dine tanker og tilstand, jo værre bliver det faktisk. Derfor taler vi en del om nødvendigheden af accept af tilstanden, på samme måde som hvis det havde været en forstuvet fod. Hjernen er kun "forstuvet". Den skal aflastet og holdes i ro for en stund, og så stille og roligt genoptrænes.

Med en belastet hjerne, kan du have glæde af struktur og tryghed i din hverdag. Det aflaster hjernen og beroliger dit alarmberedskab. Du kommer nemlig let til at overtrække energikontoen og overhøre advarselssignalerne. Lav eventuelt et skema for din dag - eller uge. Det kan være mindre stressende at have et fast "program" end at du hele tiden skal finde på indhold i dagen. Og så får du struktur på de genopbyggende aktiviteter: Mad, hvile, sansning osv. Du kan fx bruge dette skema som inspiration til at lave et program for din dag.

Hold kontakten med din arbejdsplads

Hvis du ikke er ramt af alvorligt stress (se evt. afsnittet: Mellem belastning og alvorligt stress - hvor ligger du?)  kan du opleve gavn af at have regelmæssig kontakt til arbejdspladsen under dit sygefravær - enten ved at besøge den eller ved at have samtaler med kollegaer eller leder. Det kan gøre det lettere at komme tilbage på arbejdet, når du igen er rask nok til at genoptage dit arbejde delvist eller helt.

Pligter og rettigheder

Selvom du måske mest af alt ønsker - og har behov for - fred og ro til at blive rask, er der nogle forhold, som du skal forholde dig til i forbindelse med din arbejdsplads.

Fx har mange arbejdspladser en sygefraværs- eller stresspolitik med retningslinjer om, hvornår og hvordan kontakten mellem arbejdsplads og den sygemeldte skal opretholdes under sygdomsforløbet. Du kan evt. kontakte din lokale tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant, hvis du ikke kender jeres politik.

Senest 4 uger efter 1. sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en personlig samtale. Her skal I tale om dine muligheder for at genoptage arbejdet helt eller som delvist sygemeldt. Det er et lovgivningskrav og har til formål, at I finder frem til løsninger, der kan forkorte dit sygefravær.  Formålet er ikke kontrol. Samtalen kan godt foretages telefonisk. Hvis du er frisk nok trods din stresstilstand/sygdom, skal du deltage. Din arbejdsgiver kan forlange dokumentation fra din læge, hvis du ikke er i stand til at deltage.

Senest efter 5 ugers sygefravær skal din arbejdsgiver også anmelde fraværet til din bopælskommune. Dermed bliver kommunen involveret i dit sygeforløb for, med forskellige typer af indsatser, at kunne hjælpe dig tilbage på arbejdet igen.

Dokumentation for din sygdom

Både din arbejdsgiver og kommunen kan undervejs i dit sygdomsforløb bede om dokumentation for din sygdom i form af en mulighedserklæring, friattest, varighedserklæring eller lægeattest (sidstnævnte kun kommunen).

Mange bliver bedt om en mulighedserklæring. Formålet med mulighedserklæringen er at afdække, hvad du kan på trods af din sygdom og skal derfor bidrage til, at du fastholdes i dit arbejde. Din leder udfylder sammen med dig første del, som du skal tage med til din læge. Anden del udfylder du sammen med din læge. Du får den færdige erklæring udleveret af din læge, og skal selv aflevere den til din arbejdsgiver. Udgifter til mulighedserklæringen betales af arbejdsgiveren.

Fastholdelsesplan

Hvis du er eller forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan du anmode din arbejdsgiver om, at I sammen udarbejder en skriftlig fastholdelsesplan i forbindelse med samtalen. Din arbejdsgiver har dog ret til at afslå din anmodning. En fastholdelsesplan skal beskrive, hvordan du kommer tilbage, og hvordan du på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. En fastholdelsesplan kræver ikke din læges medvirken. 

Jobsøgning når du er sygemeldt

Hvis arbejdet er årsagen til, at du er stresssygemeldt, kan det være fristende at søge andet job. Hvis du er langtidssygemeldt, skal du dog være opmærksom på, at jobsøgning kan have betydning ift. dit forløb med kommunen.

Kontakt DSR eller DSA

Kontakt din lokale (fælles)tillidsrepræsentant eller DSR-kreds, hvis du fx ikke kan overskue et (telefon)møde af helbredsmæssige grunde, har spørgsmål til dokumentation for dit sygefravær eller andet omkring arbejdet og din sygemelding.

Du har også mulighed for at kontakte DSA´s socialrådgivning, hvis du er medlem. Det kan være særligt relevant, hvis du har spørgsmål til dine muligheder, pligter og rettigheder ifm. med din sygdom særligt ift. kommunen. Se evt. herom i DSA´s Guide til syge.

