Forperson i DSR: Det indebærer hvervet
Fristen for at stille op til valget til DSR's forperson er udløbet. Se, hvad det indebærer at være sygeplejerskernes øverste politiske leder som forperson for DSR.
Forperson i Dansk Sygeplejeråd: En toppost i den danske fagbevægelse
Alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråds Kongres kan stille op til posten som forperson i DSR. Der er tale om et hverv på det absolutte topniveau i den danske fagbevægelse.
Læs mere om Dansk Sygeplejeråds kongres.
DSR's hovedbestyrelse har lavet denne beskrivelse af, hvad hvervet går ud på.
Efter at en forperson er valgt til posten, fordeler den politiske ledelse i Kvæsthuset de politiske ansvarsområder – fx professionsområdet, det organisatoriske område, uddannelsesområdet og det internationale område.
Nogle politiske ansvarsområder ligger dog altid hos forpersonen, bl.a. overenskomstforhandlinger i regioner og kommuner, det (sundheds)politiske arbejde på Christiansborg og en række eksterne poster, bl.a. i FH’s forretningsudvalg, Forhandlingsfællesskabets og Sundhedskartellets forhandlingsudvalg og pensionskassens bestyrelse.
Hvervet som forperson i Dansk Sygeplejeråd indebærer:
-
- Hovedansvar for at sætte retningen for Dansk Sygeplejeråds strategier og politikker og for at træffe de løbende beslutninger, som er nødvendige for at opnå de mål, som er vedtaget af kongressen. Ledelse af kongressen. Hvervet er den helt centrale politiske post, når det handler om, at DSR som samlet organisation lykkes i forhold til vores politiske mål.
Læs mere om kongressen.
- Ledelse af arbejdet i hovedbestyrelsen. Forpersonen har dermed til opgave at finde politiske løsninger, der både bringer Dansk Sygeplejeråd fremad og samler organisationen på tværs af enheder. Det omfatter bl.a. organisationens økonomi (herunder budget, årsregnskab, formueforvaltning og god økonomisk foreningsledelse), strategi/politik og indre liv (herunder samværsværdier for politisk valgte).
Læs mere om hovedbestyrelsen.
Læs mere om samværsværdier.
- Daglig politiske leder af Dansk Sygeplejeråd i et tæt samarbejde med de to næstforpersoner i DSR’s centrale politiske ledelse. Det er derfor en vigtig kompetence at kunne udøve lederskab og i samarbejde med den øvrige centrale politiske ledelse sætte retning for udviklingen af DSR. Forpersonen skal kunne analysere den løbende udvikling i sygepleje, sundhed og samfund og udarbejde politik herudfra.
- Hovedansvar over for medlemmerne for, at DSR på bedst mulig vis varetager sygeplejerskernes faglige, løn- og ansættelsesmæssige, arbejdsmiljømæssige, organisatoriske og sundhedspolitiske interesser. Hovedansvaret for, at sygeplejerskerne fortsat organiserer sig i DSR.
- DSR’s ansigt udadtil i den landsdækkende presse og medierne. Forpersonen skal i den daglige pressehåndtering være parat til at formidle DSR’s politik på stort set alle tidspunkter af døgnet og ofte med kort varsel.
Læs mere om DSR i medierne.
- En stor del af den direkte medlemskontakt foregår i DSR's lokale enheder, men forpersonen har også en stor og afgørende kontakt til DSR’s medlemmer, bl.a. på sociale medier, på medlemsmøder og ved landsdækkende aktiviteter.
Læs mere om DSR's lokale enheder.
- Hvervet som forperson rummer en meget omfattende mødeaktivitet og møder med med- og modspillere på højeste politiske niveau. Forpersonen repræsenterer DSR’s synspunkter og politik i mange forskellige sammenhænge – både i Danmark og internationalt og både i forhandlingsorganer, bestyrelser, officielle råd/udvalg og mere uformelle kontakter.
Læs mere om DSR’s synspunkter og politik. - Forhandlingsleder for overenskomstforhandlinger på såvel det offentlige som private område for sygeplejersker samt øvrige personalegrupper i regi af Sundhedskartellet. Hidtil har DSR’s forperson været valgt som forhandlingsleder på det regionale område i Forhandlingsfællesskabet. Med rollen som forhandlingsleder i overenskomstforhandlinger følger et komplekst stort ansvar, som forudsætter indgående kendskab til overenskomstområdet.
Læs mere om Sundhedskartellet.
Læs mere om Forhandlingsfællesskabet.
- Via den adm. direktør og afdelingscheferne i DSR-C har forpersonen et tæt, dagligt samspil med sekretariatet. Forpersonen fungerer som leder for alle interne mødeaktiviteter med politisk deltagelse. Forpersonen har også en omfattende opgave med at lægge den politiske linje i og godkende sager og produkter med indhold af politisk karakter, fx kampagner, politikpapirer og notater.
Læs mere om DSR's sekretariat. - Forpersonens daglige arbejde er med afsæt i DSR's hovedkontor i Kvæsthuset i København. Da der dog er omfattende ekstern mødeaktivitet, arbejder forpersonen også rundtomkring i landet med lange arbejdsdage, også i weekenderne, og forpersonen skal håndtere mange komplekse problemstillinger på samme tid. Forpersonen skal stå fast i modvind, løse konflikter og lande forhandlingskompromisser. Forpersonen skal med afsæt i sekretariatets samværsværdier evne at motivere sekretariatets medarbejdere i tæt samspil med den adm. direktør og øvrige ledergruppe.
- Hovedansvar for at sætte retningen for Dansk Sygeplejeråds strategier og politikker og for at træffe de løbende beslutninger, som er nødvendige for at opnå de mål, som er vedtaget af kongressen. Ledelse af kongressen. Hvervet er den helt centrale politiske post, når det handler om, at DSR som samlet organisation lykkes i forhold til vores politiske mål.
Hvem stillede op til posten som DSR’s forperson?
Dorthe Boe Danbjørg var eneste kandidat til posten ved det ordinære forpersonsvalg og er derfor valgt uden valghandling, jf. DSR’s love og vedtægter, §29, stk. 7. Hendes nye valgperiode træder i kraft d. 9. nov.
Læs også
Valg til forperson for DSR 2024
Opstillingsfristen til posten som DSR’s forperson er udløbet, og medlemmerne af DSR’s kongres kan nu ikke længere stille op til det ordinære...
Honorering af frikøbte politikere i Dansk Sygeplejeråd
Åbenhed om honorarer: Her kan du se de honorarer, der udbetales til de politisk valgte i DSR.
Samværsværdier for politisk valgte i DSR
Samværsværdierne beskriver de værdier, politisk valgte i DSR arbejder ud fra. Samværsværdierne er vedtaget af Hovedbestyrelsen.