OK18: Hvis der bliver konflikt

Konflikt-ABC for 2018-forhandlingerne om nye overenskomster.

Spørgsmål og svar om konflikt

Læs, hvordan en konflikt foregår og hvordan du er stillet som medlem af Dansk Sygeplejeråd.

Hvordan påvirkes min økonomi under en konflikt?

Hvem kan få konfliktunderstøttelse og -lån?

Du skal være registreret som aktivt medlem af Dansk Sygeplejeråd for at kunne få konfliktunderstøttelse og -lån.

Hovedbestyrelsen har den 12. marts besluttet, at ikke-medlemmer i forbindelse med den truende konflikt kan melde sig ind i Dansk Sygeplejeråd med tilbagevirkende kraft.

Se kriterierne for indmeldelse her.

Får jeg fuld løn under en konflikt?

I tilfælde af strejke

Hvis Dansk Sygeplejeråd varsler strejke, vil medlemmer på arbejdspladser, som udtages til at strejke, få konfliktunderstøttelse svarende til sædvanlig løn. Denne defineres som: grundløn, lokalt aftalte løntillæg, udbetalte ulempetillæg (aften, nat og weekend). Der indbetales også feriepenge samt sædvanligt pensionsbidrag.

Der udbetales ikke over- og merarbejde samt tillæg for tilkald i rådighedsvagter.

Udgangspunktet vil være et gennemsnit af 3 måneders løn.

Se spørgsmål og svar om konfliktunderstøttelse.

I tilfælde af lockout

Hvis arbejdsgiverne varsler lockout, vil mange flere medlemmer blive berørt. DSR’s Hovedbestyrelse har derfor besluttet, at den økonomiske støtte under en lockout vil være et konfliktlån, som sikrer dig cirka det samme nettobeløb, som du normalt har til rådighed på din NemKonto, når du får løn. 

De vigtigste fakta om konfliktlån:
•    Optages gebyrfrit i Lån & Spar.
•    Kræver ikke kreditvurdering, da DSR stiller sikkerhed for lånet.
•    Lånet vil være rentefrit for dig (lånet følger ’referencerenten’, som har været 0% de seneste år –eventuelle rentebetalinger vil blive kompenseret via nedsat kontingent). 
•    Mens du betaler lånet tilbage, bliver dit kontingent til DSR sat ned.

Se spørgsmål og svar om konfliktlån. 
 

Får jeg løn, når jeg er i nødberedskab?

Ja. Under både strejke og lockout får du løn af din arbejdsgiver som normalt for de timer, hvis du deltager i nødberedskabet på din arbejdsplads.

Din konfliktunderstøttelse fra DSR (under strejke) og dit konfliktlån (under lockout) vil tage højde for dine timer i nødberedskab – du vil få udbetalt / kunne låne et beløb svarende til din sædvanlige løn fratrukket din løn for udført arbejde/nødberedskab (opgjort på timebasis).

Derfor vil beløbene vil være individuelle, alt efter det antal timer hver enkelt arbejder i nødberedskab.

Vigtigt:

Medlemmer, som i forvejen har været omfattet af strejke, vil overgå fra konfliktunderstøttelse til konfliktlån, hvis lockouten bliver en realitet. Målet er, at alle medlemmer skal stilles økonomisk lige under konflikten, uanset om man er udtaget til strejke, lockout eller ingen af delene.

Se spørgsmål og svar om konfliktlån.

Se spørgsmål og svar om konfliktunderstøttelse.

Spørg din TR

Din TR skal i tæt samarbejde med FTR og den lokale leder sikre, at nødberedskabet fungerer. Du kan derfor altid spørge din TR, hvordan nødberedskabet vil fungere på jeres arbejdsplads.

Læs også vores Konflikt-ABC

Se øvrige fakta om nødberedskab i Konflikt-ABC’en nederst på siden.

 

Kan en varslet konflikt undgås – hvad kan Forligsinstitutionen gøre?

Situationen her og nu:  Konflikten er udsat

Onsdag den 28. marts udsatte Forligsmand Mette Christensen den varslede konflikt med 14 dage – til start på 5. dagen herefter, som det står i forligsmandsloven.

Konflikt kan starte om fem dage

Hvis forligsmanden inden de to ugers udsættelse er gået vurderer, at forhandlingsmulighederne er udtømte uden resultat, kan konflikten starte med 5 dages varsel. I det tilfælde vil strejke og lockout træde i kraft samtidig - dog tidligst den 10. april.

