Sygeplejerske med egen virksomhed

Overvejer du at blive selvstændig sygeplejerske med egen virksomhed, har du adgang til medlemstilbud og juridisk bistand i forbindelse med patientklager. På denne side har vi samlet gode råd og tilbud.

Din situation i relation til COVID 19

Regeringens nye økonomiske hjælpepakke giver blandt andet en udstrakt hånd til selvstændige.

Er du selvstændig, kan du søge information om mulighederne hos;

At blive selvstændig

Hvis du vil være selvstændig, skal du være klar til at sige farvel til livet som lønmodtager med fast indkomst hver måned til fordel for en hverdag, hvor du selv skal skaffe dine kunder, sælge ydelser og stå for regnskab. Du skal være parat til, at din økonomi kan blive svingende, og at det kan tage tid at etablere sig. 

Du kan starte i det små med et bierhverv ved siden af en deltidsansættelse, eller du kan gå 100 procent i gang med din selvstændige virksomhed.

På denne side har vi samlet gode råd og tilbud til dig, som overvejer at blive selvstændig eller allerede er selvstændig. 

Generelle råd

Du kan få god generel rådgivning om opstart af selvstændig virksomhed hos din kommune, da mange kommuner har en rådgivning for iværksættere. Tjek kommunens hjemmeside.

Hvis du forventer, at din virksomhed vil være et bierhverv med en omsætning under 50.000 kr. inden for en 12 måneders periode, kan du kontakte en revisor for at få hjælp til at komme godt i gang med fakturering, moms, regnskab m.v. Du kan bevare dine lønmodtagerrettigheder i øvrigt.

Hvis du vil gå 100 procent i gang, skal du afklare en række forhold. Vi har valgt at beskrive dem i temaer i rullemenuen herunder.

Gode råd hvis du vil starte egen virksomhed

Håndtering/afvikling af dit ansættelsesforhold

Som lønmodtager har du en række pligter over for din arbejdsgiver. Når du starter som selvstændig, skal du håndtere disse pligter.

Hvis du starter op som fuldtids selvstændig, skal du sige din stilling op.

Især på det private arbejdsmarked ser vi kunde- og konkurrenceklausuler, der kan binde dig som tidligere ansat. Hvis du har en sådan klausul i din ansættelseskontrakt, skal du kontakte din kreds for en vurdering.

Hvis du starter på deltid som selvstændig og fortsætter med en deltidsansættelse, skal du orientere din arbejdsgiver. For at være på den sikre side bør du have dokumentation for, at arbejdsgiver har accepteret din selvstændige bibeskæftigelse f.eks. på en mail.

Forretningsplan

En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed, du vil etablere, og en plan for, hvordan du vil drive og udvikle den. Den indeholder bl.a. informationer om budget, finansiering, organisering, salg og markedsføring.

Fordele ved at lave en forretningsplan:

  • Den kan hjælpe dig med at gøre arbejdet med at starte virksomhed mere overskueligt
  • Det bliver nemmere for andre, herunder eventuelle samarbejdspartnere, at tage stilling til, hvad du arbejder med
  • Du får struktur på dine visioner
  • Du kan få et grundlag for at skabe bedre forretningsmæssige beslutninger
  • Den signalerer, at du er seriøs

Du kan læse mere om at starte en selvstændig virksomhed i Virksomhedsguiden.

Etablere din virksomhed

Du kan med fordel søge iværksætterrådgivning hos din kommune.

De fleste virksomheder skal have et CVR-nummer. Det får du, når du registrerer din virksomhed på virk.dk.

Hvis din omsætning er under 50.000 kr. om året, er det frivilligt at registrere virksomheden.

Du skal tage stilling for den (juridiske) form på din virksomhed. Valg af virksomhedsform er afgørende for, hvordan man bliver beskattet. Du kan læse mere om valg af virksomhedsform og om beskatning af virksomheder. 

Vi anbefaler at søge rådgivning hos en revisor.

