Det betyder mæglingsforslaget for dig

Afstemningsmateriale om mæglingsforslaget fra forligsmanden, som var til afstemning blandt DSR's stemmeberettigede medlemmer 28. maj - 13. juni 2021.

Status på sygeplejerskernes strejke

DSR’s medlemmer stemte den 14. juni nej til OK21-mæglingsforslaget. Derfor har sygeplejerskerne strejket siden den 19. juni. Folketinget har fredag den 27. august vedtaget et lovindgreb og stopper dermed sygeplejerskernes konflikt og ophøjer mæglingsforslaget til lov. 
Læs nyheden om det politiske indgreb

 

Her på siden kan du læse om mæglingsforslaget fra forligsmanden og hvad det vil betyde for dig som sygeplejerske. Afstemningsmaterialet blev udarbejdet ifm. til afstemningen om mæglingsforslaget blandt DSR's stemmeberettigede medlemmer 28. maj - 13. juni 2021. 

Du kan hente afstemningssmaterialet som PDF her

 

Afstemning om Mæglingsforslag fra Forligsmanden

Afstemningen forløb 28. maj - 13. juni 2021 og resultatet blev et nej. Læs nyhed om resultatet her (udgivet 14. juni 2021).

 

Forord af Grete Christensen: Et håb for ligeløn

Sygeplejerskernes kamp for en retfærdig løn, der svarer til uddannelsesniveau, opgaver og ansvar, har været kæmpet ved utallige overenskomstforhandlinger. Mange gange har sygeplejerskerne strejket og protesteret over et lønniveau, der halter bagud. Kampen har været nødvendig, lige siden ’Tjenestemandsreformen’ i 1969 fastlåste sygeplejerskernes løn i det offentlige lønhierarki.

Nu har vi for første gang i mere end 50 år kæmpet os frem til noget, der giver håb for ligeløn inden for en overskuelig fremtid.

Et afgørende punkt i det mæglingsforslag, som Forligsmanden har fremlagt, er, at både vi og arbejdsgiverne bakker op om et forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om ”en komité om lønstrukturer i den offentlige sektor”.

Komitéen er ikke en garanti for, at sygeplejerskernes lønefterslæb løses i ét hug, men det er et vigtigt gennembrud.

Om et år skal den komme med konkrete anbefalinger til regeringen og Folketinget om mulighederne for at udvikle lønstrukturer og løndannelse i den offentlige sektor. Det er en vigtig forskel fra Lønkommissionen fra 2010, der viste, at der er lønmæssige skævheder, men den kom ikke med anbefalinger til handling. Det er en væsentlig årsag til, at komitéen giver os håb for fremskridt.

Det er også nyt, at ønsket om en komité har opbakning fra både arbejdsgiverne, en samlet fagbevægelse og regeringen. Det giver os en solid tro på, at der også vil blive sat politisk handling bag anbefalingerne.

Vores krav til forhandlingerne i Forligsinstitutionen var også, at der skulle mere i lønposen allerede nu. Vi kæmpede hårdt for at få lukket op for pengekassen, men det var bare ikke en mulighed. 

Det stemmer helt overens med Dansk Sygeplejeråds hidtidige erfaringer, der igen og igen har vist, at overenskomstforhandlinger ikke kan bruges som løftestang til at rette op på den skæve indplacering i lønhierarkiet. Kampen om en løn, der svarer til uddannelsesniveau, opgaver og ansvar, skal derfor kæmpes i et politisk spor på Christiansborg. Og derfor er komitéen et væsentligt og afgørende skridt henimod en retfærdig løn.

Når komitéen kommer med anbefalinger og konklusioner, skal vi igen kæmpe for, at regeringen og Folketinget følger op med penge og en tidsramme for udligning af lønefterslæbet. Herefter skal de konkrete forbedringer forhandles mellem os og arbejdsgiverne ved overenskomstbordet.

På den måde bliver løsningen udmøntet inden for rammerne af ’den danske aftalemodel’. Og Christiansborg giver en hjælpende hånd ved at afsætte de penge, vi skal forhandle på plads.

Så kampen stopper ikke her. Der vil skulle arbejdes hårdt for at omsætte komitéens anbefalinger til konkret handling og flere penge i lønposen. Det skal gøres sammen med de stærke kræfter – aktivister, kongresdelegerede, tillidsrepræsentanter, medlemmer og den øvrige fagbevægelse - der har bidraget til, at vi står, hvor vi står i dag.

