Sygeplejerskers løn - hvad taler DSR om, når vi taler om løn?

Sygeplejerskers løn omtales ofte af DSR. Men hvad taler DSR om, når vi taler om sygeplejerskers løn og begreber som faktisk løn og aftalt løn, bruttoløn, nettoløn og gennemsnitsløn? Og hvorfor regner DSR ikke særydelser med, når vi taler om løn? Find svar her på siden.

Sygeplejerskers løn - hvad taler DSR om? 

Find spørgsmål og svar på, hvad DSR taler om, når vi taler om sygeplejerskers løn.

 

Hvad er forskellen på de aftalte og faktiske lønninger?

De aftalte lønninger er dem, der fremgår af overenskomsterne.  Den aftalte nettoløn indeholder grundlønnen og eventuelt centralt fastsatte anciennitetstillæg. Den aftalte bruttoløn indeholder grundløn, eventuelt centralt fastsatte anciennitetstillæg, særlig feriegodtgørelse og pension.

De faktiske gennemsnitslønninger (som er tilgængelige på www.krl.dk og er de samme tal, der ligger til grund for DSR's Lønbarometer) er et gennemsnit af, hvad sygeplejerskerne faktisk har fået udbetalt. 

Forskellen på de aftalte og faktiske
Forskellen på de aftalte og de faktiske lønninger er de lokalt forhandlede tillæg og særydelser, der kun indgår som en del af sygeplejerskernes faktiske løn og ikke som en del af de lønninger, der er aftalt i overenskomsten.

De lokalt forhandlede tillæg og særydelser er forskellige fra sygeplejerske til sygeplejerske, og der vil derfor både være sygeplejersker, der tjener mere og mindre end de faktiske gennemsnitslønninger.

 

Hvilken løndata ligger til grund for de faktiske lønninger?

Når DSR udtaler sig om sygeplejerskernes faktiske løn, bruger vi altid registerdata. Det vil sige, at de data, vi bruger, er indsamlet af myndigheder og omfatter (stort set) den fulde population.

Vi bruger således ikke data fra spørgeskemaundersøgelser eller lignende, når vi taler om løn. Vi henter løndata fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL - www.krl.dk).

KRL’s data stammer fra de regionale og kommunale lønanvisningssystemer og er altså de lønninger, der udbetales hver måned for alle kommunalt og regionalt ansatte.

 

Hvad dækker de forskellige lønbegreber over?

Sygeplejerskernes løn er sammensat af en række forskellige komponenter såsom grundløn, tillæg og pension. Nedenstående figur illustrerer tre forskellige lønbegreber: nettoløn, bruttoløn ekskl. særydelser og bruttoløn. Det skal i denne sammenhæng understreges, at netto- og bruttolønninger ikke har noget at gøre med, om lønnen er før og efter skat. Det er alene et udtryk for, hvor mange løndele, man inddrager i sine beregninger.

Nettoløn
Nettolønnen består af grundløn, centrale tillæg og lokale tillæg. Centrale tillæg dækker over en række tillæg, der er fastsat i overenskomsten og som er knyttet til anciennitet, arbejdsfunktion eller kvalifikationer. Lokale tillæg forhandles lokalt og gives ofte på baggrund af arbejds- og ansvarsområder eller kvalifikationer og kompetencer.

Bruttoløn ekskl. særydelser
Bruttolønnen ekskl. særydelser består af nettoløn, pension og særlig feriegodtgørelse. Pensionsprocenten for sygeplejersker ansat i en region er 13,55 %. For sygeplejersker ansat i en kommune er pensionsprocenten 13,84 % og 14,18 % inklusiv fritvalg.

Fritvalgstillægget udgør 0,34 %, og man kan frit vælge, om man ønsker det udbetalt som pensionsbidrag, eller om man ønsker et tilsvarende beløb udbetalt som løn.

Den særlige feriegodtgørelse er en procentdel af den ferieberettigede løn. For sygeplejersker ansat i kommuner udgør den 2,3 %. For sygeplejersker ansat i en region med indtil 10 års anciennitet udgør den 2,85 % og derefter 1,95 %.

Bruttoløn
Bruttolønnen består af nettoløn, pension, særlig feriegodtgørelse samt særydelser.

Særydelser dækker over genetillæg for arbejde om aftenen, natten, i weekenden og for rådighedstjeneste, men det kan også være godtgørelse for forsinkede varsler, omlagte timer eller inddraget fridøgn.

 

Hvorfor skal særydelser ikke indregnes ved sammenligninger?

Når DSR sammenligner lønnen i forskellige jobs, medregner vi ikke særydelser, fordi særydelser gives for arbejde udført under særlige omstændigheder, fx aften, nat og weekend. Når vi foretager lønsammenligninger, tager vi udgangspunkt i løn for dagsarbejdstid (8-16-jobs).

Denne skelnen understøttes af en kendelse fra EF-domstolen i 2000:

Title

I 1998 anlagde Ligestillingsombudsmanden (Jämställdhetsombudsmannen) i Sverige en ligelønssag for to jordemødre, der sammenlignede deres løn med en klinikingeniør, der var ansat på samme sygehus.