Find din pris

Du kan starte med at finde din timeløn, din pension, dit og din arbejdsgivers ATP-bidrag samt dit ferietillæg/din feriegodtgørelse i dit lønmodtagerjob og lægge beløbene sammen.

Men som selvstændig erhvervsdrivende skal du lægge en række udgifter til, som du selv skal betale.

Det er bl.a.:

  • Dine løbende efter- og videreuddannelse
  • Din sociale sikring, andre forsikringer
  • Dit udstyr såsom PC, journalsystem, arbejdsredskab
  • Leje til lokale/klinik
  • Gebyr for behandlingssted
  • Dækning af din tid til administration såsom bogføring og regnskab samt afregning af skat og moms 
  • Indregning af tid, hvor du arbejder, men ikke kan fakturere tiden

Din pris vil være en del af din markedsføring. Hvis du tilbyder forskellige ydelser, kan der være basis for forskellige priser, der kan være fastsat på timebasis eller for en samlet ydelse.

I dette skema har vi oplistet de væsentligste forskelle på at være selvstændig erhvervsdrivende og at være ansat som lønmodtager. Skemaet viser bla. de udgifter, som du selv kan dække som selvstændig og derfor skal ligge ind i din timepris over for dine kunder.

Forskel på at være selvstændig og lønmodtager

Registrering: Som selvstændig bruger du CVR-nummer, mens du som lønmodtager bruger CPR-nummer.

Ferie: Som selvstændig skal du selv sætte penge og tid af, men lønmodtagere har ret til 5 (mange overenskomster 6) ugers betalt ferie.

Skat/arbejdsmarkedsbidrag: Som selvstændig skal du selv indbetale B-skat, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiver, som sørger for indbetaling ved hver lønudbetaling.

Sygdom: Som selvstændig har du ingen dækning, dog kan der tegnes en forsikring, der giver ret til sygedagpenge efter første eller tredje sygedag. Som lønmodtager har du ret til løn under sygdom – evt. sygedagpenge fra dag 1.

Udstyr, leje af lokale med videre:  Som selvstændig har du fradrag for driftsudgifter i virksomheden, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiver, som stiller udstyr/lokale til rådighed.

Forsikring (erhvervsmæssig): Som selvstændig skal du selv tegne og betale forsikringer, mens det for lønmodtagere er arbejdsgiveren, som har ansvar for forsikringer.

Gebyr for behandlingssted: Som selvstændig skal du betale gebyr, mens det for lønmodtagere er driftsherren, som betaler gebyr.

Konkurs hos kunde/arbejdsgiver: Som selvstændig skal du anmeldelse dit krav på linje med andre kreditorer, mens man som lønmodtager er dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

Moms: Som selvstændig er der momspligt på momsbelagte opgaver, mens moms ikke er noget, lønmodtagere skal tage stilling til.

Sørge for din sociale sikring

Som selvstændig kan og bør du fortsætte med at indbetale til din pensionsordning i PKA.

Hvis du er medlem af DSA, kan du blive ved at være medlem og blive omfattet af reglerne for arbejdsløshedsforsikring for selvstændigt erhvervsdrivende

Du kan også overveje at tilkøbe en lønsikring som medlem af DSA, der giver dig op til 20.000 kr. ekstra om måneden – oven i dine arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis du bliver syg, er du omfattet af reglerne for sygedagpenge for selvstændig

Hovedbetingelserne er:

  • Du er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom, eller fordi du er kommet til skade.
  • Du har i mindst seks måneder inden for de seneste 12 måneder drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang – heraf den seneste måned før fraværet.
  • Din virksomhed skal være udøvet i mindst halvdelen af en normal overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid, altså 18,5 time.

Hvis du opfylder betingelserne, kan du få sygedagpenge fra kommunen efter 2 ugers sygdom. Du har mulighed for at tegne en frivillig forsikring, som giver dig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. sygefraværsdag.

Hvis du skal på barselsorlov som selvstændig, kan du læse mere om reglerne.

Du kan vælge at fortsætte din indbetaling til ATP, hvis du har været med i ATP som lønmodtager i minimum 36 måneder.  

