Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Valg af 2. næstforperson

DSR's medlemmer har i januar 2024 valgt Kristina Robins som ny 2. næstforperson til vores politiske ledelse. Læs mere om, hvordan valget forløb, hvem der var stemmeberettigede, og hvad rollen indebærer.

62433589

Foto:

Nikolai Linares

Kristina Robins er den nye 2. næstforperson

Stemmerne er optalt og Kristina Robins er valgt som ny 2. næstforperson i DSR.

Kristina Robins fik 61 % procent af stemmerne. 

Hun tiltræder i morgen tirsdag d. 30. januar ved døgnets begyndelse.

DSR's medlemmer har valgt en ny 2. næstforperson

Dansk Sygeplejeråd har fået en ny 2. næstforperson, efter den tidligere 2. næstforperson, Dorthe Boe Danbjørg, i september blev valgt som ny forkvinde, og hendes hverv derfor blev ledigt.

Kristina Robins fik 61% af stemmerne og tiltræder d. 30. januar.

DSR's medlemmer vælger vores politiske ledelse

Alle aktive medlemmer har stemmeret til valg i DSR. Det gælder også sygeplejestuderende, som er medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), seniorer og medlemmer på nedsat kontingent.

Medlemmer med et passivt (hvilende) medlemskab i DSR har ikke stemmeret. 

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.

Foto:

Lizette Kabré

2. næstforperson i DSR: Hvad indebærer det?

Sammen med forkvinde Dorthe Boe Danbjørg og 1. næstforperson Harun Demirtas udgør 2. næstforpersonen DSR's centrale politiske ledelse.

Den politiske ledelse fordeler politiske ansvarsområder efter hvert valg – fx

  • professionsområdet
  • det organisatoriske område
  • uddannelsesområdet
  • det internationale område

Fakta om valget

Dorthe Boe Danbjørg blev i september 2023 valgt som ny forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Før valget var hun 2. næstforkvinde, og den post skal derfor genbesættes.

Den nye 2. næstforperson vælges for ca. 3 år, da valget er udskrevet, inden den ordinære valgperiode er udløbet. Næste ordinære valg af næstforpersoner er i efteråret 2026.

Læs nyheden om, at Dorthe Boe Danbjørg er valgt som DSR's forkvinde


Hvad siger DSR's love

Ifølge DSR's love vælger medlemmerne næstforperson(er) ved direkte valg. Det fremgår af § 29 stk. 15: "Fratræder næstforpersonen / næstpersonerne mere end 6 måneder inden udløbet af funktionsperioden, vælges en ny næstforperson / næstforpersoner ved direkte valg blandt Dansk Sygeplejeråds stemmeberettigede medlemmer".

Læs DSR's love

Opstillede kandidater

Læs Kristinas valgoplæg her.

Læs Rikkes valgoplæg her.

58854285

Foto:

Regina Dubourg

Se valgdebatten fra d. 24. januar

Alle valgmøder er nu afholdt, men du kan se eller gense valgdebatten mellem de to kandidater fra d. 24. januar på linket nedenfor (kun for medlemmer).

Hvornår foregår valget

  1. Opstilling af kandidater starter
    Du skal være medlem af Dansk Sygeplejeråds kongres for at kunne stille op. Kongressen får direkte besked, når vi åbner for opstilling. Kandidater offentliggøres løbende og vises alfabetisk efter fornavn.
  2. Opstillingsfrist
    Sidste frist for at stille op som 2. næstforperson er torsdag 11. januar kl. 8.00.
  3. Valgkampen starter
    Efter opstillingsfristen kan du som medlem af DSR møde kandidaterne til valgmøder online og i alle kredse. Datoer og tilmelding følger snarest.
  4. Afstemningen starter
    Hvis du er aktivt medlem af DSR / SLS (senest pr 1. januar 2024) og vi har din mailadresse, sender vi dig en mail med direkte link til at stemme online. Hvis vi ikke har din mailadresse, sender vi dig i stedet et brev med posten. Du kan også stemme med MitID her på valgsiden - også selvom du ikke har modtaget mail eller brev om at stemme.
  5. Valget afgøres
    Afstemningen lukker mandag 29. januar kl. 8.00 og valgresultatet offentliggøres senere samme dag.
  6. Ny 2. næstforperson tiltræder
    Valgperioden starter dagen efter offentliggørelsen af valgresultatet og løber frem til næste ordinære valg af næstforpersoner i efteråret 2026.

Kønsneutrale titler i DSR

Titler i DSR er som udgangspunkt kønsneutrale. Dog kan den enkelte frit vælge at bruge forperson/næstforperson, forkvinde/næstforkvinde eller formand/næstformand. Det besluttede et flertal af delegerede på Dansk Sygeplejeråds kongres i 2022.