Tilbagevenden til jobbet

De fleste kommer heldigvis tilbage til arbejdet, men det at skulle starte op igen kan opleves stressende.

Det er sjældent hverken muligt eller en god idé at vente med at starte på arbejde igen, til alle dine stresssymptomer er helt væk. Genopstarten er ofte med til at få bugt med de sidste symptomer. Derfor kan du stadig have en række symptomer på stress eller opleve en opblusning, når du igen begynder på arbejde.

Almindelige restsymptomer

Næsten alle stressramte oplever at blive hurtigere træt end normalt. Det betyder fx, at man ikke kan holde til nær så meget eller i så lang tid ad gangen, som man kunne før. Langt de fleste oplever også andre stressrelaterede symptomer, og har fx problemer med at huske, svært ved at koncentrere sig, vanskeligheder ved at lære nyt, svært ved at holde overblik og kan være mere følsomme overfor støj.

De allerfleste stressramte oplever, at deres symptomer forsvinder helt, men det kan godt tage lang tid.

Samtale om genopstart

Sørg for at få en samtale med din leder, inden du genoptager dit arbejde efter stress. Formålet er, at I får aftalt en plan for din tilbagevenden som, hvis muligt, tager højde for eventuelle restsymptomer og understøtter, at du får en god start. Hvis din kommune er involveret, kan det være en god idé også at have vendt med din sagsbehandler, hvordan kommunen kan støtte din tilbagevenden.

Det er vigtigt, at samtalen bliver holdt i så god tid, at din leder inden din genopstart har mulighed for at iværksætte den praktiske planlægning og har tid til at informere kollegaer og eventuelt samarbejdspartnere om jeres aftaler.

Samtalen handler om, hvordan du bedst muligt genoptager arbejdet. I kan derfor fx tale om hvilken støtte og/eller skånevilkår du - evt. i samråd med din læge - vurderer kan være hjælpsomt. Hvordan kan det imødekommes - hvad er der mulighed for ift. arbejdspladsen? Det kan fx være, at du har brug for at trappe langsomt op som delvist sygemeldt, før du igen kan klare dit arbejde. Konkret kan skånehensyn handle om antallet af timer, du skal arbejde og timernes placering, arbejdsopgaverne, organisering af arbejdet, fysiske rammer (ro), samarbejdsflader/relationer, ansvar, behov for faglig sparring og støtte eller nye kompetencer m.m. 

Det kan måske være en hjælp at skabe overblik over alle dine arbejdsopgaver ved at skrive dem ned og inddele dem i farver, alt efter hvor problematiske de er for dig, når du igen skal genoptage arbejdet - se boks.

Bisidder

Det kan være en god idé med en bisidder, som kan støtte dig med at forberede samtalen, og hjælpe dig med forslag til plan for din tilbagevenden samt deltage i samtalen og holde fast i, at dit behov tilgodeses i en aftale om genoptagelse af arbejdet. Fra DSR vil det typisk være din lokale (fælles)tillidsrepræsentant. I særlige tilfælde kan det dog også være en faglig konsulent fra din lokale DSR-kreds afhængig af fx det forudgående forløb, sagens karakter m.m.

Din bisidder kan eventuelt også støtte dig senere i forløbet, hvis der fx opstår problemer med at overholde aftalerne i den plan, der laves for din tilbagevenden.

Referat af samtalen

Ofte vil din leder af sig selv sørge for, at der udarbejdes referat af samtalen. Hvis du er usikker herpå, så bed om at få et referat, så det er tydeligt, hvad I aftaler.

En god startplan

For mange, der skal tilbage efter stress, er det nødvendigt at genoptage arbejdet på nedsat tid og langsomt trappe timeantallet op til fuld tid. Du har dog ikke krav på at din genopstart tilrettelægges sådan, men tit er det muligt - i hvert fald i en afgrænset periode.

Der er ikke to genopstartsforløb, der er ens, og der skal altid tages hensyn til både dine behov og begrænsninger, samt til arbejdspladsens. Arbejdsmedicinsk klinik i Herning har udarbejdet en pjece bl.a. med forslag til en god startplan, når du skal tilbage på arbejdet efter stress. Se den her.

Det er ikke nok, at din leder og du har lagt en plan. Planen kan hurtigt ændre sig, og de bedste intensioner kan hurtigt være vanskelige at leve op til. Derfor er det en god idé at aftale faste tidspunkter for opfølgning med jævnlig kadance særligt i starten. Aftaler om at have løbende dialog kan ofte skride i en travl hverdag. Spørg evt. om din lokale TR eller Fællestillidsrepræsentant vil hjælpe med at holde fast i aftalerne og i at der sker opfølgning.

