Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

OK24: Stat

OK24-overenskomsten mellem DSR og Staten blev vedtaget i foråret 2024. Læs her, hvad det betyder for dig som statsligt ansat i form af generelle lønstigninger, pension og nye løngrupper. Du kan også se, hvordan og hvornår de forskellige aftaleelementer udmøntes.

Det statslige forlig i hovedtræk

OK24-overenskomstaftalen for statsansatte sygeplejersker omfatter både en generel aftale, der omfatter alle ansatte i staten, og en aftale om de organisationsspecifikke midler, der gælder statsligt ansatte sygeplejersker på specifikke områder.

I det følgende kan du læse, hvad aftalen kommer til at betyde for din løn og dine arbejdsvilkår, når du er statsligt ansat.

Hovedelementer fra forliget

Den generelle aftale mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og CO10, som DSR er en del af, betyder, at din løn stiger med mindst 6,58 %.

Vi har tidligere anført, at overenskomstaftalen på statens område samlet set ville give en lønforbedring, inkl. pension og særlig feriegodtgørelse, på minimum 7,4 % i hele overenskomstperioden. Da lønudviklingen på det private arbejdsmarked er blevet mindre end forventet, er tallet derfor ændret til 6,58 % på grund af reguleringsordningen.

Læs mere om reguleringsordningen.

Klik dig videre og læs mere om lønstigningen længere nede på siden.

Som en del af OK24-aftalen vil statsligt ansatte sygeplejersker derudover være sikret disse elementer:

Elementer fra det statslige forlig

Hvor meget og hvornår stiger din løn

Du kan læse mere her, hvis du vil se, hvilke stigninger i løn og pension du får, og hvornår disse træder i kraft.

Se, hvor meget og hvornår din løn og pension stiger som følge af OK24

Se OK24-forliget
Find OK24-forliget på statens område hos CFU.