Sørge for andre forsikringer

Erhvervsforsikringer til selvstændige fra Bauta Forsikring

Vi har kontakt til Bauta Forsikring, der kan tilbyde dig en relevant forsikringspakke. For at købe erhvervsforsikringer hos Bauta Forsikring, skal du have private forsikringer hos Bauta.

Disse fire forsikringer udgør grundlaget for en forsikringspakke som selvstændig:

  • Erhvervsansvarsforsikring
  • Erhvervsløsøreforsikring
  • Arbejdsskadeforsikring
  • Nøglepersonforsikring

Erhvervsansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, som virksomheden måtte blive pålagt for skader på personer eller ting.

Hvis du kommer til at påføre skade på en person, som du undersøger eller behandler, kan patienten søge erstatning hos Patienterstatningen, se nedenfor. Afhængig af den konkrete situation kan der være tale om en afklaring både i forhold til Patienterstatningen og Erhvervsansvarsforsikring. Som et eksempel på en skade inden for erhvervsansvar, men uden for patienterstatningen kan nævnes, at kunden/patienten i din klinik falder i et gulvtæppe, der burde have været fastgjort.

Forsikringen dækker tingsskader med op til 5 millioner kroner og personskader med op til 10 millioner kroner.

Erhvervsløsøreforsikringen dækker brandskader på inventar, varer, it-udstyr mv. Forsikringen kan udvides, så den også dækker el-skade, vandskade, tyveri og driftstab.

Forsikringen dækker op til den aftalte forsikringssum, der skal svare til løsørets nyværdi.

Arbejdsskadeforsikring, der dækker skader på din person. Som selvstændig erhvervsdrivende er det frivilligt, om du vil sikre dig/din person mod arbejdsskader. Du kan tilmelde dig arbejdsmarkedserhvervssikring (AES) og tegne en arbejdsskadeforsikring.

Hvis du driver din virksomhed i selskabsform, betragtes du som en ansat – selv om du ser dig selv som ejer. Hvis du har ansatte, herunder dig selv, i selskabet, er du omfattet af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Det betyder, at du skal tegne arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab og indbetale bidrag til AES for ansatte.

 

Andre relevante forsikringer, du bør overveje

Netbankforsikringen dækker det direkte tab af penge, der måtte komme, hvis din erhvervsnetbank bliver hacket.

Cyberforsikringen dækker nogle af de tab, ekstra omkostninger og erstatningskrav, som virksomheden kan blive ramt af efter hackerangreb.

Derudover kan andre forsikringer være relevante – fx Rejseforsikring Erhverv, Nøglepersonsforsikring, Bilforsikring, Glasforsikring og Bygningsforsikring for Erhvervsbygninger.

Læs mere på Bauta Forsikring Erhverv eller ring til os på 33 48 58 10.

Husk også dine private forsikringer

Når du vælger at blive selvstændig, vil det ofte også være relevant at se på dine private forsikringer. Med heltidsdækning på din ulykkesforsikring, er du f.eks.

dækket, hvis du får varige mén efter at være blevet smittet af en patient.

 

Patienterstatningen

Som selvstændig er du ansvarlig for de skader, som du måtte komme til at påføre dine patienter eller andre som led i din virksomhed.

Skader i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende, der er foretaget af autoriserede sundhedspersoner, kan være omfattet af Patienterstatningen.

Det kan være fysisk eller psykiske skader hos patienten i forbindelse med fx

• fejldiagnose

• forsinket undersøgelse og behandling

• sygdomsbehandling

• operation

• genoptræningsforløb

• sundhedsfaglig pleje.

Du skal oplyse patienten om mulighed for at få erstatning fra Patienterstatningen, hvis du må antage, at patienten kan have ret til erstatning derfra. Du er også i fornødent omfang forpligtet til at bistå med anmeldelsen til Patienterstatningen. Du kan læse mere i pjecen "Skadet efter behandling eller medicin" hos Patienterstatningen

For andre skader bør du tage en erhvervsforsikring, se øverst i denne tekst.

