Fortjener du og dine kolleger en pris for at være stærkere sammen? Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, uddeler i oktober en ny pris ”Stærkere sammen” til kollegafællesskaber på arbejdspladser, der har gjort en særlig indsats for at organisere, fastholde og aktivere flere i fagbevægelsen. Man kan indstille sin egen organisation eller sit eget kollegafællesskab under sin tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant. Man kan også indstille fællesskaber på tværs af fag på sin arbejdsplads.
Hvem kan indstille til prisen?
Alle som er medlem af en faglig organisation under fagbevægelsen kan indstille og fristen for at indstille er fredag den 26. august.
Prisen bliver uddelt på FH´s næste kongres den 31. oktober, som afholdes i Falkoner Salen på Frederiksberg. Kriteriet for at få prisen er, at indsatsen skal være foregået i den forgangne kongresperiode fra april 2018 til oktober 2022.
Sådan indstiller du til Stærkere sammen-prisen:
Indstillinger sker ved at udfylde skabelonen og sende ansøgningen med kort motivation. (FH-Skabelonen er udviklet til jobsøgning, så se bort fra, at der står linjer på engelsk om rekruttering nederst).