OK24: FAQ
Her på siden har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål til at forstå OK24. Det gælder fx spørgsmål om forligene, forhandlingsprocessen og lønstigningerne.
FAQ om OK24-forligene
Få svar på de oftest stillede spørgsmål om forliget på det regionale område.
Hvem får anciennitetstillægget?
Som udgangspunkt er alle på overenskomsten mellem DSR og Danske Regioner omfattet, dog med undtagelse af det sociale område, kandidater og atypiske stillinger.
Hvad er en "erfaren, klinisk sygeplejerske"?
Aftalen om ”En klinisk erfaren sygeplejerske” er en aftale om et nyt funktionstillæg for at anerkende den vigtige rolle, som erfarne sygeplejersker løfter.
Forskellen på 10 års anciennitetstillægget og tillægget for en klinisk erfaren sygeplejerske er, at 10-års-tillægget udbetales automatisk til alle, når man har opnået 10 års anciennitet. Tillægget til ”den erfarne kliniske sygeplejerske” er et funktionstillæg ud fra en konkret vurdering, der gives til kliniske erfarne sygeplejersker ud fra nogle vejledende kriterier.
Ønsket med funktionstillægget er at anerkende sygeplejersker, der bl.a. tager et klinisk lederskab og fungerer som rollemodeller for andre medarbejdere.
De første lønstigninger
De generelle lønstigninger kom hurtigst muligt efter 1. maj 2024 - med tilbagevirkende kraft fra 1. april.
Det betyder, at de kom med maj-lønnen for sygeplejersker, der er bagudlønnede, og dermed blev udbetalt med lønnen i slutningen af maj/starten af juni.
Tillægget til ledere og forhøjelsen af særydelser tog længere tid at beregne og implementere.
Regioner
For sygeplejersker med en kandidatuddannelse på a-skalaen forhøjes pensionsprocenten med 1,99% til 20,57%. Det er samme pensionsforbedring som for AC-kandidater. Der vil være frit valg mellem at få udbetalt pension over 15% som løn eller pension.
Derudover indføres der et nyt tillæg på 1.150 kr. pr. måned til kandidater med specialuddannelse, der anvender denne i deres stilling.
Kommuner
For sygeplejersker med en kandidatuddannelse på a-skalaen forhøjes pensionsprocenten med 2,22% til 21% inkl. fritvalg. Det er samme pensionsforbedring som for AC-kandidater.
Der vil være frit valg mellem at få udbetalt pension over 15% som løn eller pension.
Hvad får jeg som nyuddannet?
DSR har prioriteret at øge startlønnen med et tillæg på 6.000 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2018) ud over de generelle lønstigninger, da vi ved, at det er vigtigt at gøre det attraktivt at flere søger ind i faget.
Er der aftalt ekstra seniordage?
Nej, der er ikke aftalt yderligere seniordage i OK24.
Vagttillægget
Som noget nyt indføres der et vagttillæg til regionalt ansatte sygeplejersker (som arbejder efter arbejdstidsaftalen).
Tillægget gives til sygeplejersker, der årligt har 300 eller flere vagttimer, uanset om man har dem i forvejen.
Vagttimer skal forstås som effektiv tjeneste uden for almindelig dagarbejdstid. De timer, som tæller med, er timer som ligger:
- aften: 18-23
- nat: 23-06
- weekend: lørdag kl. 06 til søndag kl. 24
- søgnehelligdage: kl. 00 til kl. 24
Det gælder både:
- planlagte timer
- mer- og overarbejde
- tilkald
- tilkald under rådighedsvagt, som ligger i tidsrummet
Det kan lokalt aftales, at rådighedsvagt fra vagtværelse skal tælle med, men som udgangspunkt er rådighedsvagter ikke omfattet af aftalen.
Tillægget er et pensionsgivende tillæg og udbetales hver måned.
Udbetalingsperioden løber fra 1. februar til og med januar det efterfølgende år. Optjeningsperioden er det forudgående år. Det betyder, at hvis du fra den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024 har haft 300 eller flere vagttimer, så modtager du tillægget hver måned fra den 1. februar 2025 til og med januar 2026.
