Anden orlov - Regioner
Hér kan du læse gældende regler for hvornår du kan få orlov fra dit arbejde. Læs om tjenestefri uden løn, om borgerligt ombud og afgivelse af vidneforklaring, og om omsorgsorlov
Hér kan du læse gældende regler for hvornår du kan få orlov fra dit arbejde. Læs om tjenestefri uden løn, om borgerligt ombud og afgivelse af vidneforklaring, og om omsorgsorlov
Hovedreglen er, at man skal aftale det med arbejdsgiver, hvis man ønsker orlov eller anden tjenestefrihed uden løn.
Der er dog en undtagelse til denne hovedregel:
Undtagelsen er, at såvel den ansatte som dennes ægtefælle eller samlever har ret til at få orlov eller tjenestefrihed uden løn, hvis man
Der er ingen tidsmæssig begrænsning for tjenestefrihedsperioden, og for den udsendtes vedkommende medregnes perioden i løn- og ansættelsesancienniteten.
De nærmere regler følger af nedenstående links, hvor du kan finde aftalerne, som gælder henholdsvis på det kommunale og regionale område.
Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål
Fra den 2. august 2022 træder reglerne en ny omsorgsorlov i kraft, der betyder, at du som lønmodtager har ret til at holde fem arbejdsdages omsorgsorlov per kalenderår. Du har dog ikke ret til løn, og du optjener heller ikke ferie under omsorgsorloven.
Man må ikke forveksle omsorgsorlov med omsorgsdage. I din overenskomst har du ret til 2 omsorgsdage med løn, som kan bruges til børn under 7 år. Omsorgsloven giver ikke ret til løn, og gælder for alle lønmodtagere uanset, om de er omfattet af en overenskomst eller ej.
Efter Aftale om fravær af familiemæssige årsager har forældre i tvingende familiemæssige situationer ret til tjenestefrihed. Reglerne findes i Kapitel 8 på begge arbejdsgiverområder:
De nærmere betingelser og vilkår fremgår af aftalen:
Aftale om fravær af familiemæssige årsager, KL
Aftale om fravær af familiemæssige årsager, RLTN
En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har fremsat krav om at udnytte retten til fravær, udnytter retten eller har været fraværende. Afskediges en ansat i strid hermed, har den ansatte krav på godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Man har pligt til at afgive vidneforklaring. Derfor har man også ret til at få tjenestefri, så man kan møde op i retten.
Man skal i videst muligt omfang opnå tjenestefri ved at få tjenesten omlagt eller ved at bytte.
At afgive vidneforklaring er ikke borgerligt ombud – og vidneafgivelse er derfor ikke omfattet af Ombudsbekendtgørelsen, men i praksis kan der gives tjenestefri efter reglerne om borgerligt ombud, da man har pligt til at afgive vidneforklaring. Det betyder, at der kan gives tjenestefri med løn, hvis den nødvendige frihed ikke har kunnet opnås ved omlægning af tjenesten elle ved at bytte.
Såfremt éns arbejdsgiver beder én om at afgive vidneforklaring i forbindelse med en sag mod DSR/anden organisation, fx som ledelsesrepræsentant, er det DSR’s opfattelse, at man har ret til tjenestefri med løn på dagen og at man ikke først skal opnå tjenestefri ved at omlægge tjeneste elle ved at bytte.
Såfremt DSR beder én om at afgive vidneforklaring/partsforklaring i forbindelse med en sag mod en arbejdsgiver, refunderer DSR dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, forplejning og transportomkostninger efter regning.
Såfremt man indkaldes til at vidne mod en patient, er det vigtigt, at du kontakter din TR eller kredskontoret, da der kan være spørgsmål angående din tavshedspligt, som du skal være opmærksom på.
Reglerne om borgerligt ombud gælder tilsvarende, hvis man vælges til:
Dette betyder som nævnt ovenfor, at man har ret til tjenestefrihed. Der er ingen tidsmæssig begrænsning for tjenestefrihedsperioden, og perioden medregnes i løn- og ansættelsesancienniteten.
Der skelnes også i denne situation mellem, hvorvidt hvervet er lønnet eller ulønnet.
Hvis hvervet er lønnet, ydes tjenestefrihed uden løn, og der skal foretages lønfradrag, medmindre den nødvendige frihed kan opnås ved omlægning af tjenesten.
Et hverv anses for lønnet, hvis der ydes et vederlag for hvervet, eller der er mulighed for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Til hvervet som valgtilforordnet ydes der diæter, men ikke godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Dette hverv anses derfor for at være ulønnet i relation til tjenestefrihedsreglerne.
Er hvervet ulønnet, ydes tjenestefrihed med løn i et antal arbejdstimer maksimalt svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 6 uger pr. kalenderår.
Det skal nævnes, at hvervet som forældrerepræsentant i en skolebestyrelse og som medlem af et menighedsråd ikke betragtes som borgerligt ombud.
Når man er væk fra arbejdspladsen på grund af orlov eller anden tjenestefrihed, er det vigtigt at aftale med sin arbejdsgiver, hvilken stilling man har ret til at vende tilbage til, når orloven eller tjenestefriheden er slut.
Hvis man har orlov efter reglerne i Ombudsbekendtgørelsen, har arbejdsgiver pligt til at holde en stilling ledig til den pågældende.
Har man tjenestefrihed efter andre regler, har man ret til at komme tilbage til en tilsvarende stilling, det vil sige til en tilsvarende stilling på den afdeling/det område, man var på, før man fik tjenestefri, men ikke til nøjagtig den samme stilling.
Derfor er det vigtigt, at man aftaler vilkårene for ens tilbagevenden allerede i forbindelse med, at man ansøger om tjenestefrihed.