Det betyder aftalerne for dig: OK21 urafstemning Region / Kommune

Læs, hvad OK21-aftalerne vil betyde for dig, og hvorfor et flertal i DSR’s hovedbestyrelse og kongres har anbefalet medlemmerne at stemme ja.

Her på siden kan du blive klogere på, hvad OK21-aftalerne for regioner og kommuner vil betyde for dig.  I forordet sætter formand Grete Christensen ord på, hvorfor et flertal i DSR’s hovedbestyrelse og kongres har anbefalet medlemmerne at stemme ja ved urafstemningen 12. - 24. marts. 

Du kan også hente urafstemningssmaterialet som PDF her

 

Forord af Grete Christensen: Det bedst opnåelige resultat

Den danske økonomi er i krise på grund af covid-19-pandemien. Det har vi mærket tydeligt under overenskomstforhandlingerne. Vi har kæmpet for at få så mange forbedringer med hjem, som overhovedet muligt. Vi synes, det er lykkedes at skabe det bedst opnåelige resultat, når man ser på den kriseprægede økonomi og de krav, vi var oppe imod fra arbejdsgiverne, som havde et ensidigt fokus på at begrænse udgifterne.

Vores målsætning var som minimum at sikre reallønnen. Det gjorde vi. Vi har samtidig afsat puljer til at skabe særlige forbedringer, herunder bl.a. ligeløns- og lavtlønspuljer i både regioner og kommuner til DSR og til de andre organisationer i Sundhedskartellet.

Der er ikke tale om et lønhop, som kan gøre op med en historisk uretfærdig løn for sygeplejerskerne, men det er det bedst opnåelige resultat. Ingen må dog være i tvivl om, at vi synes, at sygeplejersker er mere værd.

OK21 vil derfor blive husket for det forlig, der gjorde det klart for enhver, at det kræver en politisk løsning at udligne lønefterslæbet hos de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor. Det har vist sig gang på gang, at det ikke er muligt at fjerne uligelønnen ved forhandlingsbordet.

I DSR kæmper vi hårdt for at fortælle politikerne på Christiansborg, at de har ansvaret for at gøre op med den historisk betingede lønforskel. Det er en kamp, der kun har fået ny næring efter denne overenskomstforhandling. Derfor har vi også lanceret kampagnen Lønløftet med det mål, at politikerne skal forpligte sig til – sammen med os og arbejdsgiverne – at løfte sygeplejerskernes løn.

Forhandlingsresultatet sendes nu til afstemning blandt alle DSR’s og Sundhedskartellets medlemmer i løbet af marts måned. DSR’s hovedbestyrelse og kongres mener, at der er skabt et resultat, der peger fremad, og hvor DSR har sat vores klare fingeraftryk. Derfor anbefaler vi, at du stemmer ja til resultatet.

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand for Dansk Sygeplejeråd

 

Løn

Lønstigninger

Gennem de næste 3 år vil lønnen stige med 5,02%. for alle ansatte, herunder ledere i regioner og kommuner. I samme periode forventes priserne at stige med 3,95%. Det vil sige, at din købekraft, som minimum, er sikret.

I nedenstående tabel kan du se, hvornår du får hvilke lønstigninger. Udover disse generelle lønstigninger, der tilfalder alle, har Sundhedskartellets organisationer også aftalt en række målrettede lønforbedringer. Se afsnittet ”Målrettede forbedringer”.

Lønstigninger:

Regioner

  • 1. april 2021: 0,75%
  • 1. oktober 2021: 1,37%
  • 1. oktober 2022: 1,35%
  • 1. januar 2023: 0,77%
  • 1. april 2023: -
  • 1. oktober 2023: 0,78%
  • Generelle lønstigninger i alt 5,02%

Kommuner

  • 1. april 2021: 1,00%
  • 1. oktober 2021: 1,01%
  • 1. oktober 2022: 1,90%
  • 1. januar 2023: -
  • 1. april 2023 - 0,30%
  • 1. oktober 2023: 0,81%
  • Generelle lønstigninger i alt 5,02%

    Det beløb, du indbetaler til pension, og det beløb, du får udbetalt som særlig feriegodtgørelse, stiger sammen med de generelle lønstigninger, fordi begge dele beregnes som en procentdel af lønnen. Det samme gælder for tillæg for at arbejde i aften-, natte- og weekendvagt mv.

    Parallel lønudvikling

    Reguleringsordningen er den mekanisme, der sikrer en parallel lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Vi har aftalt, at ordningen fortsætter, fordi den historisk set har været en gevinst for de offentligt ansatte. Meget tyder dog på, at corona-epidemien betyder afdæmpet vækst i de privatansattes lønninger. Dermed er det forventningen, at ordningen på det regionale område vil betyde, at de generelle lønstigninger skal nedjusteres med -0,19%. På det kommunale område forventes de omvendt at stige med 0,27% oveni de 5,02%.