I mæglingsforslaget er der også forbedringer i form af introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker i regionerne, en aftale om at se på stillings- og ledelsesstrukturen for sygeplejefaglige ledere i regionerne, og en aftale om at drøfte overenskomstdækning af kommunale sygeplejersker, som gennemfører specialuddannelsen i borgernær sygepleje.

Samtidig gælder det oprindelige forhandlingsresultat for OK21 fortsat. Her lykkedes det bl.a. at sikre et lille lønløft oven i en reallønssikring samt at indføre et nyt tillæg til alle sygeplejersker efter fire år. I kan læse om det samlede resultat på de kommende sider.

Mæglingsforslaget fra Forligsmanden sendes nu til afstemning blandt DSR’s medlemmer. DSR’s Hovedbestyrelse og Kongres anbefaler medlemmerne at stemme ja til mæglingsforslaget.

 

Med venlig hilsen

Grete Christensen

Formand for Dansk Sygeplejeråd

 

Mæglingsforslag fra Forligsmanden

Efter næsten tre ugers forhandlinger mellem Dansk Sygeplejeråd og henholdsvis Danske Regioner og KL i Forligsinstitutionen har Forligsmanden fremlagt et mæglingsforslag.

Mæglingsforslaget indeholder både en række nye supplerende elementer og det oprindelige forlig fra OK21. Det er det samlede mæglingsforslag, der skal tages stilling til ved urafstemning.

Oprindeligt forlig OK21

  • Generelle lønstigninger på 5,02 pct. over tre år
  • Nyt tillæg efter fire år (RLTN og KL)
  • Forhøjelse af 10-års tillægget (RLTN)
  • Pensionsforbedringer
  • Forbedringer af arbejdstidsreglerne på især KL’s område
  • Forbedringer af bl.a. vilkår for seniorer og initiativer der styrker arbejdsmiljøet
  • Periodeprojekt om bl.a. ledernes lønmodel samt fortsættelse af Forsknings- og Udviklingspuljen

Supplerende elementer

  • Fælles opbakning til at regeringen nedsætter en komité om lønstrukturer
  • Introduktionsforløb for nyuddannede (regioner)
  • Stillings- og ledelsesstruktur i regionerne 
  • Drøfte overenskomstdækning af Borgernær Sygepleje
  • Lønforløb for radiograferne svarende til sygeplejerskernes (udgiftsneutral)
Title

Oprindeligt forlig OK21 + Supplerende elementer = Samlet Mæglingsforslag fra Forligsmanden

 

 

Supplerende elementer

Komité om lønstruktur

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, har stillet forslag om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet, nedsætter en komité om lønstruktur i den offentlige sektor - bl.a. med deltagelse af parterne på det offentlige område.

Komitéen skal tage afsæt i eksisterende viden, følge op på konsekvenserne af Tjenestemandsreformen og komme med anbefalinger/konklusioner, under hensyn til, at løn og andre ansættelsesvilkår i den offentlige sektor fastsættes ved kollektive overenskomster og aftaler. Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og KL tilslutter sig FH’s forslag. Regeringen har taget godt imod forslaget og vil nedsætte komitéen, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet.

Introduktionsforløb for nyuddannede

Det er vigtigt, at nyuddannede sygeplejersker får en god start på arbejdslivet. Det er afgørende for fastholdelsen, arbejdsglæden og kvaliteten i sygeplejen til patienterne. Derfor er det aftalt med regionerne, at alle nyuddannede sygeplejersker skal gennemgå et introduktionsforløb ved deres ansættelse i en region.

Der nedættes en fælles arbejdsgruppe, der skal udarbejde de overordnede retningslinjer for introduktionsforløbene. Det konkrete indhold af introduktionsforløbene fastlægges lokalt. I de overordnede retningslinjer kan bl.a. indgå:

  • Mentor/kontaktperson eller lign.
  • Mål for oparbejdelse af sygeplejefaglige kompetencer.
  • Tilrettelæggelse af praksisnære læringsforløb.

Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde senest den 1. juli 2022.