Hvis du et år har færre end 300 vagttimer, mister du retten til tillægget det følgende år.
FAQ om OK24-lønnen
Økonomisk ramme, reallønsforbedringer, inflation, reguleringsordning og lønefterslæb - der er mange begreber at holde styr på i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og -aftalerne. Her kan du få svar på nogle af de lønrelaterede spørgsmål.
Er en ramme på 8,8% tilfredsstillende?
OK24-forhandlingerne var svære, fordi regeringen nedjusterede forventningerne til de privatansattes lønudvikling kort før jul, og finansministeren lagde et loft i staten på 8,8 % for overenskomstfornyelsen.
De 8,8 % er af den grund også blevet aftaleresultatet for de ansatte i kommuner og regioner, herunder for sygeplejerskerne. Ud over det vil der komme penge til lønstigninger fra trepartsaftalen og give højere lønstigninger.
Og så er det vigtigt at fremhæve, at denne overenskomst er 2-årig og ikke 3-årig som vanligt. Derfor udmøntes de 8,8 % over kun to år, og langt størstedelen af lønstigningerne faldt allerede i 2024.
Desuden får vi en genforhandling i slutningen af overenskomstperioden for at sikre parallelitet ift. den private lønudvikling.
Læs også artiklen fra vores fagblad Sygeplejersken: "Wammen har sat rammen: Derfor er der stadig gevinster at hente".
Indhentes efterslæbet efter høj inflation?
Lønforbedringerne indhenter ikke det samlede efterslæb fra de senere år, hvor krig i Europa og global energikrise har skabt historisk høj inflation.
Men det gælder for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked – også privatansatte – at de, trods fornuftige lønstigninger, ikke har genvundet købekraften fra før inflationskrisen.
Reguleringsordningen og den aftalte ekstra lønforhandling sidst i overenskomstperioden i 2025 sikrer, at de offentligt ansattes løn følges med de privatansattes.
Da den offentlige sektor ikke må være lønførende, følger lønnen med en vis forsinkelse efter de privatansattes.
Derfor vil offentligt ansatte opleve, at indhentningen af reallønstabet kommer senere end for mange privatansatte.
Hvordan sikrer aftalerne reallønsforbedringer?
Aftalerne for både stat, kommuner og regioner sikrer en udvikling af reallønnen de næste to år.
Det betyder, at man kan købe mere i morgen, end man kunne i går.
Reallønnen er den lønstigning, man reelt får, når prisstigningerne er trukket fra.
For staten
Med aftalen for Staten forventes en samlet generel lønstigning i perioden på 7,4 % og 2,5 % i reallønsforbedringer. Den forventede prisudvikling i samfundet skønnes nemlig at blive 4,9 % i perioden.
For kommunerne
I den samlede økonomiske ramme er der afsat 8,8 % - og heraf er 6,51 % generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning til alle sygeplejersker.
Dermed forbedres reallønnen for de kommunale sygeplejersker med 2,17 %, fordi forbrugerpriserne forventes at stige med 4,34 % i samme periode.
For regionerne
En samlet økonomisk ramme på 8,8 %, heraf 6,53 % i generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning til alle sygeplejersker.
Forliget betyder således reallønsforbedringer til alle på 2,19 %, fordi forbrugerpriserne forventes at stige med 4,34 % i samme periode.
Læs mere om reallønsfremgangen i fagbladet Sygeplejersken:
Hvad er reguleringsordningen?
Der har siden 1984 været aftalt en reguleringsordning. Ordningen har til formål at sikre en tilnærmelsesvis parallelitet mellem lønudviklingen i den offentlige og private sektor.
Hvis den private sektor har haft en højere lønudvikling end den offentlige sektor, medfører reguleringsordningen, at 80 % af forskellen udmøntes som generelle lønforbedringer, der tillægges de aftalte lønstigninger.
Udmøntning fra reguleringsordningen 1/10-2024
1. oktober 2024 blev reguleringsordningen udmøntet, som aftalt ved OK24.
