Arbejde, fritid, hvile. Hvor går din grænse?

Der skal være balance mellem sygeplejerskers arbejdstid og fritid - og en grænse for fleksibiliteten. Derfor har vi arbejdstidsaftalerne. Men hvordan kan du bruge de aftaler som sygeplejerske? Og hvad skal du gøre, hvis du oplever, at din grænse er nået?

Coronakrisen har vendt op og ned på mange sygeplejerskers arbejdstid – og vist, at der er en god grund til, at vi har forhandlet arbejdstidsaftaler med arbejdsgiverne. 

Dem forhandler vi i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. De beskriver både, hvor længe du som sygeplejerske må arbejde ad gangen, og i hvor lang tid i forvejen du skal kende din vagtplan. Og ikke mindst, hvordan du skal kompenseres, hvis den bliver lavet om. Mange er opmærksomme på, at de skal have fridøgn og hviletid. Men du kender sikkert også godt, når du gerne vil hjælpe med at få vagtplanen til at gå op og føler dig forpligtet til at svare på SMS’er om vagter, når du har fri. Men skal du egentlig det? Og hvad skal du have for det? Vi har samlet svarene på mange af de oftest stillede spørgsmål om, hvad du skal gøre, hvis du føler, at din grænse for fleksibilitet er nået. Husk, at din tillidsrepræsentant, fællesstillidsrepræsentant og din lokale kreds altid står klar til at hjælpe.  

Spørgsmål og svar om arbejdstidsreglerne

For alle spørgsmål/svar gælder det, at der kan være indgået særlige lokale aftaler, som betyder, at vilkårene er anderledes på netop din arbejdsplads. Spørg altid din TR, FTR eller din kreds, hvis du er i tvivl.

Hvad er en arbejdstidsaftale?

Arbejdstidsaftalen er med til at sætte grænser for dit arbejde og sikre dig hvile og fritid.  
 
Arbejdstidsaftalen beskriver de regler, der er i forhold til tilrettelæggelse af din arbejdstid. Den er en del af de aftaler og overenskomster, som Dansk Sygeplejeråd forhandler med arbejdsgiverne, og den giver også mulighed for at lave lokale aftaler på den enkelte arbejdsplads.  
 
Der er forskellige arbejdstidsaftaler afhængig af, om du arbejder i en kommune, region, staten eller i det private.  

I hvor god tid skal jeg kende min arbejdsplan?

Du skal altid kende din arbejdsplan mindst fire uger frem. Den skal både vise, hvornår du skal arbejde, og hvornår du har beskyttet fridøgn. Arbejdsplanen kan godt blive ændret i ganske særlige tilfælde, men det gælder der regler for, som du kan læse om under de næste spørgsmål.  

Andre vigtige regler om arbejdsplanen 

  1. Planlagt arbejde kan både være normaltjeneste og rådighedsvagter 
  2. Dine vagter kan være mellem 5-12 timer i regionerne, og 5-10 timer i kommunerne. Der er ikke nogen nedre grænse for deltidsansatte med mindre end 30 timer om ugen. 
  3. Din arbejdstid over en periode skal svare til din ansættelsesbrøk. I regionerne hedder det normperioden, og den er som udgangspunkt 14 uger. I kommunerne kaldes det opgørelsesperioden, og den er maksimalt 16 uger. Du kan godt arbejde mere i nogen uger, for så at arbejde mindre i andre uger 
  4. Principperne for arbejdstilrettelæggelse skal drøftes mellem medarbejder og ledere. Ændringer, der har indflydelse på arbejdsforholdene, skal drøftes i de lokale samar­bejdsorganer (SU/MED-udvalg). 

Kan min arbejdsgiver ændre, hvor jeg skal møde på arbejde?

Det står i dit ansættelsesbrev eller kontrakt, hvor du er ansat og skal møde. Hvis din arbejdsgiver vil flytte dig til et nyt område eller en anden institution, skal det ske med et varsel.    

Du kan kun have tjeneste på flere lokationer, hvis der er aftalt med dig. Det vil sige, at det skal fremgå af ansættelsesbrevet. 

Må min arbejdsgiver kontakte mig om ændringer i arbejdsplanen, når jeg har fri?

Når du har fri, har du fri. Hvis ledelsen vil ændre i din vagtplan, skal det derfor ske i arbejdstiden. Du er ikke forpligtiget til at tjekke din telefon, private mail eller Facebook-grupper, når du har fri.  