Hvis forhandlingerne fortsætter i de fulde 14 dage, kan strejken starte den 22. april og lockouten kan starte den 28. april – med mindre der enten er fundet en løsning inden da, eller forligsmanden bruger lovens mulighed for udskydelse i yderligere 14 dage.

Fakta om forhandlinger i Forligsinstitutionen
Selvom fagforbundene har varslet strejke og arbejdsgiverne har varslet lockout, kan konflikten stadig undgås.

Her er de mulige scenarier frem mod en eventuel konflikt:

Forligsmanden har taget over

  • Efter forhandlingernes sammenbrud har Forligsinstitutionen taget over. Her mægler forligsmand Mette Christensen nu mellem fagforbund og arbejdsgivere. Målet er at opnå enighed og undgå konflikten.
  • Forhandlinger i Forligsinstitutionen er underlagt tavshedspligt, og derfor kan vi ikke orientere om, hvad der sker i forhandlingerne der.
  • Parterne har pligt til at møde op.
  • Forligsmanden kan vælge at udsætte konflikten i op til to gange 14 dage for at få mere tid til at nå frem til en løsning – et forlig eller et mæglingsforslag fra forligsmanden.
  • Hvis forligsmanden vurderer, at parterne står for langt fra hinanden, kan hun også vælge ikke at udsætte konflikten.
  • Forligsmanden kan fremsætte et mæglingsforslag, og såfremt hovedorganisationerne ikke siger nej til dette, sendes det til afstemning blandt medlemmerne.
  • Nedstemmes / forkastes mæglingsforslaget af medlemmerne, bliver der konflikt. Hvis under 40 procent af medlemmerne har stemt, skal mindst 25 procent af det samlede antal stemmeberettigede have stemt nej for at forkaste forslaget.

Forløbet i Forligsinstitutionen kan altså ende med et mæglingsforslag, også kaldet en mæglingsskitse, eller med, at forligsmanden opgiver at lave en sådan, fordi hun vurderer, at parterne står for langt fra hinanden. 

Hvis konflikten bliver en realitet

Er konflikten først brudt ud, kan den stoppe på to måder:

  • Parterne kan gå i dialog uden for Forligsinstitutionen og nå frem til et forhandlet forlig.
  • Regeringen stopper konflikten med et lovindgreb.

Hvornår kan en konflikt blive en realitet?

Situationen her og nu:  Konflikten er udsat

Onsdag den 28. marts udsatte Forligsmand Mette Christensen den varslede konflikt med 14 dage – til start på 5. dagen herefter, som det står i forligsmandsloven.

Konflikt kan starte om fem dage

Hvis forligsmanden inden de to ugers udsættelse er gået vurderer, at forhandlingsmulighederne er udtømte uden resultat, kan konflikten starte med 5 dages varsel. I det tilfælde vil strejke og lockout træde i kraft samtidig - dog tidligst den 10. april.

Hvis forhandlingerne fortsætter i de fulde 14 dage, kan strejken starte den 22. april og lockouten kan starte den 28. april – med mindre der enten er fundet en løsning inden da, eller forligsmanden bruger lovens mulighed for udskydelse i yderligere 14 dage.

Fakta om konflikt
En konflikt kan tidligst starte den 1. april – det er den dag, de nuværende offentlige overenskomster udløber.

En konflikt skal varsles en måned før den kan træde i kraft.

Når en konflikt er varslet af enten fagforbund eller arbejdsgivere, kan Forligsinstitutionen vælge at udsætte den i to gange 14 dage for at mægle mellem parterne og forsøge at opnå enighed.

Derefter afgør parterne, om de vil respektere et eventuelt mæglingsforslag fra forligsmanden, som sendes til afstemning blandt medlemmerne, eller de vil gå i konflikt. 

Hvem kan starte en konflikt - strejke og lockout?

Både arbejdsgivere og faglige organisationer kan varsle konflikt for at forsøge at få opfyldt deres krav i forhandlingerne.

De faglige organisationer kan varsle strejke, hvor medlemmerne nedlægger arbejdet.

Arbejdsgiverne kan varsle lockout, hvor de faglige organisationers medlemmer udelukkes fra at møde på arbejde.

Situationen her og nu
Fagforbundene har varslet strejke fra den 4. april, og arbejdsgiverne har varslet en omfattende lockout fra den 10. april. Forhandlingerne er nu overgået til Forligsinstitutionen (se første punkt i denne drop-down-menu: "Kan en varslet konflikt undgås - hvad kan Forligsinstitutionen gøre?"). 

Bliver jeg omfattet af en konflikt?