På det regionale område udmønter reguleringsordningen 1,39 %, og på det kommunale område udmønter reguleringsordningen 1,3 %.
Dette er lavere, end det blev skønnet ved overenskomstfornyelsen.
Det skyldes, at den private lønudvikling har været lavere end forventet.
Reguleringsordningen udmøntes igen den 1.10.2025, og derudover er der aftalt en slutforhandling den 1.11.2025, som også kan ende med en udmøntning.
Læs også artiklen fra fagbladet Sygeplejersken:
Hvor er vi i forhold til lønefterslæbet hos sygeplejersker?
Sygeplejerskerne har et historisk lønefterslæb, der betyder, at lønnen ikke står mål med fagets kritiske samfundsværdi.
Vi er kommet et godt stykke af vejen mod ligeløn med trepartsaftalen.
Men vi er ikke i mål.
DSR kæmper fortsat for, at sygeplejerskernes løn svarer til deres uddannelsesniveau, opgaver og ansvar - og at historiske ubalancer udlignes.
Højere løn til sygeplejersker er nødvendigt for at kunne fastholde og rekruttere sygeplejersker til det offentlige sundhedsvæsen.
Det regionale område
Alle beregninger for sygeplejersker på sygehusområdet er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og trepartsmidler, og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet i januar 2026.
Det kommunale område
Alle beregninger for kommunalt ansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension og særlig feriegodtgørelse og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat i område 0.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet 1. november 2025.
Det statslige område
Alle beregninger for statsansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat i område 0.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet 1. november 2025.
Forskel på løn i region og kommune
Har du spørgsmål til forskellen på lønudviklingen for ikke-ledende sygeplejersker i region og kommune, når OK24-midlerne er fuldt indfasede i 2026, kan du finde svarene herunder.
Samlede lønstigninger i OK24-perioden
Se en oversigt over de samlede lønstigninger i OK24-perioden for ikke-ledende sygeplejersker i kommuner og regioner (inkl. generelle lønstigninger, centralt aftalte tillæg, pension og særlig feriegodtgørelse) ved overenskomstperiodens udløb i 2026.
Dette er, hvad man minimum vil få i forbedring. Dertil kommer regulering af lokale tillæg, og at særydelserne stiger, fordi lønnen stiger.
Samlet løn i 2026
Få et overblik over den samlede løn (inkl. centralt aftalte tillæg, pension og særlig feriegodtgørelse) for ikke-ledende sygeplejersker i kommuner og regioner ved overenskomstperiodens udløb i 2026.
FAQ om beregningsgrundlaget for lønstigningerne
Det regionale område
Alle beregninger for sygeplejersker på sygehusområdet er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og trepartsmidler, og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet i januar 2026.
Det kommunale område
Alle beregninger for kommunalt ansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension og særlig feriegodtgørelse og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat i område 0.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet 1. november 2025.
Det statslige område
Alle beregninger for statsansatte sygeplejersker er baseret på overenskomstansattes månedsløn inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og angiver lønforbedringen for fuldtidsansatte før skat i område 0.
Tallene udgør den samlede lønforbedring for overenskomstperioden og er fuldt udmøntet 1. november 2025.
FAQ om OK24-processen
Generelle og specielle forhandlinger, forhandling i procent versus kroner og sammenkædning - der er mange begreber at holde styr på i forbindelse med overenskomstforhandlinger og -aftaler.
Afstemningsregler
Tidligere har aktive medlemmer på det statslige og private område kunnet stemme om overenskomsten på det regionale og kommunale område.
Ved OK24 skete afstemningen via Forligsmandsloven, som det blev aftalt i trepartsforhandlingerne. Derfor var reglerne anderledes ved OK24.
Hvem kunne stemme om den regionale aftale?
- Aktive medlemmer af DSR, der er ansat i regioner
- Aktive medlemmer af DSR, der er ansat på selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med regionerne
- SLS-medlemmer
- Frikøbte politikere i DSR
Hvem kunne stemme om den kommunale aftale?