Faldgruber undervejs i genopstarten

Det kan være svært at vurdere, hvad du kan magte, når du igen skal starte op på arbejdet. Hvad er den rette balance? Mange  kommer til overvurdere deres kapacitet, fordi de falder tilbage i gamle vaner, har dårlig samvittig over for kollegaer eller fordi de føler sig presset af ledelsen. Hvis du bliver overbelastet under genopstarten, kan det medvirke til, at det tager længere tid før dine symptomer mindskes og forsvinder. Det er hverken i din egen, din arbejdsgivers eller dine kollegaers interesse.

Derfor anbefaler vi i DSR, at du som stressramt - hvis muligt - starter langsomt op, så du forhåbentlig over tid oplever, at du kan klare mere som før og ikke får behov for at sygemelde dig igen.

Lær af dit stressforløb

Alvorlig stress kan være den største læring for dig, hvis du kommer godt igennem forløbet til fornyet energi og tilbage på arbejdet.

Læringen består i at sikre balance og energi på den mentale konto og lytte til stress-advarselssignalerne. Du kan dog have en øget følsomhed overfor overbelastning fremover, men denne følsomhed kan tolkes som et øget alarmberedskab mod fremtidig stress.

Næste gang vil du forhåbentlig kunne genkende signalerne og trykke stop i tide. Involvér din leder og/eller arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant, hvis arbejdsmiljøet generelt er belastende, så problemerne ikke bliver indvidualiseret, men bliver løst i fællesskabet på arbejdspladsen.

I forbindelse med din sygemelding er du forhåbentlig blevet klogere på hvilke rutiner eller aktiviteter, der giver dig energi og velvære. Hold fast i at prioritere disse, når du igen er tilbage i en travl hverdag.

Ansættelse på særlige vilkår

Hvis du er ramt af alvorlig stress og hverken på kort eller lang sigt forventer at kunne genoptage dit arbejde på sædvanlige vilkår, kan det være relevant at undersøge, hvilke andre muligheder, der er for at fastholde dig f.eks. ansættelse på særlige vilkår.

Du kan altid kontakte din lokale tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant, DSR-kreds eller DSA´s socialrådgivning, hvis du har spørgsmål ift. dine muligheder. 

• Læs også: Vejen tilbage fra sygdom til arbejde 

I DSR har vi erfaring med, at alvorligt stressramte medlemmer går med tanker om at sige jobbet op, fordi det er blevet en for stor belastning. Hvis du går i samme overvejelse, anbefaler vi, at du først kontakter din (fælles)tillidsrepræsentant på arbejdspladsen eller din lokale DSR-kreds. Her kan du drøfte din situation og få at vide, hvilke konsekvenser det har, hvis du siger dit arbejde op uden samtidig at have et andet på hånden.

Din (fælles)tillidsrepræsentant eller lokale DSR-kreds kan hjælpe dig med at se andre muligheder og støtte dig igennem dit stress-forløb.

Kontakt DSR

Hvis du bliver sagt op eller din arbejdsgiver varsler, at det kan komme på tale, bør du kontakte din lokale (fælles)tillidsrepræsentant eller DSR-kreds. DSR kan nemlig bistå dig i denne situation fx med at forhandle eventuel fastholdelse eller med at forhandle dine vilkår i forbindelse med opsigelsen fx hvis muligt at du fritstilles, lave aftaler om at søge andet arbejde, lave aftaler omkring reference m.m.

Vær opmærksom på at ændre din medlemsstatus i DSR, når du er uden job og er på dagpenge (som syg eller ledig) - så du betaler mindre i kontingent. Se her.

Kontakt andre relevante aktører

Din arbejdsløshedskasse DSA, har en socialrådgivning og/eller jobkonsulenter, som kan redegøre for dine muligheder, pligter og rettigheder, hvis du bliver opsagt. Afhængig af om du er sygemeldt eller raskmeldt, når din ansættelse udløber, vil din situation være forskellig. Det er derfor en god idé, at kontakte DSA tidligt i din opsigelse og få overblik over dine pligter og rettigheder ift. bl.a. kommunen og A-kassen, og hvordan du er stillet økonomisk.

Hvis du er sygemeldt i mere end tre måneder og bliver opsagt, kan din pensionskasse PKA hjælpe dig med at bevare dine pensionsrettigheder, selvom du ved lønophør ikke indbetaler til din pension. Kontakt derfor PKA herom og hør om dine muligheder for supplerende bidragsbetaling og evt. anden økonomisk støtte.

At forebygge arbejdsrelateret stress er en fælles opgave på arbejdspladsen, men jo bedre du kender dine egne symptomer, desto hurtigere kan du også selv reagere. Fagbevægelsens hovedorganisation (FH) har fået udviklet en stresstest, som du kan bruge til at finde ud af, hvordan det står til med dit stressniveau.

Hvis testen viser, at du er for stresset, så er det vigtigt at gøre noget. Husk også at visse symptomer kan skyldes andet end stress. Derfor kan det under alle omstændigheder være en god idé at tale med din læge, hvis du føler dig stresset.

Tag stress-testen her