    OK21_loen-_og_prisudvikling_graf_urafstemningsmateriale_region-kommune

    Som det fremgår af figuren, sikrer reguleringsordningen, at de privatansattes og SHK-gruppernes lønudvikling følges ad. Lønudviklingen ligger i hele perioden over prisudviklingen.

    Ligeløn

    Som det var tilfældet ved OK18, var der også ved OK21 bred opbakning i fagbevægelsen til at afsætte penge til ligeløns- og lavtlønsprojekter. Der er afsat en pulje i både kommuner og regioner til kvindedominerede faggrupper, som har en løn lavere end gennemsnittet. Der er imidlertid mange kvinder ansat i den offentlige sektor, og derfor giver puljen kun mindre lønstigninger. Det har dog stor symbolsk betydning at en samlet fagbevægelse står bag ønsket om at gøre noget særligt for ligelønnen.

    Grundlæggende mener Sundhedskartellet, at ligelønsproblemet skal løses på Christiansborg, fordi det kræver en større økonomisk tilførsel, end det er muligt at skaffe ved overenskomstforhandlingerne. I den kommende periode fortsætter Sundhedskartellet derfor arbejdet for at få skabt en politisk løsning på ligelønsproblemet.

    Målrettede forbedringer - Regionerne

    På det regionale område er der aftalt en særlig pulje til lønforbedringer kun til sygeplejersker, kaldet strategipuljen. Puljen er hentet fra den samlede overenskomstramme, hvilket betyder, at alle i Forhandlingsfællesskabet har været med til at betale til puljen, uden at de selv får lønforbedringer ud af det.

    Sammen med Dansk Sygeplejeråds øvrige specifikke midler er den regionale strategipulje brugt til at skabe forbedringer til sygeplejersker, svarende til ca. 0,5%. udover de generelle lønstigninger. Det betyder, at sygeplejersker med 4-10 års samlet beskæftigelse efter grunduddannelsen får et pensionsgivende tillæg på 3.000 kr. om året. De aftalte forbedringer gælder alle sygeplejersker, uanset hvilket løntrin de er indplaceret på, og om de eventuelt har en specialuddannelse. Desuden stiger sygeplejerskernes 10-års-tillæg med yderligere 650 kr. om året, således at 10-årstillægget samlet set stiger med 3.650 kr.

    Eksempler på samlede lønstigninger i regionerne

    Overenskomstperioden er 3-årig, og når tillæg og pension er trådt i kraft, og alle generelle lønstigninger er udmøntet, er øgningen af lønnen i gennemsnit for eksempel:

    • En sygeplejerske med fire års erfaring stiger med ca. 1.750 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
    • En sygeplejerske med ti års erfaring stiger med ca. 2.150 kr. i løn om måneden, inkl. pension
    • En afdelingssygeplejerske på L7 stiger ca. 2.300 kr. i løn om måneden, inkl. pension.

    * Der kan være lidt forskelle i lønstigningen på tværs af landet, og der er heller ikke taget højde for, at sygeplejersker kan have aftalt en højere løn lokalt. Desuden vil de aftalte lønstigninger som nævnt også give lidt højere genetillæg for dem, der arbejder i vagter. Størrelsen af lønstigningerne vil også afhænge af, hvordan reguleringsordningen udmønter.

    For ledende sygeplejersker blev det til pensionsforbedringer, som betyder, at den samlede pensionsprocent for alle ledere stiger til 16,8 pct.

    Derudover er der afsat en buffer, så sygeplejersker med en kandidatuddannelse får samme løn- og pensionsforbedringer, som øvrige kandidater.

    Målrettede forbedringer – Kommunerne

    Videreførelse af lige- og lavtlønspuljerne og øvrige specifikke midler til Dansk Sygeplejeråd giver forbedringer til kommunalt ansatte sygeplejersker, svarende til 0,53 pct. udover de generelle lønstigninger.

    Med de specifikke midler er det aftalt, at syge- og sundhedsplejersker med 4-10 års sammenlagt beskæftigelse efter grunduddannelsen får et pensionsgivende tillæg på 2.150 kr. om året. Der er også aftalt en stigning i 10-årstillæget på 2.150 kr.

    Eksempler på samlede lønstigninger i kommunerne

    Overenskomstperioden er 3-årig, og når tillæg og pension er trådt i kraft, og alle generelle lønstigninger er udmøntet, er øgningen af lønnen i gennemsnit for eksempel:

    • En sygeplejerske med fire års erfaring stiger med ca. 2.050 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
    • En sundhedsplejerske med 4 års erfaring stiger ca. 2.200 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
    • En ledende sygeplejerske på L6 stiger 2.180 kr. i løn om måneden, inkl. pension.

