Valg til Lederforeningen 2021: Sådan søger du tjenestefri

Se, hvordan du søger tjenestefri fra dit nuværende job, hvis du stiller op som formand eller næstformand i Lederforeningen.

Lederforeningens formand og næstformand frikøbes til organisationsarbejdet. Vilkår for frikøbte politikere fastlægges af Dansk Sygeplejeråds kongres. Se vilkårene her.

Søg tjenestefri - sådan gør du

Hvis du stiller op som formand eller næstformand for Lederforeningen, skal du tage kontakt til din arbejdsgiver og aftale, hvordan du helt konkret skal ansøge om tjenestefrihed uden løn, så du er klar til at indtræde i funktionen som formand eller næstformand i Lederforeningen, hvis du bliver valgt.

Du skal informere din arbejdsgiver om den konkrete periode, du ønsker at have tjenestefrihed, og det forestående valg handler om en periode på 4 år, fra den 9. november 2021 til og med den 8. november 2025.

Hel eller delvis tjenestefrihed til organisationsarbejde gives som hovedregel uden løn. Som reglerne indtil nu har været praktiseret, har det været en uskreven kutyme, at arbejdsgiverne ikke lægger hindringer i vejen for ansattes deltagelse i organisatorisk arbejde.
 

Se også