Hvem kontakter du hvornår?

Her kan du finde information om hvor du kan få hjælp

Din lokale tillidsrepræsentant

Når du har spørgsmål til din overenskomst, arbejdstidsaftaler eller andre forhold i forbindelse med dit arbejde, skal du som udgangspunkt kontakte tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Som leder kontakter du dit lokale kredskontor.
 

Dit lokale kredskontor

Når det ikke er muligt at træffe din lokale tillidsrepræsentant, eller hvis der ikke på din arbejdsplads er valgt en tillidsrepræsentant, så kontakter du dit kredskontor. Du kan sende en mail med dit spørgsmål eller ringe til kredskontoret.

Du kan finde oplysninger om de lokale kredse her.
 

Dansk Sygeplejeråd Centralt

Når du har et presserende spørgsmål og det ikke er muligt at få kontakt til din lokale tillidsrepræsentant eller kredsen, kan du kontakte Dansk Sygeplejeråd centralt, som kan hjælpe dig i den akutte fase med svar på generelle aftaler, overenskomster og problemstillinger.
 

A-kassen

Kontakt A-kassen når du har spørgsmål i forhold til dagpenge, efterløn, ledighed, jobformidling og social-rådgivning ved spørgsmål af social karakter. På A-kassens hjemmeside – www.dsa.dk – kan du rekvirere pjecer og læse svar på de hyppigst stillede spørgsmål.
 

Pension

Har du pensionsordning hos PKA, skal du kontakte PKA, hvis du har spørgsmål i relation til din pension, indbetalinger, helbred, kurser, rådgivningssamtaler. På findbolig.nu/pka kan du læse om udlejning af PKA’s boliger og på dsr-fritidsboliger.dk kan du læse mere om at leje sommerhuse.

Når du starter pensionsordning i PKA, så vær opmærksom på muligheden for at samle evt. tidligere pensionsordninger i PKA.  Det vil ofte være det billigste for dig. Du kan få rådgivning hos PKA.

Har du pensionsordning hos et andet pensionsselskab, skal du kontakte dem direkte. Dit pensionsselskab kan rådgive dig om din opsparing, indbetalinger, helbred, kurser, rådgivningssamtaler, mv.
 

Ansættelse uden overenskomst

Som privatansat vil du normalt være ansat på vilkår beskrevet i en særligt forhandlet overenskomst mellem DSR og den private arbejdsgiver. Hvis det ikke er lykkedes DSR at indgå en overenskomst med din arbejdsgiver, vil du være ansat efter individuel kontrakt. Det er vigtigt, at din individuelle ansættelseskontrakt beskriver alle forhold, som er gældende for din ansættelse. Vi opfordrer dig til at kontakte kredsen eller DSR centralt, inden du tager ansættelse hos en privat arbejdsgiver, hvor der ikke er indgået overenskomst med DSR.

Kontaktoplysninger og åbningstider hos  DSR-centralt, A-kassen og PKA

 

Dansk Sygeplejeråds Sekretariat

Sankt Annæ Plads 30,

1250 København K

E-mail: dsr@dsr.dk

Tlf. 33 15 15 55

Mandag–torsdag kl. 10:00-16:00, fredag kl. 10:00-15:00

 

Din Sundhedsfaglige A-kasse

Sankt Annæ Plads 30,

1250 København K

E-mail: dsa@dsa.dk / www.dsa.dk

Tlf. 33 15 10 66

Mandag–onsdag og fredag kl. 9:00-14:00, torsdag kl. 9:00-16:00

 

PKA

Tuborg Boulevard 3,

2900 Hellerup

E-mail: pka@pka.dk / www.pka.dk

Tlf. 39 45 45 40

Mandag–torsdag kl. 8.30-20.00, fredag kl. 9.00-15.30

 

Radiografrådet

H. C. Ørstedsvej 70, 2. tv.

1879 Frederiksberg C.

E-mail: kontakt@radiograf.dk / www.radiograf.dk

Tlf.: 35 37 43 39

Mandag–torsdag kl. 9.00-14.30, fredag kl. 9.00-13.00