Ledelses- og stillingsstruktur 

Ved OK21 indgik Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger en aftale om en ny stillingsstruktur for de lægefaglige ledere. Da det er vigtigt, at der fortsat er en ligeværdig ledelses- og ansvarsfordeling blandt de lægefaglige og de sygeplejefaglige ledere, vil Dansk Sygeplejeråd og regionerne drøfte titler for de sygeplejefaglige ledere i afdelingerne. Drøftelserne afsluttes, så eventuelle ændringer kan ske fra den 1. april 2022.

Borgernær Sygepleje

KL og Dansk Sygeplejeråd er enige om, at specialuddannelsen i borgernær sygepleje er et vigtigt element, når kvaliteten i fremtidens nære sundhedsvæsen skal sikres. Vi er derfor også enige om i overenskomstperioden at drøfte overenskomstdækning af sygeplejersker, der gennemfører specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje.

Radiograferne

Ved det første forlig på det regionale område blev Radiograf Rådets organisationsspecifikke midler brugt på en pensionsforhøjelse. Radiograferne vil imidlertid gerne følge samme lønmodel som sygeplejerskerne, og derfor konverteres pensionen til et løntillæg fra 4 års anciennitet. Der er tale om en udgiftsneutral omlægning.

 

Oprindeligt forlig OK21

Løn

Lønstigninger

Gennem de næste 3 år vil lønnen stige med 5,02% for alle ansatte, herunder ledere i regioner og kommuner. I samme periode forventes priserne at stige med 3,95%. Det vil sige, at din købekraft, som minimum, er sikret.

I nedenstående oversigt kan du se, hvornår du får hvilke lønstigninger. Udover disse generelle lønstigninger, der tilfalder alle, har Sundhedskartellets organisationer også aftalt en række målrettede lønforbedringer. Se afsnittet ”Målrettede forbedringer”.

Regioner

  • 1. april 2021: 0,75%
  • 1. oktober 2021: 1,37%
  • 1. oktober 2022: 1,35%
  • 1. januar 2023: 0,77%
  • 1. april 2023: -
  • 1. oktober 2023: 0,78%
  • Generelle lønstigninger i alt 5,02%

Kommuner

  • 1. april 2021: 1,00%
  • 1. oktober 2021: 1,01%
  • 1. oktober 2022: 1,90%
  • 1. januar 2023: -
  • 1. april 2023 - 0,30%
  • 1. oktober 2023: 0,81%
  • Generelle lønstigninger i alt 5,02%

Det beløb, du indbetaler til pension, og det beløb, du får udbetalt som særlig feriegodtgørelse, stiger sammen med de generelle lønstigninger, fordi begge dele beregnes som en procentdel af lønnen. Det samme gælder for tillæg for at arbejde i aften-, natte- og weekendvagt mv.

Parallel lønudvikling

Reguleringsordningen er den mekanisme, der sikrer en parallel lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Vi har aftalt, at ordningen fortsætter, fordi den historisk set har været en gevinst for de offentligt ansatte. Meget tyder dog på, at corona-epidemien betyder afdæmpet vækst i de privatansattes lønninger. Dermed er det forventningen, at ordningen på det regionale område vil betyde, at de generelle lønstigninger skal nedjusteres med -0,19%. På det kommunale område forventes de omvendt at stige med 0,27% oveni de 5,02%.

Reguleringsordningen er en afgørende del af løndannelsen i den offentlige sektor, og derfor har vi aftalt med arbejdsgiverne, at vi i den kommende periode foretager et ”serviceeftersyn” af ordningen for at sikre, at den hele tiden lever op til dens formål.

OK21_loen-_og_prisudvikling_graf_urafstemningsmateriale_region-kommune

Som det fremgår af figuren, sikrer reguleringsordningen, at de privatansattes og SHK-gruppernes lønudvikling følges ad. Lønudviklingen ligger i hele perioden over prisudviklingen.

Ligeløn

Som det var tilfældet ved OK18, var der også ved OK21 bred opbakning i fagbevægelsen til at afsætte penge til ligeløns- og lavtlønsprojekter. Der er afsat en pulje i både kommuner og regioner til kvindedominerede faggrupper, som har en løn lavere end gennemsnittet. Der er imidlertid mange kvinder ansat i den offentlige sektor, og derfor giver puljen kun mindre lønstigninger. Det har dog stor symbolsk betydning, at en samlet fagbevægelse står bag ønsket om at gøre noget særligt for ligelønnen.