Hvis du bliver kontaktet af din arbejdsgiver, mens du har fri, og bliver bedt om at møde på arbejde inden din næste vagt, er der tale om tilkald. Tilkald honoreres som overarbejde med tillæg på 50 pct., dog mindst for 3 eller 6 timer afhængigt af, hvilken dag du tilkaldes på. 

Hvis du skal blive på arbejde, efter din vagt er slut, er det mer- eller overarbejde. Både over- og merarbejde skal varsles i arbejdstiden dagen før.  

Læs mere om tilkald og mer- og overarbejde i næste spørgsmål. 

Kan arbejdsgiver løbende ændre i min arbejdsplan?

Selvom du har fået en arbejdsplan for fire uger, kan der godt ske ændringer i den i særlige tilfælde. Men det koster som regel noget for din arbejdsgiver at ændre ved planen. Der er er forskellige typer af ændringer, som giver forskellige tillæg: Omlagt tjeneste, tilkald, inddraget fridøgn, og mer- eller overarbejde.

Omlagt tjeneste

Vagter, der er planlagt i arbejdsplanen, kan ændres under visse betingelser. Den planlagte vagt kan skubbes, så du i stedet møder op til 24 timer før eller efter vagten. En dagvagt tirsdag 8-16 kan således ændres til en aftenvagt mandag, nattevagt mellem mandag og tirsdag, aftenvagt tirsdag eller nattevagt mellem tirsdag og onsdag.   

Omlagt tjeneste må kun ske i ganske særlige tilfælde og efter drøftelse med medarbejderen i arbejdstiden. Der skal også gives det rette varsel:  

  • I regionerne er varslet på mindst et døgn, ellers koster det er tillæg pr. ændret time på 39,46 kr. (31.3.2018-niveau).
  • I kommunerne er varslet på mindst fire døgn, ellers koster det et tillæg pr. ændret time på 30,85 kr. (31.3.2000-niveau).   

Tilkald (uden for planlagt tjeneste)

Hvis man bliver kontaktet af sin arbejdsgiver i fritiden og bliver pålagt at komme på arbejde inden næste planlagte vagt, er der tale om tilkald. Ofte vil du skulle møde på arbejde her-og-nu eller snart. Tilkald kan ligge mellem to vagter, hvor du havde fri, eller forud for en planlagt vagt. 

Tilkald honoreres som overarbejde med tillæg på 50 pct., som beregnes pr. påbegyndte halve time:  

  • Hvis du er blevet tilkaldt på et fridøgn eller en søgnehelligdag får du betaling for mindst 6 timer.  
  • For fuldtidsansatte giver tilkald på en arbejdsfri periode på mindst 24 timer også mindst 6 timer 
  • For deltidsansatte og fuldtidsansatte giver tilkald mellem to normaltjeneste mindst 3 timer. 


Der er ikke varsler forbundet med tilkald, men hvis tilkaldet medfører inddragelse/forkortelse af et fridøgn, gælder varslet for inddraget fridøgn. Læs mere i afsnittet om Inddraget fridøgn.

Inddraget fridøgn

Fridøgn - som kan være et langt eller to korte - er så at sige sygeplejerskernes weekend. Derfor er fridøgn særligt beskyttet. Hver uge skal du have enten et langt fridøgn af 55-64 timer eller to korte fridøgn af 35 (32) timer.  

Dit fridøgn skal være planlagt i din fire-ugers arbejdsplan, og det kan ikke flyttes. Det kan inddrages, forkortes eller omlægges. Det vil sige, at hvis du bliver kaldt på arbejde, så dit fridøgn bliver for kort, det skal omlægges, eller du ikke kan holde dit fridøgn, koster det som minimum 6 timers overarbejde – altså med tillæg på 50 pct.  

Hvis du i regionerne får inddraget et fridøgn med mindre end 14 dages varsel, skal du have et engangstillæg på 522,25 kr. (31.3.2018-niveau). I kommunerne er varslet ligeledes to uger og tillægget 452,48 kr. (31.3.2000-niveau)

Over- og merarbejde

Overarbejde er arbejde, der ligger i forlængelse af det planlagte arbejde. Bliver du pålagt af din arbejdsgiver at blive længere end planlagt, honoreres den ekstra tid med tillæg på 50 pct., som beregnes pr. påbegyndte halve time.   

Der gælder særlige regler, hvis du er deltidsansat. For deltidsansatte, som arbejder med samme dagsnorm som de fuldtidsansatte, vil tjeneste ud over den planlagte daglige arbejdstid være overarbejde. Men hvis du arbejder ekstra på hele arbejdsfri dage, vil der være tale om merarbejde. Merarbejde honoreres som normalt arbejde og beregnes pr. påbegyndte halve time. 

