Anne Marie Holst Sommer
Lige nu kræver det mod, pondus og handlekraft for at skabe de resultater, som medlemmerne ønsker.

Foto:
Nikolai Linares
Lige nu kræver det mod, pondus og handlekraft for at skabe de resultater, som medlemmerne ønsker
Jeg har i de sidste to år som kredsforkvinde haft mange store forhandlinger, og jeg har hentet mange penge hjem til sygeplejerskerne. Det har været spændende og resultatgivende. Jeg er dygtig til at forhandle, og jeg går altid ind i forhandlinger med en stor tro på, at det kan lade sig gøre, og med en grundig forberedelse og et stærkt mandat fra medlemmerne, TR og FTR.
Det er vigtigt, at DSR repræsenterer medlemmernes ønsker og krav overfor arbejdsgiverne, og at DSR altid varetager medlemmernes interesser overfor arbejdsgiver i forhandlinger og har respekt for medlemmernes stemme.
Vi så alle sammen, hvordan sygeplejerskerne blev trynet af regeringen. Det må ikke ske igen. Vi sygeplejersker er ikke længere til at komme uden om. Vi er uundværlige for samfundet, og vi skal have et lønløft, der afspejler udbud og efterspørgsel.
Jeg bøjer mig ikke, når det handler om at skabe en forandring, jeg tror på. Jeg mener, at DSR bør besidde denne evne med en stærk forperson med stærke forhandlingskompetencer. Vi skal ikke acceptere, at vores krav ikke bliver indfriet. Der skal handles nu. Tiden er til det.
Mission impossible er nu mission possible!
Jeg ønsker et tydeligt og mærkbart DSR helt ude på arbejdspladserne. At medlemmerne kan mærke DSR og føle, at DSR har medlemmernes ryg. Derfor stiller jeg op som forkvinde.
Jeg ønsker at være tæt på medlemmerne. At komme ud og møde medlemmerne, og jeg ønsker, at kredsene kommer tættere på Kvæsthuset.
Jeg vil gøre en ære ud af at repræsentere alle sygeplejersker indenfor alle de forgreninger, vi har i vores fag.
Vi har brug for at stå sammen som sygeplejersker og have en fælles front til en retfærdig løn, der matcher vores uddannelse, kompetencer og ansvar. Vi har brug for et stærkt DSR for at kunne opnå store resultater.
- Vi skal arbejde for at få kompetencetillæg for de kvalifikationer, vi oppebærer igennem vores arbejdsliv.
- Vi skal have hævet grundlønnen med 5.000kr. pr. måned.
- Vi skal arbejde for at få flere løntrin, så vi alle stiger i løn ved 15, 20 og 25 års erfaring ved overenskomsten.
- Sygeplejerskerne skal ikke overtage en opgave fra lægerne, uden at der medfølger et tillæg.
- Vi skal have hævet pensionen.
- Vi skal have en seniorordning, hvor sygeplejersker kan gå ned i tid, men opretholde den samme løn.
- Det arbejdspres og dårlige arbejdsmiljø, mange sygeplejersker udsættes for, skal DSR i en større grad gå ind i problematikkerne med politikerne og arbejdsgiverne om. Vi skal ikke flyttes rundt som ludobrikker.
- I medlemmer skal mærke, DSR støtter jer, og arbejdsgiver skal vænne sig til, at DSR går hele vejen for vores medlemmer.
- DSR skal i højere grad afprøve sager for medlemmerne i forhold til Arbejdsretten.
- Vi skal have kigget ind i, hvordan vi kan få arbejdsforhold, der gør, at vi kan holde til et langt arbejdsliv.
- Vi skal turde at kigge indad på vores organisation.
- Vores kontingent skal sættes ned.
- Jeg ønsker at få DSR på rette kurs igen, så vi kan være stolte af at være medlemmer af DSR - en fagforening, der flytter bjerge.
Med mig som jeres forkvinde vil I komme til at mærke DSR helt ind i hjertet på regeringen og helt ude på arbejdspladserne
Jeg laver ikke dårlige aftaler, og jeg bliver ved, indtil der foreligger et godt resultat.
Jeg er en stærk og dygtig forhandler, og det ved de chefforhandlere, jeg sidder overfor.
Jeg er grundig i mit arbejde, jeg dykker ned i tingene og undersøger sagerne til bunds.
Jeg er god til at omsætte og italesætte de udfordringer, vi sygeplejersker står overfor i hverdagen, til politikerne, så de forstår dem.
Jeg kender det arbejdspres og de arbejdsvilkår, vi bliver udsat for.
Jeg er den stærke forhandler, som DSR har brug for.
Jeg kan løfte opgaven i overenskomstforhandlingerne i OK24 og trepartsforhandlingerne i efteråret 2023.
Jeg går op i ærlighed, ordentlighed, retfærdighed, integritet og den gode dialog.
CV / Blå bog
Uddannelse
- HF-studentereksamen
- Professionsbachelor sygeplejerske, 2008
- Forandringsledelse akademi enkeltfag, 2012
- Fagpolitisk talentuddannelse, 2014
- Diplommodul akutsygepleje, 2019
Job
- Den Sociale Hjemmesygepleje/Udførerenheden, København, 2009- 2012
- Afdelingsleder, Verdishave Plejecenter, København, 2012- 2013
- Centersygeplejerske, Grønnegården, Odsherred, 2013-2015
- Hjemmesygeplejerske-vikar, 2015-2017
- Ekstern underviser på SOSU-skolen/ZBC, Holbæk, 2016-2019
- Hjemmesygeplejerske, Odsherred, 2016-orlov november 2021
- Kredsforkvinde, DSR Kreds Sjælland, 2021->
Tillidshverv
- TR, 2011-2012
- Kredsbestyrelsesmedlem, Kreds Hovedstaden, 2012-2013
- TR, 2013-2014
- Kredsstyrelsesmedlem, Kreds Sjælland, 2013-2021 (februar) og 2021 (november) ->
- TR, 2021
- Kredsforkvinde, 2021->
- Næstformand i FH Regionsudvalg Sjælland, december 2022->
Sideerhverv
- Gymnastiktræner for piger 1.-4. klasse (rytmegymnastik), 2015-2018
- Ejer af Stutteri Gorgeous (undervisning/salg/opstaldning/landbrug og avl af heste), 2018-2021
- Ejer af Overlevelse af en narcissist (podcast/rådgivning i forhold til narcissister og psykopater), 2019