Lønefterslæbet hos sygeplejersker

Lønefterslæbet hos sygeplejersker er 15-20 %. Det skyldes den første Tjenestemandslov fra 1919, som det ikke lykkedes at ændre på med reformen i 1969. Efterslæbet viser sig stadig den dag i dag i forhold til lønnen i mandsdominerede fag og fag med samme uddannelseslængde.

Lønefterslæbet – forstå tallene bag

Lønefterslæbet på 15-20 % hos sygeplejersker trækker lange historiske tråde. I 1969 blev der nedsat en kommission, som skulle se på lønnen for de offentligt ansatte og ændre Tjenestemandsloven fra 1919. Tjenestemandsreformen i 1969 var stort anlagt og skulle kigge på lønsammenhænge på tværs af de offentligt ansatte. Målet var at skabe et mere fleksibelt system, som kunne justeres i takt med samfundsudviklingen. Men i bund og grund blev der ikke ændret ved lønningerne i 1969, selvom DSR kæmpede hårdt for at løfte sygeplejerskernes løn.

Ingen betydelige ændringer efter 50 år 

Tjenestemandsreformen betød, at sygeplejerskerne sammen med en række andre kvindedominerede fag blev placeret lavt i hierarkiet. Selvom der er gået 50 år, er der ikke ændret betydeligt på lønhierarkiet, og sygeplejerskerne kæmper stadig med et lønefterslæb i dag. Sygeplejerskerne ligger fx lavere end politiansatte og folkeskolelærere. 

Lønnen står ikke mål med uddannelsen

Faktisk er sammenhængen mellem sygeplejerskernes løn og deres uddannelsesniveau blevet forringet i løbet af de 50 år siden Tjenestemandsreformen. Selvom sygeplejerskeuddannelsen er blevet en professionsbachelor, har den styrkede faglighed og de øgede kompetencer ikke givet sygeplejerskerne et lønløft, der svarer til deres uddannelsesniveau.

Tjener mindre end faggrupper i de mandedominerede fag

Kvinder i Danmark tjener i gennemsnit 12,7 % mindre end mænd. Når en mand tjener 100 kr., tjener en kvinde kun 87,3 kr.

Forskellen er størst, når man sammenligner mænd og kvinder med mellemlange videregående uddannelser, hvor sygeplejerskeuddannelsen hører til. Der tjener kvinder kun 84,3 kr., når mænd tjener 100 kr.

Tjener mindre end folkeskolelærere

Når man kigger på gennemsnitslønnen for faggrupper i det offentlige med samme uddannelsesniveau som sygeplejersker, er det også tydeligt, at sygeplejerskernes løn ligger i den lave ende. Folkeskolelærere får 7.200 kr. mere i løn og pension om måneden end sygeplejersker på sygehuse. Det svarer til, at folkeskolelærerne i gennemsnit tjener 16,6 % mere end sygeplejerskerne.  For de højestlønnede grupper med samme uddannelsesniveau er forskellen i løn og pension mere end 15.000 kr. om måneden, som betyder, at fx journalister, teknikumingeniører og maskinmestre tjener op til 30 pct. mere end sygeplejersker.

Uddannelse betaler sig ikke for sygeplejersker

Lønefterslæbet hos sygeplejersker er i det hele taget tydeligt, når man generelt sammenligner med lønafkastet hos faggrupper med både korte og lange uddannelser. Også her ligger sygeplejersker lavt placeret på både det kommunale og regionale område.

Fx får en sosu-assistent i en kommune i gennemsnit 8.631 kr. pr. års uddannelsesår, mens gevinsten pr. uddannelsesår for en sygeplejerske i en region kun er 5.590 kr.

Læs mere om DSR's arbejde for ligeløn