Hvis du ikke er varslet om over- eller merarbejde i arbejdstiden og senest dagen forinden, og du har mere end 1 times merarbejde, får du et varslingstillæg på 35,70 kr. (31.3.2018-niveau) i regionerne og 27,91 kr. (31.3.2000-niveau) i kommunerne.   

Hvad hvis jeg ikke bliver varslet om ændringer i god tid?

Ligesom du skal kende din arbejdsplan fire uger i forvejen, skal ændringer varsles i rette tid. Hvis varslerne ikke overholdes, skal arbejdsgiveren betale for det. Der gælder forskellige varsler og tillæg for de forskellige typer af ændringer.

Omlagt tjeneste

Omlagt tjeneste må kun ske i ganske særlige tilfælde og efter drøftelse med medarbejderen. Der skal også gives det rette varsel.

  • I regionerne er varslet på mindst et døgn, ellers koster det er tillæg pr. ændret time på 39,46 kr. (31.3.2018-niveau).   
  • I kommunerne er varslet på mindst fire døgn, ellers koster det et tillæg pr. ændret time på 30,85 kr. (31.3.2000-niveau).

Tilkald (uden for planlagt tjeneste)

Der er ikke noget varsel for tilkald, da der er tale om akutte og uforudsete situationer, men hvis du får inddraget, omlagt eller forkortet dit fridøgn, skal du være opmærksom på varselsreglerne for inddraget fridøgn.

Inddraget fridøgn

Hvis du i regionerne får inddraget et fridøgn med mindre end 14 dages varsel, skal du have et engangstillæg på 522,25 kr. (31.3.2018-niveau). I kommunerne er varslet ligeledes to uger og tillægget 452,48 kr. (31.3.2000-niveau). 

Over- og merarbejde

Både overarbejde og merarbejde skal varsles i arbejdstiden mindst et døgn i forvejen. For manglende varsel ud over en time, gives der et tillæg på 35,70 kr. (31.3.2018-niveau) i regionerne og 27,91 kr. (31.3.2000-niveau) i kommunerne.

Bliver arbejdstidsaftalerne ophævet, hvis en ny bølge af corona/covid-19 blusser op?

Arbejdstidsaftalerne har aldrig været ophævet. Da corona-epidemien tog fat i Danmark indgik Forhandlingsfællesskabet, som DSR er en del af, og arbejdsgiverne (KL og Danske Regioner) nogle fælleserklæringer, der betød at sygeplejersker i højere grad end til hverdag ville kunne opleve ændringer i vagter, opgaver eller blive flyttet til en anden afdeling eller matrikel – men det har hele tiden skullet ske med udgangspunkt i de gældende overenskomster og aftaler. Fælleserklæringerne er ikke længere gældende, og skulle der komme en ny bølge skal der forhandles nye aftaler på plads.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg synes grænsen for min fleksibilitet er nået?

Hvis du synes, at din arbejdsgiver laver for mange ændringer i dine planer, mistænker at du ikke bliver kompenseret som du skal, og generelt oplever, at du blive presset på din fleksibilitet opfordrer vi dig til at tage fat i din TR, FTR eller lokale kreds hurtigst muligt.

Hvad kan jeg selv gøre?

  1. Gem en kopi af din oprindelige fire-ugers arbejdsplan. Du kan fx tage et billede af den med din telefon.  
  2. Skriv alle ændringer i din arbejdsplan ned med datoer og tidspunkter, og hvordan det skete. 
  3. Tjek, om reglerne er overholdt, og om du har fået den rette kompensation. 
  4. Læs mere om de præcise regler på dsr.dk/grænse og lær mere om arbejdstidsaftalen.  
  5. Tag kontakt til din tillidsrepræsentant, før grænsen er nået. 

Hvad hvis jeg ikke kan finde svarene om min arbejdstid på siden her?

Det er også i arbejdstidsaftalerne, at aftaler om hviletid, fridøgn, søgnehelligdage og meget andet er beskrevet. Aftaler, der er er med til at sikre balance mellem arbejde, fritid og hvile. Du kan læse mere om, hvad der gælder på vores sider om arbejdstidsaftalerne her:  

pjece-arbejde-fritid-hvile

Pjece du kan printe

I denne pjece kan du finde fem af de punkter, som er vigtige, at du er opmærksom på i forhold til din arbejdsplan.  Tip: Indstil din printer til at printe på begge sider, og til at vende sider på den korte side. Så får du det bedste resultat.

Hent og print pjecen

 

Er ændringer i arbejdsplanen kommet med på din lønseddel?