Budget/regnskab/bogføring/faktura

Du skal sætte dig ind i krav til regnskab og bogføring. Du kan med fordel søge hjælp hos en revisor.

Når du sender dine fakturaer, skal de løbende nummereres. Du kan godt starte fra et højere nummer end 1, f.eks. 1000. Hvis du afslutter din behandling efter hver konsultation, kan du med fordel give kunden en faktura i hånden med det samme.

Du skal huske at få bilag på dine driftsudgifter. Et godt bilag indeholder bl.a. præcise oplysninger om de varer/den ydelse, du har købt til din virksomhed, hvem har du handlet hos (gerne CVR-nummer) og dato.

Prøv at få en god arbejdsrutine, så du løbende får faktureret og bogført – og ikke mindst fulgt op på, om dine kunder får betalt. Hvis ikke, skal du have en fast rykkerprocedure.

Moms/skat

Som selvstændig skal du selv håndtere skat og arbejdsmarkedsbidrag. Beskatning afhænger af, hvilken type virksomhed du har.

Som selvstændig skal du momsregistreres og betale moms af dine ydelser, hvis du forventer, at dine indtægter fra momspligtige ydelser vil udgøre mindst 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 fritager hospitalsbehandling, læge- og tandlægevirksomhed samt anden egentlig sundhedspleje for moms. Læs mere om momsfritagelse her.

Vi anbefaler, at du søger rådgivning om skat og moms hos Skat eller en revisor.

Markedsføring

At markedsføre sig som sygeplejerske er nødvendigt, hvis man vil være sikker på løbende at få tilført nye kunder. Du skal overveje, på hvilken måde og i hvilke medier du bedst kan markedsføre dine ydelser.

Titlen som sygeplejerske er beskyttet, idet kun en person, som er uddannet og autoriseret som sygeplejerske, må kalde sig sygeplejerske. Dette er et vigtigt redskab at bruge i markedsføringen.

DSR værner om sit logo og har besluttet, at det udelukkende må anvendes kommercielt, når DSR har en medvirkende og aktiv rolle. Derfor må du ikke anvende DSR´s logo i markedsføring af din virksomhed.

Annoncering

Det er billigst og mest effektivt at annoncere på nettet, hvor de største søgemaskiner har deres eget annoncesystem, mens mange større hjemmesider tilbyder at have din annonce på deres hjemmeside.

Vær opmærksom på, at der også optræder useriøse udbydere af internetannoncer. Så du bør være på vagt, hvis du kontaktes af et sådant firma. Sig aldrig ja til annoncering alene på grundlag af en telefonisk kontakt.

Sørg for at have en informativ og opdateret hjemmeside, du kan henvise til fra annoncen. Alternativt kan du oprette en virksomhedsprofil på Facebook.

 

Lov om markedsføring af sundhedsydelser

Loven fastlægger fælles regler for markedsføring vedrørende offentlige og private sygehuse, private klinikker og privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.

Markedsføring af sundhedsydelser må ikke være urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld. Du skal kunne dokumentere de faktiske forhold, du anfører i annoncen eller på din hjemmeside.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med loven.

 

Skifte til DSR´s tilbud om erhvervskonto i Lån og Spar

Du kan få DSR-medlemsfordele som erhvervskunde, hvis du overvejer at starte eller allerede har startet en selvstændig virksomhed inden for sygeplejen. Det vil sige, hvis din virksomhed beskæftiger sig med sygepleje, der ligger inden for det, du har autorisation til. Sygeplejerskers virksomhedsområde er sundhedsfremme, sundhedsbevarende, forebyggelse, behandling, pleje, rehabilitering og palliation. Opgaverne retter sig mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykiatrisk sygdom.

Du kan også få medlemsfordele, hvis du udfører alternativ behandling som selvstændig erhvervsdrivende. Det er dog et krav, at du er registreret alternativ behandler efter lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Se listen over de godkendte foreninger på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Du kan få medlemsfordele, uanset om din virksomhed er et selvstændigt hovederhverv eller et bierhverv.