Under sagens behandling ved den svenske Arbejdsret opstod spørgsmålet om, hvorvidt jordemødrenes betaling for at arbejde på ubekvemme tidspunkter skulle medregnes, når deres løn blev sammenlignet med klinikingeniørens. Det vil sige, hvorvidt tillæg for at arbejde aften, nat, helligdage osv. skal indregnes, når man skulle vurdere, om der var tale om ligeløn mellem de kvindelige jordemødre og den mandlige klinikingeniør.

Den svenske Arbejdsdomstol valgte at indbringe spørgsmålet for EF-domstol (den nuværende EU-domstol) og bad om en såkaldt præjudiciel afgørelse. Det vil sige, at afgørelsen er bindende for den nationale domstol – i dette tilfælde den svenske Arbejdsdomstolen – og den vil være gældende ret for alle EU’s medlemslande.

EF-domstolen afsagde sin dom i 2000, der fastslog, at: ”der skal ikke tages hensyn til tillæg for ubekvemme arbejdstider ved beregning af lønnen, der danner grundlag for lønsammenligningen” (sag C-236/98).

Det vil sige, at når man skal vurdere, om der er ligeløn mellem forskellige jobs, skal betaling for arbejde uden for normal arbejdstid ikke indregnes i lønnen.

    • I januar 2020 udgjorde særydelserne 7,7% af bruttolønnen for de regionalt ansatte sygeplejersker. I januar 2021 steg særydelserne til 10 % af bruttolønnen for de regionalt ansatte sygeplejersker.
    • I januar 2021 udgjorde særydelserne 4,8 % af bruttolønnen for de kommunalt ansatte sygeplejersker (ekskl. sundhedsplejersker).

     

    Hvilke dele består en sygeplejerskes gennemsnitsløn af?

    En sygeplejerskers gennemsnitsløn består af en grundløn, centrale tillæg, lokale tillæg, særydelser, feriegodtgørelse og pensionsbidrag, fordelt på de procentandele, som er vist herunder:

     

     

     

    Kilde: www.krl.dk/sirka. Januar 2021. Alle ordinært ansatte og månedslønnede basis-sygeplejersker ansat i en region.

    Mere end 76 % af sygeplejerskernes løn er at betegne som nettoløn, og knap 90% af sygeplejerskernes løn er at betegne som bruttoløn ekskl. særydelser.

    Pension
    Når pensionsprocenten i figuren kun er ca. 11 % skyldes det, at pensionen i dette eksempel er beregnet af den samlede løn inklusiv særydelser. Pensionsbidraget for tillæggende for arbejde på særlige tidspunkter, tilkald og tillæg for manuel ventilation udgør 3,75 % i regionerne. De resterende særydelser er ikke pensionsgivende.

     

    Hvad er sygeplejerskernes gennemsnitsløn?

    I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige nettoløn og bruttoløn ekskl. særydelser for ikke-ledende sygeplejersker ansat i en region med henholdsvis 0, 8 og 10 års anciennitet. Endelig fremgår også den gennemsnitlige nettoløn og  bruttoløn ekskl. særydelser for alle ikke-ledende sygeplejersker ansat i en region.

    Den gennemsnitlige nettoløn indeholder grundløn, centralt og lokalt forhandlede tillæg. Den gennemsnitlige bruttoløn ekskl. særydelser indeholder udover nettoløn også pension og særlig feriegodtgørelse.

     

    Anciennitet Sygeplejerske 0 års anc. (kr./mdr.) Sygeplejerske 8 års anc. (kr./mdr.) Sygeplejerske   10 års anc. (kr./mdr.) 20 års anc. (kr./mdr.) Gennemsnit for sygeplejersker (kr./mdr.)
    Nettoløn 27.060 32.889 34.303 35.753 32.776
    Gennemsnitlig bruttoløn ekskl. særydelser 31.953 38.679 39.965 41.684 38.370

    Kilde: krl.dk, januar 2021. Ekskl. ordinært ansatte, kandidatuddannede sygeplejersker og atypiske stillinger.


    Hvad er lønnen for deltidsansattte?

    Alle vores lønberegninger opgøres for en 37 timers arbejdsuge /160,33 timers arbejdsmåned. Det er den beskæftigelsesgrad, der opereres med hos KRL.dk. Det gør det nemt at sammenligne på tværs af forskellige faggrupper.

    55 % af sygeplejerskerne arbejder på deltid – typisk mellem 32-36 timer pr. uge. Lønnen for deltidsansatte sygeplejersker udregnes ved at tage fuldtidslønnen og dividere denne med 37, og derefter gange dette tal med det antal timer, som den pågældende er ansat på.

     

    Eksempler på beregning af løn for 32 timer

    Grundlønnen for en fuldtidsansat nyuddannet sygeplejerske er 25.303 kr. om måneden. Grundlønnen ved 32 timer beregnes på følgende måde: 25.303 / 37 * 32 = 21.884 kr. pr. måned.

    Grundlønnen for en fuldtidsansat sygeplejerske med 10 års anciennitet er 30.642 kr. om måneden. Grundlønnen ved 32 timer beregnes på følgende måde: 30.642 / 37 * 32 = 26.501 kr. pr. måned.

     

    Sygeplejerskernes beskæftigelsesgrad i regioner og kommuner

     

    Mere om løn

    Alt om løn