Bag om Lønbarometeret

Få hjælp til at bruge Lønbarometeret. Hent vejledninger, find svar på ofte stillede spørgsmål, se begreberne forklaret i ordbogen, læs mere om statistikken bag eller hent de tabeller, som ligger til grund for Lønbarometeret.

 

 

Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, kan du skrive en mail til lønbarometer@dsr.dk 

 

Hvordan har vi lavet beregningen?

Lønbarometeret er en lønstatistik, som bruger officielle data om offentligt ansatte sygeplejerskers løn til at vise gennemsnittet og spredningen på tværs af hele landet.

Tallene for kommuner og regioner er hentet fra KRL.dk (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor), og tallene for staten er hentet fra Lønoverblik.dk. Data i lønberegneren bliver opdateret en gang i kvartalet med tallene for februar, maj, august og november.

Af hensyn til anonymitet og statistisk sikkerhed, er der ikke resultater for grupper med mindre end fem personer på det kommunale og regionale område og tre personer på det statslige område.

 

Løndele og -begreber 

Lønningerne i Lønbarometeret er for en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Lønnen for deltidsansatte er opregnet til fuldtid. Man kan se resultatet for en deltidsstilling ved at indtaste antal timer i boksen ”Er du deltidsansat?”.

Alle lønninger i Lønbarometeret er før skat. Brutto- og nettoløn handler i den her sammenhæng ikke om før og efter skat, men om lønnen med eller uden pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse. Overarbejde er ikke taget med Lønbarometeret.. Overarbejde er ikke taget med i Lønbarometeret, fordi overarbejde ligger ud over det antal timer, du er ansat til at arbejde i. 

Læs mere om nettoløn, bruttoløn og de enkelte løndele i skemaet:

Løndel Forklaring

Nettoløn (før skat, uden pension, særlig feriegodtgørelse og særydelser)
Nettolønnen er den faste løn. Det vil sige løntrin og faste tillæg, men uden pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse. Alle tal i Lønbarometeret er før skat, og brutto- og nettoløn handler i den her sammenhæng ikke om før og efter skat.

Grundløn Dit grundlønstrin er fastsat i din overenskomst, men kan lokalt aftales til at være højere. Sygeplejersker, som er ansat i kommuner og regioner, følger Sundhedskartellets lønskala. Der er en særskilt lønskala for henholdsvis ledende sygeplejersker og for sygeplejersker med en akademisk uddannelse. I staten er der flere lønskalaer alt efter hvilken overenskomst, du er ansat på. Grundløn skal ikke forstås som startlønnen som nyuddannet.
Centrale tillæg Der er en række tillæg, der er fastsat i overenskomsterne, som du automatisk får. Det kan være, fordi du har en vis anciennitet, varetager bestemte funktioner eller har særlige kvalifikationer.
Lokale tillæg Ud over de faste tillæg, som står i overenskomsterne, kan der være forhandlet tillæg lokalt, som er baseret på enten dine arbejds- og ansvarsområder eller på dine kvalifikationer og kompetencer. Du kan også få tillæg som resultatløn. Det er typisk din tillidsrepræsentant, der forhandler tillægget med din arbejdsgiver.
Midlertidige tillæg På statens område er midlertidige tillæg opgjort for sig selv. Det kan fx være tillæg, som er knyttet til funktion, som du kun varetager i en begrænset periode.
Engangsvederlag På statens område er engangsvederlag (eller engangstillæg) opgjort for sig selv. Det er tillæg, som kun gives én gang, fx resultatløn. I kommuner og regioner er engangstillæg indeholdt i lokale tillæg.

Bruttoløn (før skat, med pension, særlig feriegodtgørelse og særydelser)
Den samlede løn uden overarbejde. Det vil sige inkl. pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse, men uden overarbejde. Alle tal i Lønbarometeret er før skat, og brutto- og nettoløn handler i den her sammenhæng ikke om før og efter skat.

Særydelser/ genetillæg Sygeplejersker og radiografer i kommuner og regioner følger en Arbejdstidstidsaftale. Hvis du arbejder om aftenen, natten eller weekenden, har rådighedsvagter, tilkald, osv., får du betaling for det. Lederne er ikke omfattet af Arbejdstidsaftalen. På statens område er der forskellige arbejdstidsregler knyttet til de forskellige overenskomster, og særydelser er ikke opgjort for sig (se i stedet Andre tillæg).  
Særlig feriegodtgørelse Særlig feriegodtgørelse udgør en procentdel (1,95-2,3 pct.) af den ferieberettigede løn, som er et begreb, der følger af Ferieloven. Den særlige feriegodtgørelse upå bestemte tidspunkter af året, men er delt ud som en del af månedslønnen i resultaterne for regioner og kommuner. Særlig feriegodtgørelse er ikke med i resultaterne for staten.
Pension Din arbejdsgiver betaler en vis procentdel af din løn ind til din arbejdsmarkedspension. Pensionen indeholder både eget- og arbejdsgiverbidrag samt eventuel pension af særydelser. På statens område indeholder pension også ATP.
Andre tillæg På statens område er særydelser ikke opgjort som sin egen kategori. De indgår i Andre tillæg, som overvejende er ulempetillæg, natpenge, belastningstillæg, mv. 