Kontakt Lån & Spar og hør om dine muligheder for oprettelse af erhvervskonto.

Databeskyttelsesregler

Ud over journalføringsreglerne, hvor der står mere om journalisering, er du som selvstændig erhvervsdrivende forpligtiget til at overholde reglerne om databeskyttelse.

Databeskyttelsesreglerne stiller krav til, hvordan du som selvstændig erhvervsdrivende skal behandle persondata, herunder i forhold til, hvordan du indsamler, registrerer, opbevarer og bruger persondata.

Databeskyttelsesreglerne gælder for alle typer af persondata. Det betyder, at enhver personoplysning om dine kunder, brugere, patienter eller klienter er omfattet af kravene. Det gælder alt lige fra helt almindelige oplysninger som e-mail, telefonnummer og adresse til følsomme personoplysninger om helbred og etnicitet mv.

Arbejder du som konsulent, behandler eller noget helt tredje, hvor du har kunder, brugere, patienter eller klienter, vil du have med persondata at gøre. Det betyder, at du er dataansvarlig og skal kunne dokumentere, at din virksomhed overholder kravene.

Du skal som dataansvarlig blandt andet sikre, at du:

  1. har lov til at behandle de oplysninger, som din virksomhed er i besiddelse af
  2. fører en fortegnelse over dine behandlingsaktiviteter
  3. er i stand til at efterleve reglerne om de registreredes rettigheder
  4. får indberettet eventuelle brud til Datatilsynet inden for 72 timer
  5. har en databehandleraftale med de databehandlere, der behandler personoplysninger på vegne af din virksomhed
  6. kan dokumentere over for Datatilsynet, at du har sikret databeskyttelse med passende tekniske foranstaltninger.

Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside.

Landsdækkende netværk

Har du lyst til at dele erfaringer og viden om f.eks. opstart af virksomhed, forretningsplan og markedsføring med andre iværksættere? I Dansk Sygeplejeråd tror vi på, at fællesskab gør stærk, også for dig med egen virksomhed.

Har du interesse i at starte et landsdækkende netværk for sygeplejersker med egen virksomhed, er der hjælp at hente med en netværkspakke fra Dansk Sygeplejeråd. 

Netværkspakken består bl.a. af støtte til opstart, tilbud om en temadag i netværksfacilitering og afholdelse af netværksmøder i Kvæsthuset i København.

Overvejer du at samle andre sygeplejersker med egen virksomhed, som også er medlem af Dansk Sygeplejeråd, i et netværk, kan du høre mere ved at kontakte specialkonsulent i DSR, Lene Schade Jensen på email: lsj@dsr.dk eller telefon: 4695 4203

Særlige forhold

Her har vi beskrevet de forhold, du skal vide og tage stilling til, inden du begynder som selvstændig med egen virksomhed. Du kan også se, hvordan du kan få bistand hos DSR.

Beskyttet titel som autoriseret

Din autorisation som sygeplejerske giver dig en beskyttet titel, som du også kan anvende i din selvstændige virksomhed.

Den giver dig også beføjelse til at arbejde med behandling af patienter, så længe du ikke foretager behandling, der er forbeholdt læger.

Det lægeforbeholdte område er beskrevet i autorisationslovens § 74 som hovedbestemmelse. Den fastlægger, at kun læger må foretage operative indgreb (f.eks. gennembryde patientens hud), udskrive receptpligtig medicin og anvendelse røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, der er nærmere defineret af Styrelsen for Patientsikkerhed (f.eks. scanningsapparater).

I praksis kan du tilbyde dine kunder/patienter ydelser inden for sundhedsfremme, men du kan ikke bistå med blodprøver, da det indebærer gennembrud af hud.

Du skal derfor være opmærksom på, om du selv kan udføre dine behandlingstilbud, eller om du skal have en delegation fra en læge.