Her kan du se, om du er omfattet.

Ikke ramt af konflikt? Sådan støtter du dine kolleger.

Fakta
Hvis der varsles konflikt, skal Dansk Sygeplejeråd udvælge ca. 10 % af de ansatte på de områder, der varsles strejke for.

Dansk Sygeplejeråds Hovedbestyrelse beslutter, hvilke arbejdspladser der skal udtages til strejke i tilfælde af konflikt.

Lockout

Lockout er arbejdsgivernes konfliktvåben, og den kan i lighed med en strejke varsles i tilknytning til en overenskomstfornyelse. Det kan også ske umiddelbart efter arbejdsgiverne har modtaget organisationernes konfliktvarsel.  En lockout vil på samme måde som en strejke træde i kraft 4 uger efter, at der er afgivet varsel herom.

Arbejdsgiverne bestemmer, hvem og hvor mange der bliver omfattet.

Du vil få nærmere besked fra Dansk Sygeplejeråd / din TR / din kreds, hvis det bliver aktuelt.

Hvad hvis min arbejdsplads ikke er omfattet af konflikten?

Så skal du møde på arbejde som normalt. Du må dog ikke udføre arbejdsopgaver, som er ramt af konflikt.

Hvis en arbejdsgiver overfører patienter fra et område, der er i strejke, vil disse patientkategorier også være at opfatte som omfattet af strejkevarslet og organisationerne eller den lokale TR skal orienteres.

Hvis din arbejdsplads ikke er omfattet af konflikten, så vær opmærksom på, at kollegaer andre steder vil være det. Støtte og opbakning til dem vil være vigtig. Derfor skal I tale sammen om og overveje, hvordan I på din arbejdsplads bedst kan give den støtte.

Fem gode råd: støt dine konfliktramte kolleger

Hvem er undtaget fra at deltage på en konfliktramt afdeling eller arbejdsplads?

Disse medarbejdergrupper deltager ikke i en konflikt:

  • Ledere
  • Tjenestemænd
  • Medlemmer, der har orlov eller tjenestefri uden løn
  • Medarbejdere, der ikke er organiseret i en forhandlingsberettiget organisation

Der vil blive indgået aftaler om lokale nødberedskaber, hvor det aftales, hvor mange sygeplejersker der skal indgå i nødberedskabet på den enkelte afdeling.  Den lokale aftale indgås mellem kredsen og arbejdsgiveren.

Hvad er TR’s rolle i en konflikt?

TR deltager sædvanligvis ikke i nødberedskabet og er til rådighed for ledelsen og de medarbejdere, der er i strejke eller arbejder i nødberedskabet.  

TR skal i tæt samarbejde med FTR og den lokale leder sikre, at nødberedskabet fungerer.  Sammen udarbejder TR og den ansvarlige leder vagtplaner for de strejkeramte afdelinger.

Hvad skal jeg gøre under konflikten?

Hvis du er omfattet af konflikten, skal du forlade din arbejdsplads med det samme, når den træder i kraft. Du må ikke være tilstede på din arbejdsplads eller udføre arbejde for din arbejdsgiver, mens konflikten står på, medmindre du indgår i vagtplanen for nødberedskabet.

Hvis der skal afholdes møder på arbejdspladsen, skal TR eller FTR have tilladelse fra ledelsen forinden.

Du vil få nærmere besked fra Dansk Sygeplejeråd / din TR / din kreds, hvis det bliver aktuelt.

Hvis du ikke er omfattet af konflikten

Se punktet længere oppe: "Hvad hvis min arbejdsplads ikke er omfattet af konflikten?".

Se også: Fem gode råd: støt dine konfliktramte kolleger

Hvornår stopper en konflikt?

En konflikt kan stoppe på tre måder:

  1. Parterne når frem til et forlig.
  2. Parterne accepterer et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen.
  3. Regeringen stopper konflikten med et lovindgreb.

Du har både ret og pligt til at genindtræde i din stilling, når konflikten er slut. Du skal derfor straks genoptage arbejdet.

Title

KONFLIKT ABC

Her finder du bl.a. reglerne omkring sygdom, ferie og barsel under en konflikt. Vær opmærksom på, at der er to forskellige udgaver for ansatte i henholdsvis regioner / kommuner og ansatte i staten.

Regioner og kommuner:

Dansk Sygeplejeråds Konflikt-ABC – regioner og kommuner.

Opdateret: 16. april 2018

Staten:
Dansk Sygeplejeråds Konflikt-ABC - staten.

Opdateret: 16. april 2018

 

Se også