Arbejde, fritid, hvile. Hvor går din grænse?

Arbejdstidsaftalen er med til at sætte grænser for dit arbejde og sikre dig hvile og fritid.  
 
Arbejdstidsaftalen beskriver de regler, der er i forhold til tilrettelæggelse af din arbejdstid. Den er en del af de aftaler og overenskomster, som Dansk Sygeplejeråd forhandler med arbejdsgiverne, og den giver også mulighed for at lave lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads.  
 
Der er forskellige arbejdstidsaftaler afhængig af, om du arbejder i en kommune, region, staten eller i det private.  

• Arbejdstid, hvis du er ansat i en region 
• Arbejdstid, hvis du er ansat i en kommuner 
• Arbejdstid, hvis du er ansat i staten 
• Aftaler og overenskomster, hvis du er privatansat 

FEA står for Frivilligt Ekstra Arbejde, og kan derfor ikke pålægges. Det er kredsen i samarbejde med tillidsrepræsentanten, der indgår FEA-aftaler. Meningen med FEA-aftaler er at sikre en bedre honorering for ekstra arbejde. Hvis du synes din grænse for fleksibilitet er nået, er du ikke forpligtet til at tage FEA-vagter.

Du skal altid kende din arbejdsplan mindst fire uger frem. Den skal både vise, hvornår du skal arbejde, og hvornår du har beskyttet fridøgn. Arbejdsplanen kan godt blive ændret i ganske særlige tilfælde, men det gælder der regler for, som du kan læse om under de næste spørgsmål.  

Andre vigtige regler om arbejdsplanen 

1. Planlagt arbejde kan både være normaltjeneste og rådighedsvagter 
2. Dine vagter kan være mellem 5-12 timer i regionerne, og 5-10 timer i kommunerne. Der er ikke nogen nedre grænse for deltidsansatte med mindre end 30 timer om ugen. 
3. Din arbejdstid over en periode skal svare til din ansættelsesbrøk. I regionerne hedder det normperioden, og den er som udgangspunkt 14 uger. I kommunerne kaldes det opgørelsesperioden, og den er maksimalt 16 uger. Du kan godt arbejde mere i nogen uger, for så at arbejde mindre i andre uger 
4. Principperne for arbejdstilrettelæggelse skal drøftes mellem medarbejder og ledere. Ændringer, der har indflydelse på arbejdsforholdene, skal drøftes i de lokale samar­bejdsorganer (SU/MED-udvalg). 

Det står i dit ansættelsesbrev eller kontrakt, hvor du er ansat og skal møde. Hvis din arbejdsgiver vil flytte dig til et nyt område eller en anden institution, skal det ske med et varsel.    

Du kan kun have tjeneste på flere lokationer, hvis der er aftalt med dig. Det vil sige, at det skal fremgå af ansættelsesbrevet. 

Når du har fri, har du fri. Hvis ledelsen vil ændre i din vagtplan, skal det derfor ske i arbejdstiden. Du er ikke forpligtiget til at tjekke din telefon, private mail eller Facebook-grupper, når du har fri.  

Hvis du bliver kontaktet af din arbejdsgiver, mens du har fri, og bliver bedt om at møde på arbejde inden din næste vagt, er der tale om tilkald. Tilkald honoreres som overarbejde med tillæg på 50 pct., dog mindst for 3 eller 6 timer afhængigt af, hvilken dag du tilkaldes på. 

Hvis du skal blive på arbejde, efter din vagt er slut, er det mer- eller overarbejde. Både over- og merarbejde skal varsles i arbejdstiden dagen før.  

Læs mere om tilkald og mer- og overarbejde i næste spørgsmål. 

Selvom du har fået en arbejdsplan for fire uger, kan der godt ske ændringer i den i særlige tilfælde. Men det koster som regel noget for din arbejdsgiver at ændre ved planen. Der er er forskellige typer af ændringer, som giver forskellige tillæg: Omlagt tjeneste, tilkald, inddraget fridøgn, og mer- eller overarbejde.

Ligesom du skal kende din arbejdsplan fire uger i forvejen, skal ændringer varsles i rette tid. Hvis varslerne ikke overholdes, skal arbejdsgiveren betale for det. Der gælder forskellige varsler og tillæg for de forskellige typer af ændringer.

Arbejdstidsaftalerne har aldrig været ophævet. Da corona-epidemien tog fat i Danmark indgik Forhandlingsfællesskabet, som DSR er en del af, og arbejdsgiverne (KL og Danske Regioner) nogle fælleserklæringer, der betød at sygeplejersker i højere grad end til hverdag ville kunne opleve ændringer i vagter, opgaver eller blive flyttet til en anden afdeling eller matrikel – men det har hele tiden skullet ske med udgangspunkt i de gældende overenskomster og aftaler. Fælleserklæringerne er ikke længere gældende, og skulle der komme en ny bølge skal der forhandles nye aftaler på plads.

Hvis du synes, at din arbejdsgiver laver for mange ændringer i dine planer, mistænker at du ikke bliver kompenseret som du skal, og generelt oplever, at du blive presset på din fleksibilitet opfordrer vi dig til at tage fat i din TR, FTR eller lokale kreds hurtigst muligt.

1. Gem en kopi af din oprindelige fire-ugers arbejdsplan. Du kan fx tage et billede af den med din telefon.  
2. Skriv alle ændringer i din arbejdsplan ned med datoer og tidspunkter, og hvordan det skete. 
3. Tjek, om reglerne er overholdt, og om du har fået den rette kompensation. 
4. Læs mere om de præcise regler på dsr.dk/grænse og lær mere om arbejdstidsaftalen.  
5. Tag kontakt til din tillidsrepræsentant, før grænsen er nået. 

Det er også i arbejdstidsaftalerne, at aftaler om hviletid, fridøgn, søgnehelligdage og meget andet er beskrevet. Aftaler, der er er med til at sikre balance mellem arbejde, fritid og hvile. Du kan læse mere om, hvad der gælder på vores sider om arbejdstidsaftalerne her:  

• Arbejdstid, hvis du er ansat i en region 
• Arbejdstid, hvis du er ansat i en kommuner 
• Arbejdstid, hvis du er ansat i staten 
• Aftaler og overenskomster, hvis du er privatansat