Samlet løn (før skat, med alle løndele)
Lønnen med alle løndele inklusiv overarbejde. 

Overarbejde Betaling for overarbejde er ikke med i Lønbarometeret, fordi overarbejde ligger ud over det antal timer, du er ansat til at arbejde i.

Der er nogle forskelle i løndele mellem regioner/kommuner og staten. Det skyldes, at data kommer fra forskellige kilder.

  • I kommuner og regioner er særlig feriegodtgørelse med. Vær opmærksom på, at særlig feriegodtgørelse udbetales tre gange årligt, men i Lønbarometeret er delt ud som en del af månedslønnen.
  • Løndelene under nettolønnen er opdelt i flere underkategorier i staten end i regioner og kommuner.
  • På det kommunale og regionale område kan der kan være sæsonmæssige udsving på bl.a. genetillæg, mens der på det statslige område bliver vist et gennemsnit af variable løndele over de sidste fire kvartaler.
  • I staten indgår ATP-bidraget i pensionen, mens det ikke er tilfældet i kommuner og regioner.
  • Særydelser fremgår ikke særskilt på statens område, man hører under kategorien ’andre tillæg’.

 

Hvem er med i statistikken?

Resultaterne er baseret på månedslønnede, som er på efter tjenestemands- eller overenskomstvilkår. Det vil sige, at timelønnede, elever og ekstraordinært ansatte (fx fleksjobbere) ikke er med i statistikkerne.

For atypiske stillinger og kandidater i regioner og kommuner omfatter resultaterne andre grupper, der er dækket af Sundhedskartellets overenskomst. Det kan fx være bioanalytikere og kliniske diætister.

På statens område omfatter arbejdsområderne professionshøjskoler og SOSU-skole andre faggrupper inden for CO10. CO10 er et forhandlingsfællesskab på statens område, som DSR er med i. Flere af overenskomsterne på statens område har DSR sammen med andre organisationer. Det kan fx være socialrådgivere og fysioterapeuter.

 Det er desværre ikke muligt at skille sygeplejersker og radiografer ud fra de andre faggrupper på de nævnte stillinger og ansættelsesområder.

 

Stillinger og lønforløb i regioner og kommuner

For sygeplejersker i kommuner og regioner kan man vælge stilling og lønforløb. Stillingerne svarer til de stillinger, der er nævnt i overenskomst. Det betyder, at du måske ikke kan finde den titel, du har på dit arbejde (fx klinisk vejleder eller afdelingssygeplejerske). Stilling skal i den her sammenhæng forstås som den stilling, du er ansat i ifølge overenskomsten.

I overenskomsten for ikke-ledende personale er der knyttet lønforløb til de forskellige stillinger, hvor man stiger i løn efter et vist antal års anciennitet. Derfor skal du i nogle tilfælde vælge et lønforløb, hvor der er nævnt to løntrin.  Hvis du ikke skriver anciennitet ind, får du gennemsnittet for alle på det lønforløb – på tværs af begge løntrin. Når du skriver anciennitet får du et mere præcist resultat, som rammer det løntrin, man står på med det antal års anciennitet.  

Læs mere om lønforløb i regioner og kommuner.

For lederne er der ikke lønforløb med anciennitetsstigninger.  Det aftales lokalt, hvilket løntrin en lederstilling skal indplaceres på.

 

Geografiske forskelle

For kommuner og regioner viser Lønbarometeret gennemsnittet på landsplan. Det betyder, at eventuelle geografiske forskelle i lønniveauet bliver udjævnet. På statens område er data opgjort efter ansættelsesområde og i flere tilfælde er det muligt at vælge arbejdsplads. Derfor er der ikke samme problemstilling på det statslige område.

Selvom sygeplejersker i kommuner og regioner følger de samme overenskomster, uanset hvor i landet de er ansat, er der alligevel er der nogle lokale forskelle på lønnen. Det skyldes primært to ting: 1) Områdetillæg og 2) lokal løn.

Områdetillæggene betyder, at værdien af løntrinnene er højest i hovedstaden og mindre i provinsen. For sygeplejerskerne betyder områdetillæggene en forskel på ca. 100 - 1.200 kr. om måneden. Forskellen er størst på de mindste løntrin og mellem provins og hovedstaden.

Områdetillæggene stammer helt tilbage fra tjenestemandssystemet i 1917. De er stadig en del af lønskalaer for størstedelen af de offentligt ansatte. Formålet var dengang – som nu - at udjævne leveomkostninger, så offentligt ansatte havde nogenlunde samme levefod, uanset hvor i landet de bor.

Det er muligt at indgå lokale aftaler om løn, som ligger ud over lønnen i overenskomsten. Det kan både være individuelle tillæg eller forhåndsaftaler, som gælder bredt set. Det er arbejdspladsen og organisationen i form af enten tillidsrepræsentantenm, kredsen eller Lederforeningen, som indgår aftalerne. Der er forskel på hvilke aftaler, det er muligt at indgå med arbejdsgiverne rundt om i landet.

Se også