Ansøg om op til 10.000 kr. til et arrangement om mental sundhed på jobbet i uge 41.

Det er nemt, at søge om penge til et event om mental sundhed på Danmarks Mentale Sundhedsdag den 8. oktober.

Oprettet: 09.06.2020
Catrine Thomsen

Danmarks Mentale Sundhedsdag, som er inspireret af WHO’s World mental day, giver alle danske arbejdspladser – offentlige som private - mulighed for at søge penge til et event om mental sundhed. Det kan være et foredrag, en workshop, en udflugt eller arbejdspladsens egen ide. Eventet kan både være sjovt eller alvorligt, og skal foregå i regi af arbejdspladsen og handle om at skabe samtale og læring om mental sundhed i arbejdslivet.

Har du en god idé til et arrangement på din arbejdsplads, så tag fat i din arbejdsmiljørepræsentant og/eller leder, så I sammen kan søge om 10.000 kr. til en inspirerende dag om mental sundhed. 500 arbejdspladser vil få tildelt penge, så der er gode muligheder.

Sidste år fik 5 ud af 7 ansøgere en bevilling. Arbejdspladser, der søgte sidste år, er velkomne til at søge igen.

Ansøgningsfrist er 28. august. 

Find inspiration til foredrag, workshop, udflugt eller jeres egen ide, samt ansøg her: Den mentale Sundhedsdag