Personalereduktion - er også forandring

Massive besparelser gennem personalereduktion skaber forandringer og har konsekvenser for arbejdsmiljøet. Både på kort og på lang sigt.

Når en stor gruppe medarbejdere bliver fyret, er det en en utrolig vigtig opgave, at holde fast i fokus på arbejdsmiljø og være med til at synliggøre, hvordan ændringerne påvirker arbejdsmiljøet.

Her kan du læse om nogle af de arbejdsmiljøproblemer, som typisk melder sig eller bliver forstærket, når massefyringer og besparelser truer.

Massefyringer og konsekvenser

De tre eksempler nedenfor er områder, som AMiR med fordel kan være opmærksom på. Både i forhold til kollegerne og i forhold til dialogen i Arbejdsmiljøgruppen og Arbejdsmiljøorganisationen/MED systemet.

Utryghed

Når fyringer truer, medfører det først og fremmest utryghed i personalegruppen. Som medarbejder kan man helt naturligt være bekymret over, hvem der skal opsiges, hvornår og hvordan beslutningerne gennemføres osv. Utryghed lægger beslag på vores energi og kan påvirke vores effektivitet. Vær derfor opmærksom på, hvor meget utryghed præger kollegagruppen.

Stil krav til ledelsen om

  1. Et højt informationsniveau
  2. Et aktivitetsniveau på afdelingen, som er tilpasset den aktuelle situation og de ressourcer, som er til rådighed.

Vrede

Hvis man oplever, at en loyal og effektiv arbejdsindsats alligevel fører til besparelser og opsigelser, kan det kalde på vrede eller følelsen af uretfærdighed. Det er legitimt at være vred og adresserer følelsen, men lad den ikke blive en gift for det daglige arbejdsmiljø og samarbejdet på afdelingen.

Det er vigtigt, at du som AMiR i samarbejde med TR er opmærksom på, om vrede over situationen forvandler sig til konflikter mellem kolleger eller til ukonstruktive angreb på kolleger, ledere eller jer som tillidsvalgte. Vær med til at sætte dagsordenen for, hvordan I tackler vrede og utilfredshed på en konstruktiv måde.

Dårlig samvittighed eller usikkerhed

Når der er sat navn på de medarbejdere, der bliver opsagt, er der behov for opmærksomhed og omsorg for de kolleger, som er blevet ramt af fyring. TR er en central støtte for den enkelte i forhold til forhandling og håndtering af vilkår mv., AMiR og resten af kollegagruppen har også en vigtig opgave: At bevare kontakten til de opsagte kolleger og vise den omsorg, som den enkelte kollega ønsker og har behov for.

Som AMiR har du også en særlig rolle i forbindelse med at holde fokus på, hvordan de medarbejdere, der ikke er personligt berørt at fyringer, reagerer. Det er væsentligt, at I har fokus på at støtte hinanden og tale om jeres reaktioner.

Personalereduktioner og konsekvenser for arbejdsmiljøet

De tre eksempler nedenfor er områder, som AMiR med fordel kan være opmærksom på. Både i forhold til kollegerne og i forhold til dialogen i Arbejdsmiljøgruppen og Arbejdsmiljøorganisationen/ MED systemet.

Sygefravær

Besparelser og opsigelser kan påvirke sygefraværet i negativ retning. Vær opmærksom på om sygefraværet stiger – både aktuelt i den akutte situation og på længere sigt. En stigning i sygefraværet kan være en indikator for psykiske belastninger forårsaget af f.eks. øget arbejdsmængde, oplevelse af uforudsigelighed, at skulle tage afsked med fyrede kollegaer etc. Den potentielle mulighed for et øget sygefravær kan være en anledning til at gennemgå arbejdspladsens sygefraværspolitik.

  • Er der aftaler om, hvordan man kan støtte en kollega/ medarbejder, der viser tegn på belastning?
  • Har arbejdspladsen tilbud til medarbejdere, der er i risiko for at blive sygemeldt pga. psykisk arbejdsbelastning?

Følg løbende med i sygefraværsstatistikken og vurder, om en evt. stigning kan have sammenhæng med arbejdsmiljøet.

Arbejdstid, mer- og overarbejde

Hvad sker der med arbejdstiden på længere sigt?
Vær opmærksomhed på mængden af mer- og overarbejde. Sker der en stigning? Får fyringerne betydning for antallet af vagter, antallet af weekendvagter, vagtlængde, eller medfører det færre mistede fridage?

Følg også med i om fyringerne betyder, at de enkelte medarbejdere får flere forskellige vagttyper end tidligere, f.eks. både dag-, aften- og nattevagt. Hvis der sker en ændring, er det betydningsfuldt at drøfte, hvordan ændringer bliver gennemført, så den enkelte og arbejdsmiljøet belastes mindst muligt. Det kan f.eks. ske ved, at

  • planlægge vagter, så vagtplanen ruller med døgnrytmen (dag, aften, nat).
  • der max. bliver planlagt 3-4 vagter i træk.
  • pauser i arbejdstiden bliver prioriteret.
  • der er mulighed for powernapping om natten.
  • 11-timers hvileperioden sikres.
  • der bliver lagt stor vægt på indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelsen.

APV

På lidt længere sigt er det betydningsfuldt at overveje, om det er relevant at udarbejde en del-APV. Det kan fx være hensigtsmæssigt, hvis fyringerne har betydet store ændringer i forhold til arbejdsmængde, arbejdsgange etc.