- Aktive medlemmer af DSR, der er ansat i kommuner
- Aktive medlemmer af DSR, der er ansat på selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med kommunerne
- SLS-medlemmer
- Frikøbte politikere i DSR
Hvad dækker hhv. de generelle og specielle overenskomster over?
Både for staten, regionerne og kommunerne forhandles først den generelle overenskomst, der handler om blandt andet generelle lønstigninger eller penge til ferie eller barsel – det er de dele, som gælder for alle offentligt ansatte.
Herefter forhandles de specielle krav til overenskomsten, rettet særligt mod bl.a. sygeplejersker. Det kan fx være krav om bedre løn til særlige grupper, pension eller arbejdstidsregler.
Først når både de generelle og de specielle forhandlinger er landet, er der en samlet aftale.
Hvad forhandlede man, når rammen på 8,8 % allerede var fastsat?
Det er langt mere end rammen, man forhandlede om. Begge parter kommer krav og modkrav, og ønsket er selvfølgelig at få flest mulige af vores krav igennem.
Vi forhandlede under OK24 blandt andet om, hvornår lønstigningerne skulle udmøntes. Blandt andet forhandlede vi, at størstedelen af lønstigningen kom det første år, dvs. i 2024, og at der er en ultimo forhandling til slut i overenskomstperioden, hvor vi undersøger, om lønnen i det private har udviklet sig mere end forventet.
Vi forhandlede også om meget andet end løn, blandt andet havde vi i OK24 fokus på arbejdsvilkår og nattearbejde, og vi lavede aftale om en opsparingsmodel, hvor man får mulighed for at samle noget af sin ferie og afspadsering, der giver mere fleksibilitet ift. senere afholdelse.
Hvorfor forhandler vi i % og ikke i kroner?
Vi undersøger selvfølgelig altid, hvad der bedst kan betale sig for alle sygeplejersker samlet set. Samlet set giver det de bedste forbedringer for alle grupper af sygeplejersker, når lønstigningerne sker i procenter. Det giver også reallønssikring eller -forbedringer til alle, når der udmøntes i procentuelle lønstigninger.
De, som kan have en fordel af kronestigninger, er faggrupper, der er lavere lønnede end sygeplejerskerne er.
Hvorfor får man ikke lønstigningen samtidig, når rammen er den samme?
Det er korrekt, at rammen (8,8 %) er den samme for kommuner, regioner og stat, men udmøntningen er forskellig.
Staten har historisk set afsat en meget lille procentdel til de løn- og arbejdsvilkår, der er knyttet op på forskellige specielle overenskomster (de såkaldte organisationsmidler).
På det kommunale og regionale område har man historisk set valgt at afsætte flere organisationsmidler. I 2024 var det to procent af rammen.
På den måde har DSR større indflydelse på, hvordan midler til fx særlige lønforbedringer, pension, arbejdstidsforbedringer m.v. prioriteres for kommunalt og regionalt ansatte sygeplejersker. Organisationsmidlerne udmøntes 1. april 2025.
Herudover er fordelingen af midler, og hvornår de udmøntes – en forhandling med arbejdsgiverne, og derfor ser det ikke ens ud for alle tre områder.
Fælles for de tre områder er, at langt størstedelen af lønstigningerne faldt allerede i 2024.
Hvad betyder sammenkædningen for det videre forløb?
Sammenkædningen gælder det regionale og kommunale område og var et ufravigeligt krav fra trepartsforhandlingerne.
Det betyder, at de regionalt og kommunalt ansatte medlemmer fra DSR stemmer sammen med de regionalt og kommunalt ansatte medlemmer fra alle de andre faglige organisationer under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
For at mæglingsforslaget kan forkastes, og der kan varsles konflikt, kræver det, at et flertal af medlemmerne på tværs af organisationerne stemmer nej.
Hvis stemmeprocenten er lavere end 40 %, skal nej-flertallet udgøre mindst 25 % af de stemmeberettigede, før mæglingsforslaget forkastes, og der kan varsles konflikt.