Vejledning om særlig opsparing

Overenskomsterne med en række private arbejdsgivere indeholder en bestemmelse om en særlig opsparing. Det gælder især for privathospitaler. Læs mere om opsparingen, som udbetales to gange om året.

Den særlige opsparing udgør i de fleste overenskomster 5 % af den ferieberettigede løn. Opsparingen udbetales ved udgangen af juni og december måned. Pr. 1. marts 2021 stiger opsparingen til 6 %. og pr. 1. marts 2022 stiger opsparingen til 7 %

Vær opmærksom på, at du får den særlige opsparing udbetalt med juni- og decemberlønnen, hvis du er ansat på én af disse arbejdspladser:

  • Aros Privathospital
  • Aleris - Hamlet Privathospitaler
  • CFR Hospitaler (Center for Rygkirurgi og Billeddiagnostik)
  • CPH Privathospital A/S

  • Ciconia, Århus Privathospital
  • Dansk Fertilitetsklinik
  • Gildhøj Privathospital
  • Hejmdal Privathospital
  • Kysthospitalet Skodsborg
  • Maigaard Fertilitetsklinik
  • MedHelp* 
  • Mølholm Privathospital
  • OPA Ortopædkirurgisk Hospital, Aarhus
  • Privathospitalet Danmark
  • Privathospitalet H.C. Andersen Klinikken
  • Privathospitalet Kollund
  • Roskilde Privathospital
  • Vejlefjord Rehabilitering
  • Viborg Privathospital

* Ansatte i virksomheden MedHelp får den særlige opsparing udbetalt én gang om året. Det sker med lønnen for maj måned, altså samtidig med udbetaling af ferietillægget på 1½ %.