    * Der kan være lidt forskelle i lønstigningen på tværs af landet, og der er heller ikke taget højde for, at sygeplejersker kan have aftalt en højere løn lokalt. Desuden vil de aftalte lønstigninger som nævnt også give lidt højere genetillæg for dem, der arbej- der i vagter. Størrelsen af lønstigningerne vil også afhænge af, hvordan reguleringsordningen udmønter.

    Pensionen for syge- og sundhedsplejersker stiger med 0,09 pct. og for kandidater med 0,33 pct.

    For ledende syge- og sundhedsplejersker blev det til pensionsforbedringer på 0,4 pct.

    Derudover er der afsat en buffer, så sygeplejersker med en kandidatuddannelse indplaceret i forhold til protokollatet får samme løn- og pensionsforbedringer, som øvrige kandidater.

     

    Arbejdstid

    På det regionale område er det aftalt, at normtime-nedskrivning den 24. december også fremadrettet gælder for faste nattevagter.

    På det kommunale område er der aftalt følgende forbedringer af arbejdstiden:

    • Opgørelsesperiodens start og slut skal fremgå, når din tjenesteplan fremlægges. Det er også aftalt, at du skal have udleveret en opgørelse af dine præsterede timer ved opgørelsesperiodens afslutning.
    • Tillæg for manglende varsel af over- og merarbejde forhøjes fra 39,87 kr. til 54,15 kr.
    • Nyt tillæg på 642,83 kr. for inddragelse af søgnehelligdag med kortere varsel end 14 dage.

    Alle de målrettede løn- og arbejdstidsforbedringer træder i kraft den 1. april 2022.

     

    Arbejdsliv

    Senior

    Der skal skabes en ny kultur for fastholdelse af seniorer, som også giver et godt arbejdsliv i de afsluttende år på arbejdsmarkedet. Derfor er der aftalt nye rammeaftaler i regioner og kommuner, som bl.a. betyder, at seniorsamtalerne skal forbedres væsentligt, og der skal igangsættes fælles indsatser og partnerskaber, der også inddrager tillidsrepræsentanterne og MED.

    Godt psykisk arbejdsmiljø

    De fælles ekspertrådgivnings- og forskningsindsatser om psykisk arbejdsmiljø på de regionale og kommunale arbejdspladser videreføres og videreudvikles. Som noget nyt vil der blive udbudt en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, hvor formålet er at klæde lederne yderligere på til at skabe et motiverende psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel.

    Der udbydes ligeledes en fælles uddannelse for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der bl.a. skal give handlekompetencer i forhold til at håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

    Tryghedspulje

    Tryghedspuljen i kommunerne fortsætter, og der er nu også aftalt en tryghedspulje på det regionale område, som træder i kraft 1. september 2021.

    Puljerne finansierer tryghedsskabende aktiviteter, såsom kompetenceudvikling ved afsked som følge af besparelser eller ændret organisering. I både regioner og kommuner kan der gives tilskud på op til 20.000 kr. til kompetenceudvikling og efteruddannelse.

    Sorgorlov

    Det er i både kommuner og regioner aftalt at udvide den periode, hvor man har ret til løn, fra 14-26 uger i forbindelse med sorgorlov efter dødfødt barn eller barns død inden det fyldte 18. år.

    Projekt om tjenestested

    Det er vigtigt, at man kender rammerne for sit tjenestested, så man kan varetage sine opgaver fagligt forsvarligt. Danske Regioner og Sundhedskartellet har derfor aftalt et afdækkende projekt, der skal bidrage til fælles viden om:

    • Hvilke processer og faktorer, der har medvirket til, at man lokalt har opnået gode forandringsforløb – både før, under og efter ændringerne.
    • Hvilke faktorer, der har betydning i forhold til at bidrage til et trygt arbejdsmiljø hos medarbejdere i forbindelse med ændringer i forhold til tjenestested.

    Forsknings- og udviklingspulje

    Sundhedskartellets og regionernes Forsknings- og udviklingspulje fortsætter, og der er afsat 8,9 mio. kr. ved OK21.

    Sundhedskartellets grupper kan ansøge om midler fra puljen til gennemførelse af kliniske forsknings- og udviklingsprojekter, som har fokus på konkrete og praksisnære effekter.

    Projekter om ledelse

    Sundhedskartellet vil sammen med:

    • KL igangsætte et projekt, hvor fokus vil være på ledelsesrummet og -opgaverne.
    • Danske Regioner igangsætte et projekt, hvor fokus er på ledernes lønmodel, samt et andet initiativ, der indeholder dialogmøder, hvor ledernes arbejdsvilkår, herunder anvendelsen af arbejdstiden, kan indgå.

    Se også