Målrettede forbedringer – Regionerne

På det regionale område er der aftalt en særlig pulje til lønforbedringer kun til sygeplejersker, kaldet strategipuljen.

Puljen er hentet fra den samlede overenskomstramme, hvilket betyder, at alle i Forhandlingsfællesskabet har været med til at betale til puljen, uden at de selv får lønforbedringer ud af det.

Sammen med Dansk Sygeplejeråds øvrige specifikke midler er den regionale strategipulje brugt til at skabe forbedringer til sygeplejersker, svarende til ca. 0,5%. udover de generelle lønstigninger. Det betyder, at sygeplejersker med 4-10 års samlet beskæftigelse efter grunduddannelsen får et pensionsgivende tillæg på 3.000 kr. om året.

De aftalte forbedringer gælder alle sygeplejersker, uanset hvilket løntrin de er indplaceret på, og om de eventuelt har en specialuddannelse. Desuden stiger sygeplejerskernes 10-års-tillæg med yderligere 650 kr. om året, således at 10-årstillægget samlet set stiger med 3.650 kr.

Eksempler på samlede lønstigninger i regionerne*

Overenskomstperioden er 3-årig, og når tillæg og pension er trådt i kraft, og alle generelle lønstigninger er udmøntet, er øgningen af lønnen i gennemsnit for eksempel:

  • En sygeplejerske med fire års erfaring stiger med ca. 1.750 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
  • En sygeplejerske med ti års erfaring stiger med ca. 2.150 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
  • En afdelingssygeplejerske på L7 stiger ca. 2.300 kr. i løn om måneden, inkl. pension.

*Der kan være lidt forskelle i lønstigningen på tværs af landet, og der er heller ikke taget højde for, at sygeplejersker kan have aftalt en højere løn lokalt. Desuden vil de aftalte lønstigninger som nævnt også give lidt højere genetillæg for dem, der arbejder i vagter. Størrelsen af lønstigningerne vil også afhænge af, hvordan reguleringsordningen udmønter.

 

For ledende sygeplejersker blev det til pensionsforbedringer, som betyder, at den samlede pensionsprocent for alle ledere stiger til 16,8 pct.

Derudover er der afsat en buffer, så sygeplejersker med en kandidatuddannelse får samme løn- og pensionsforbedringer, som øvrige kandidater.

Målrettede forbedringer - Kommunerne

Videreførelse af lige- og lavtlønspuljerne og øvrige specifikke midler til Dansk Sygeplejeråd giver forbedringer til kommunalt ansatte sygeplejersker, svarende til 0,53 pct. ud over de generelle lønstigninger.

Med de specifikke midler er det aftalt, at syge- og sundhedsplejersker med 4-10 års sammenlagt beskæftigelse efter grunduddannelsen får et pensionsgivende tillæg på 2.150 kr. om året. Der er også aftalt en stigning i 10-årstillæget på 2.150 kr.

Eksempler på samlede lønstigninger i kommunerne*

Overenskomstperioden er 3-årig, og når tillæg og pension er trådt i kraft, og alle generelle lønstigninger er udmøntet, er øgningen af lønnen i gennemsnit for eksempel:

  • En sygeplejerske med fire års erfaring stiger med ca. 2.050 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
  • En sundhedsplejerske med 4 års erfaring stiger ca. 2.200 kr. i løn om måneden, inkl. pension.
  • En ledende sygeplejerske på L6 stiger 2.180 kr. i løn om måneden, inkl. pension.

*Der kan være lidt forskelle i lønstigningen på tværs af landet, og der er heller ikke taget højde for, at sygeplejersker kan have aftalt en højere løn lokalt. Desuden vil de aftalte lønstigninger som nævnt også give lidt højere genetillæg for dem, der arbejder i vagter. Størrelsen af lønstigningerne vil også afhænge af, hvordan reguleringsordningen udmønter.

Pensionen for syge- og sundhedsplejersker stiger med 0,09 pct. og for kandidater med 0,48 pct.

For ledende syge- og sundhedsplejersker blev det til pensionsforbedringer på 0,41 pct.

