Brug af blisterpakninger giver mange sygeplejersker smerter i fingre, skuldre og håndled. Hjælpemidler og ændret organisering af arbejdet kan mindske generne, men det kræver en målrettet arbejdsmiljøindsats og ledelsesmæssig opbakning.
Mange sygeplejersker har gener af arbejdet med at trykke tabletter ud af blisterpakninger. Og også mange patienter med svage eller smertende hænder kæmper dagligt med tilsvarende gener.
En panelundersøgelse, Dansk Sygeplejeråd gennemførte i efteråret 2022, viser, at knapt hver tredje sygeplejerske, som arbejder med blisterpakninger, oplever fysiske gener/smerter, der relaterer sig til arbejdet med blisterpakninger. Blandt de kommunale sygeplejersker gælder det 59 %.
De mest almindelige gener er:
DSR har siden 1995 været opmærksom på de gener sygeplejersker får ved at trykke piller ud af blisterpakninger, og DSR har derfor været i dialog med interessenter på lægemiddelområdet og sygeplejersker i hele Danmark for at finde en løsning på problemet. Desværre er problemets omfang ikke blevet mindre. I de senere år har lægemiddelindustrien i større og større omfang udskiftet glas med blisterpakninger.
Der findes en række hjælpemidler, der kan anvendes i arbejdet med blisterpakket medicin. Se mere på Socialstyrelsens liste over blisterpakningsåbnere i Hjælpemiddelbasen
Der er forskellige muligheder for at imødegå belastningen:
Dansk Sygeplejeråds undersøgelse fra 2015 viser, at hver 4. sygeplejerske arbejder med blisterpakninger hver arbejdsdag. Undersøgelsen viser også, at arbejdspladserne har fokus på at tilrettelægge arbejdet med at dosere medicin, så den fx enten: 1) doseres over hele dagen, 2) doseres af flere personer eller 3) der afsættes tilstrækkelig tid til dosering.
Mere end hver 3. sygeplejerske tager kontakt til borgerens egen læge for at få leveret medicin i glas, og på hospitalerne tager knapt hver 10. sygeplejerske kontakt til sygehusapoteket for at få medicin leveret i glas frem for i blisterpakninger.
Det kræver en målrettet indsats fra alle på arbejdspladsen, både ledelse, arbejdsmiljøgruppe og den enkelte medarbejder, at ændre rutiner og arbejdsgange. En ændring af kulturen på arbejdspladsen til en ’sikkerhedskultur’ fordrer en proaktiv og tilbagevendende indsats og stor ledelsesmæssig opbakning.
Når et lægemiddel skal godkendes, skal producenten foretage en række stabilitets- og kontamineringsstudier, oplyser Lægemiddelstyrelsen. Studierne skal gennemføres for, at producenten kan dokumentere, at den valgte emballage beskytter medicamentet overfor fx fugt og lys. Der er helt specifikke EU-krav til, hvilken type emballage, der kan anvendes.
Lægemiddelstyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af et præparat, sikre at emballagen lever op til standardkravene. Desværre sommetider med den konsekvens, at emballagen er vanskelig at åbne.
På Teknologisk Institut arbejder forskere med at forbedre emballage, og instituttet har medvirket i et internationalt arbejde om at få en fælles standard for emballage. Desværre overlevede den første standard, der søgte at sikre at emballage kan åbnes uden problemer for størsteparten af brugerne, ikke forhandlinger mellem de europæiske lande.