Din DSR-kalender 2021

DSR-kalenderen for 2021 bliver udsendt i oktober 2020 sammen med Sygeplejersken nr. 12. Som noget nyt har du nu mulighed for at fravælge kalenderen, hvis du ikke ønsker at modtage den

Ønsker du ikke at modtage DSR’s kalender?

Dansk Sygeplejeråds kalender er hidtil hvert år udsendt til alle DSR’s medlemmer sammen med fagbladet ”Sygeplejersken”. På baggrund af bl.a. henvendelser fra medlemmer, som oplyser ikke at bruge den fysiske kalender, samt Dansk Sygeplejeråds ønske om at vise miljømæssigt hensyn, er det nu muligt at fravælge kalenderen

Hvis du ikke længere ønsker at modtage kalenderen, skal du blot skrive til os på dsr@dsr.dk og oplyse, at du ikke ønsker at modtage kalenderen. Husk at skrive dit navn og medlemsnummer i mailen.  Du kan også ringe til os på telefon 33 15 15 55 # 2.

Skulle du fremadrettet fortryde dit fravalg af kalenderen, kan du altid ændre det ved at kontakte os igen pr. mail eller telefonisk.

SÆRLIGT VEDRØRENDE FRAVALG AF KALENDEREN FOR 2021 ER DET VIGTIGT, AT DU GIVER OS MEDDELELSE OM DETTE SENEST DEN 20. SEPTEMBER.

DSR's 2021-kalender bliver sendt til alle medlemmer, som ikke har fravalgt kalenderen senest den 20. september 2020. I år bliver den sendt sammen med Sygeplejersken nr. 12, der omdeles i uge 43 (fra 19.-24. oktober). Af tekniske årsager kan enkelte medlemmer risikere at modtage blad og kalender helt frem til og med onsdag den 28. oktober.

Sygeplejersken nr. 12 sendes denne ene gang om året også til medlemmer, som bor sammen og som derfor normalt kun modtager ét eksemplar af fagbladet på adressen.

For så vidt gælder Grønland vil der blive sendt kalendere til den grønlandske sygeplejerskeorganisation PK, som vil sørge for distribution til medlemmerne bosiddende i Nuuk.  De øvrige medlemmer i Grønland og i udlandet modtager kalenderen som særskilt forsendelse.

Ligesom i 2020-kalenderen starter 2021-kalenderen med de sidste tre måneder (okt., nov., dec.) i det foregående år for at medlemmerne kan undgå, at skulle gå rundt med 2 kalendere i slutningen af året.

Der udsendes ikke længere omslag til kalenderen. I stedet er kalenderen forsynet med for- og bagside i kraftigt plastikmateriale.

Hvis du ikke modtager kalenderen?

Hvis du ikke har modtaget din 2021-kalender senest den 31. oktober, kan du logge på dsr.dk og udfylde formularen

https://dsr.dk/sygeplejersken/kontakt/jeg-har-ikke-modtaget-sygeplejersken