Din DSR-kalender

DSR-kalenderen for 2020 bliver udsendt i oktober 2019 sammen med Sygeplejersken nr. 12.

DSR-kalenderen bliver årligt sendt til alle medlemmer. I 2019 bliver 2020-kalenderen sendt sammen med Sygeplejersken nr. 12, der omdeles i uge 43 (fra 21.-26. oktober). Af tekniske årsager kan enkelte medlemmer risikere at modtage blad og kalender helt frem til og med onsdag den 30. oktober.

Sygeplejersken nr. 12 sendes denne ene gang om året også til medlemmer, som bor sammen og som derfor normalt kun modtager ét eksemplar af fagbladet på adressen.

For så vidt gælder Grønland vil der blive sendt kalendere til den grønlandske sygeplejerskeorganisation PK, som vil sørge for distribution til medlemmerne bosiddende i Nuuk.  De øvrige medlemmer i Grønland og i udlandet modtager kalenderen som særskilt forsendelse.

Ligesom i 2019-kalenderen starter 2020-kalenderen med de sidste tre måneder (okt., nov., dec.) i det foregående år. Det er et tiltag udsprunget af forslag fra medlemmer, som gerne vil undgå at gå rundt med 2 kalendere i slutningen af året.

Der udsendes ikke længere omslag til kalenderen. I stedet er kalenderen forsynet med for- og bagside i kraftigt plastikmateriale.

Har du endnu ikke modtaget kalenderen?

Hvis du ikke har modtaget din 2020-kalender, så kan du efter den 30. oktober 2019 logge på dsr.dk og udfylde formularen

https://dsr.dk/sygeplejersken/kontakt/jeg-har-ikke-modtaget-sygeplejersken  

Er du nyt medlem af DSR?

Hvis du fornylig har meldt dig ind i DSR og ikke har fået kalenderen, så burde den være på vej til dig sammen med dit velkomstbrev.

Vi håber, du får glæde af din kalender.