Som autoriserede sundhedsperson har du pligt til at journalisere din behandling af din patient/kunde/klient. Når du driver selvstændig virksomhed, har du pligt til at sørge for at journalsystemet lever op til lovgivningens krav - både sundhedsretten og persondataretten. Du har også pligt til at opbevare journaler efter de gældende regler i journalføringsbekendtgørelsen, se § 15 ff 

Kosmetisk behandling

Hvis du tilbyder kosmetisk behandling i din virksomhed, skal du være opmærksom på de særlige regler, der gælder, jf. "Bekendtgørelse om kosmetisk behandling" 

Du skal samarbejde med en læge, der skal opfylde de nærmere beskrevne krav, og være registreret til at udføre kosmetisk behandling hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Når du arbejder for lægen (det som jurister kalder medhjælp), skal du også registreres. Du skal udfylde et ansøgningsskema.

Desuden skal dit behandlingssted være registreret. Se også afsnittet neden for i rullemenuen om "Betaling for gebyr for behandlingssteder. 

 

Registreret Alternativ Behandler, RAB

Hvis du vil tilbyde alternativ behandling i den selvstændige virksomhed, skal du som autoriseret sundhedsperson være opmærksom på reglerne.

Så længe du har din autorisation som sygeplejerske, vil du være omfattet af de almindelige regler, som er beskrevet ovenfor i afsnittet ”Beskyttet titel som autoriseret”. Du vil blive bedømt for den gængse standard for omhu og samvittighedsfuldhed for sygeplejersker, hvis patienten klager til Styrelsen for Patientklager, ligesom du og dit behandlingssted kan få tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed.  

Hvis du er alternativ behandler inden for et af de områder, hvor der er en godkendt forening, kan du med fordel også være medlem i den forening. Du kan finde en liste over de godkendte foreninger for registrerede, alternative behandlere, RAB, her.

Du kan også vælge at deponere din autorisation over for Styrelsen for Patientsikkerhed. Det betyder, at du alene vil være omfattet af reglerne for registrerede alternative behandlere, f.eks. vil en patientklage gå til det klageorgan, som den pågældende forening har oprettet.

Du vil fortsat være forpligtet til at føre journal for dine patienter, bl.a. for at kunne være omfattet af momsfritagelsen, se afsnittet om moms/skat i rullemenuen ovenfor. 

Hjælp til afklaring af dine tilbud

Du er velkommen til at kontakte DSR´s patientklageteam på 33 15 15 55  for en første afklaring af dine mulige tilbud i forhold til din autorisation som sygeplejerske, herunder kravet om en tilknyttet læge og forhold vedrørende kosmetisk- eller alternativ behandling

Du kan også kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på 72 28 66 00, når du har afklaret, hvilke behandlingstilbud du vil tilbyde i din virksomhed.

 

Service i forhold til patientklager

Som selvstændig kan du få hjælp og juridisk bistand fra DSR, hvis en patient klager over din behandling.

Du skal altid tage en patientklagesag alvorligt, og vi anbefaler alle medlemmer at henvede sig til DSR hurtigst muligt ved bekymring om klagesag eller involvering i klagesag. 

Kontakt vores patientklageteam på telefon 3315 1555 

 

Service i forhold til tilsynssager

Styrelsen for Patientsikkerhed påbegynder en undersøgelse af en sundhedsperson, hvis der er en konkret mistanke om, at personen ikke lever op til sit faglige ansvar og virke og dermed udgør en risiko for patientsikkerheden.

Som selvstændig kan du få hjælp af DSR, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed rejser en tilsynssag mod dig.

Kontakt vores patientklageteam på telefon 3315 1555 

 

Betaling af gebyr for behandlingssteder

Når du starter din selvstændige virksomhed som sygeplejerske, bliver din klinik/dit forretningslokale et behandlingssted.

Du skal registrere dit behandlingssted hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Efter sundhedsloven skal du betale fast gebyr til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det går til at dække udgifterne til ordningerne med at registrere og føre tilsyn med behandlingssteder.

Gebyret knytter sig til registreringen. Du kan læse mere om gebyret her. 

 

 

Egen klinik med kraniosakral-terapi