Derudover er der afsat en buffer, så sygeplejersker med en kandidatuddannelse indplaceret i forhold til protokollatet får samme løn- og pensionsforbedringer, som øvrige kandidater.

 

Arbejdstid

På det regionale område er det aftalt, at normtimenedskrivning den 24. december også fremadrettet gælder for faste nattevagter.

På det kommunale område er der aftalt følgende forbedringer af arbejdstiden:

  • Opgørelsesperiodens start og slut skal fremgå, når din tjenesteplan fremlægges. Det er også aftalt, at du skal have udleveret en opgørelse af dine præsterede timer ved opgørelsesperiodens afslutning.
  • Tillæg for manglende varsel af over- og merarbejde forhøjes fra 39,87 kr. til 54,15 kr.
  • Nyt tillæg på 642,83 kr. for inddragelse af søgnehelligdag med kortere varsel end 14 dage.

Alle de målrettede løn- og arbejdstidsforbedringer træder i kraft den 1. april 2022.

 

Arbejdsliv

Senior

Der skal skabes en ny kultur for fastholdelse af seniorer, som også giver et godt arbejdsliv i de afsluttende år på arbejdsmarkedet. Derfor er der aftalt nye rammeaftaler i regioner og kommuner, som bl.a. betyder, at seniorsamtalerne skal forbedres væsentligt, og der skal igangsættes fælles indsatser og partnerskaber, der også inddrager tillidsrepræsentanterne og MED.

Godt psykisk arbejdsmiljø

De fælles ekspertrådgivnings- og forskningsindsatser om psykisk arbejdsmiljø på de regionale og kommunale arbejdspladser videreføres og videreudvikles. Som noget nyt vil der blive udbudt en lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø, hvor formålet er at klæde lederne yderligere på til at skabe et motiverende psykisk arbejdsmiljø med høj trivsel.

Der udbydes ligeledes en fælles uddannelse for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, der bl.a. skal give handlekompetencer i forhold til at håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Tryghedspulje

Tryghedspuljen i kommunerne fortsætter, og der er nu også aftalt en tryghedspulje på det regionale område, som træder i kraft 1. september 2021.

Puljerne finansierer tryghedsskabende aktiviteter, såsom kompetenceudvikling ved afsked som følge af besparelser eller ændret organisering. I både regioner og kommuner kan der gives tilskud på op til 20.000 kr. til kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Sorgorlov

Det er i både kommuner og regioner aftalt at udvide den periode, hvor man har ret til løn, fra 14-26 uger, i forbindelse med sorgorlov efter dødfødt barn eller barns død inden det fyldte 18. år.

Projekt om tjenestested

Det er vigtigt, at man kender rammerne for sit tjenestested, så man kan varetage sine opgaver fagligt forsvarligt. Danske Regioner og Sundhedskartellet har derfor aftalt et afdækkende projekt, der skal bidrage til fælles viden om:

  • Hvilke processer og faktorer der har medvirket til, at man lokalt har opnået gode forandringsforløb – både før, under og efter ændringerne.
  • Hvilke faktorer, der har betydning i forhold til at bidrage til et trygt arbejdsmiljø hos medarbejdere i forbindelse med ændringer i forhold til tjenestested.

Forsknings- og udviklingspulje

Sundhedskartellets og regionernes Forsknings- og Udviklingspulje fortsætter, og der er afsat 8,9 mio. kr. ved OK21.

Sundhedskartellets grupper kan ansøge om midler fra puljen til gennemførelse af kliniske forsknings- og udviklingsprojekter, som har fokus på konkrete og praksisnære effekter.

Projekter om ledelse

Sundhedskartellet vil sammen med:

  • KL igangsætte et projekt, hvor fokus vil være på ledelsesrummet og -opgaverne.
  • Danske Regioner gennemføre et projekt, hvor fokus er på ledernes lønmodel, samt et andet initiativ, der indeholder dialogmøder, hvor ledernes arbejdsvilkår, herunder anvendelsen af arbejdstiden, kan indgå.

Se også

Ved afstemningen om mæglingsforslaget fra forligsmanden tog DSR's stemmeberettigede medlemmer samlet stilling til mæglingsforslaget og de oprindeligt indgåede aftaler ved OK21 for regioner og kommuner, som også indgik i afstemningen. Læs mæglingsforslaget og aftalerne her.