Camilla Duus Guldberg Smith
Der skal investeres ambitiøst i sygeplejefaget på alle tænkelige måder. For en fremtid uden forskel.
Der skal investeres ambitiøst i sygeplejefaget på alle tænkelige måder. For en fremtid uden forskel.
For vi ved, hvad vi gør nu, lille du
Sygeplejefaget bør lønmæssigt ligge i den bedste liga. Sygeplejerskers løn skal have et kæmpe lønhop, fordi sygeplejefaget på kvalifikationsrammen ligger tæt på linje med lægefaget. Ansvaret er lige stort da opgaveglidning gennem årene samt mangel på læger medfører, at sygeplejersker selvstændigt oveni komplekse sundheds- og sygeplejefaglige opgaver og omsorgsopgaver også løfter lægefaglige behandlings- samt administrative opgaver og ydermere binder alt sammen. Tiden er inde til, at lønnen balanceres i forhold til uddannelse, opgaver og ansvar.
Det forringer arbejdsmiljøet, når sygeplejersker misbruges som ludobrikker og flyttes rundt på tværs af specialer og subspecialer i et kyniske ludospil, hvor hverken specialer, kompetencer eller omsorg medtænkes i placering eller tidsforbrug.
Den tværgående silonedbrydende fremdrift skal ikke ske på bekostning af en udvanding af hverken sygeplejefagets kerne eller udvanding af hverken specialer eller subspecialer, men til gengæld så systemerne tilpasses sygeplejerskers behov med ordentlig tid til faglig forsvarlighed som sikres gennem sygeplejefag-faglig ledelse samt faglige forsvarlige sygeplejerskenormeringer, der skaber sammenhæng i helheden.
Der skal investeres ambitiøst i sygeplejefaget på alle tænkelige måder. For en fremtid uden forskel.
#SygeplejerskerErGuldVærd
Ligeløn – og dermed et kæmpe lønhop til alle sygeplejersker på grundlønnen. Løn for alt andet end køn. En reevaluering af sygeplejerskers værdi for samfundet. A new normal – we deserve nothing less.
Resiliens samt høj kvalitet i sundhedssystemet. Øget kapacitet af Sygeplejerskestyrker i frontlinjen. Mindre case load pr. sygeplejerske balanceret ift. kompleksitet af opgaverne.
Sundere og sikrere arbejdsmiljø for sygeplejersker. Meddeltagelse på eget arbejds- og fritidsliv med fokus på både fysisk samt psykisk arbejdsmiljø, trivsel, sundhed og velvære. Opgavers kompleksitet og ressourcer skal være i balance. Forebyggelse af arbejdsskader bl.a. gennem forbedring af psykiatrioven.
Sikring af støtteordninger til sygeplejerske veteraner med ligeværdigt fokus på mentalt samt somatisk helbred. Derfor fokus på stressramte og PTSD ramte sygeplejersker.
Øget sikkerhed for sygeplejersker i form af Tjenestenummer - virtuelt og fysisk.
Sygeplejefag-faglig ledelse samt udvikling deraf samt Chief Nurse Officer i Danmark. Fokus på tvillingeledelse med lægeprofessionen samt monofaglig tvillingeledelse.
Formaliserede 2-årige opslåede introstillinger, så sygeplejersker selv kan vælge de bedste tilbud.
Formaliserede gennemskuelige automatiserede videreuddannelsesmuligheder bundet op på aftalt løn. Flere kliniknære specialuddannelser strømlinet sundhedsvæsenets organisering samt respekt omkring subspecialer.
Bedre vilkår for nattevagter. Princip om lønnet døgnomvendelsesperiode ved natarbejde, et døgn både forud for vagtstart samt et døgn efter vagtslut.
Vision for psykiatrien. Det bliver en samfundsopgave at varetage ansvaret for de sværest psykisk syges behandling i Danmark. Vi kan ikke fortsætte med illusionen om, at man kan møde psykiatriske svært syge patienter på nuværende måde. Vi skal anerkende, at det er en nødvendighed før eller siden, at løfte ansvaret fra patienten og deponere det i det fælles, i det offentlige. Vi skal kigge dybt og derigennem tage livtag med både ulighed og tabuer. Det kræver en tæt koalition og øgede styrker af psykiatere, læger, psykiatriske sygeplejersker og sygeplejersker samt politiet frontline. Denne trio af faggrupper håndhæver psykiatriloven, som skal forbedres og strammes. Disse faggrupper skal ses som en del af Danmarks sikkerhedspolitiske samt fredsbevarende styrker, der med rette lovgivning og vilkår får rette redskaber til at forebygge kriminalitet begået af psykisk syge mennesker ganske betydeligt, med mange langsigtede både menneskelige samt økonomiske gunstige afsmittende effekter på samfundet.
Stærkt digitalt DSR #ForKlima
Af hjertet kliniker
Læs, hvordan jeg som næstforperson for DSR vil arbejde for sygeplejerskestuderende og ledende sygeplejersker. Jeg svarer på de spørgsmål, som Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS og Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd har stillet mig og alle øvrige kandidater til valget af næstforpersoner 2022.
Læs Camilla Duus Guldberg Smith svar på spørgsmålene fra SLS, om hvordan hun vil arbejde særligt for de sygeplejestuderende, hvis hun bliver valgt som næstforperson.
Læs Camilla Duus Guldberg Smith svar på spørgsmålene fra Lederforeningen, om hvordan hun vil arbejde særligt for de ledende sygeplejersker, hvis hun bliver valgt som næstforperson.