En række virksomheder og foreninger tilbyder sig som alternativer til de traditionelle faglige organisationer. Læs om forskellen og hvorfor det er særligt godt for dig, at være medlem af fagforeningen for sygeplejersker.
De gule foreninger adskiller sig fundamentalt fra de traditionelle og rigtige fagforeninger. De gule foreninger har stort set ingen overenskomst og frasiger sig retten til at strejke, og dermed kæmper de ikke for bedre forhold på arbejdspladsen.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) er en rigtig fagforening, og som medlem af DSR vil man opleve en række afgørende medlemsfordele, som "de gule" fagforeninger typisk ikke har.
Dansk Sygeplejeråd varetager sygeplejerskernes faglige interesser på flest mulige fronter. Vi forsøger at få politisk indflydelse både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt i forhold til alle de mange områder, hvor sygeplejerskerne har en interesse i, at deres stemme bliver hørt.
Det kan fx være i forhold til:
De gule organisationer har typisk ikke fokus på et enkelt fagligt område, fordi de organiserer mange forskellige lønmodtagergrupper med forskellige interesser og forskellige behov. En gul organisation vil derfor heller ikke kunne have samme fokus alene på sygeplejerskernes interesser, som Dansk Sygeplejeråd kan.
Nogle gule organisationer anerkender ikke den grundlæggende interessekonflikt mellem arbejdsgiver og lønmodtager og er modstandere af lønmodtagernes ret til at strejke for at opnå forbedrede løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Sygeplejeråd er til stede på arbejdspladserne med 1.300 aktive tillidsrepræsentanter og 1.500 aktive arbejdsmiljørepræsentanter fordelt på arbejdspladser over hele landet
For medlemmerne er det en stor hjælp at have en TR og/eller en lokal kreds, som varetager deres interesser på arbejdspladsen og som har kendskab til de særlige lokale forhold. Det gælder både i forhold til:
TR er også involveret i mere overordnede politiske fora på arbejdspladsen, fx i MED-udvalget, hvor der drøftes besparelser, personalepolitikker og så videre.
TR kender arbejdspladsen og har føling med, hvad der rør sig. Det skaber i rigtig mange tilfælde et bedre resultat både for det enkelte medlem og for kollegagruppen.
En gul lønmodtagerorganisation vil typisk ikke have mulighed for løbende at påvirke forholdene på arbejdspladsen og vil typisk heller ikke have føling med de særlige forhold, der er på arbejdspladsen.
Dansk Sygeplejeråd giver sygeplejefaglig bistand. Hvis kredsen ikke opnår en tilfredsstillende løsning, kan DSR's jurister bistå med at føre sagen videre til fx afskedigelsesnævn, faglig voldgift eller domstolene, hvis det ikke lykkes at opnå en forhandlingsmæssig løsning.
Medlemmer, der kommer ud for en arbejdsskade, kan få hjælp til deres arbejdsskadesag.
DSR kan også give medlemmerne juridisk og faglig rådgivning på de områder, der relaterer sig til sygeplejerskernes autorisation og klager fra patienter/borgere eller deres pårørerende til Patientombuddet, herunder Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Hvis det bliver nødvendigt at købe advokatbistand i en sag, som vi hjælper et medlem med, dækker DSR medlemmets sagsomkostninger.
De gule organisationer er typisk målrettede de ”rene” ansættelsesretlige områder i den forstand, at der alene ydes juridisk bistand og at bistanden relaterer sig til det ansættelsesretlige.
Noget af det man får ”ekstra” hos Dansk Sygeplejeråd er således bistand til sager, der relaterer sig til sygeplejefaget og autorisationen.
Dansk Sygeplejeråd har forhandlingsretten for alle sygeplejersker. Det betyder, at de overenskomster, der indgås med arbejdsgiverne, gælder for over 62.000 sygeplejersker på de respektive områder.
Fællesskabet er vores styrke, når vi forhandler med arbejdsgiverne og vi drager stor nytte af vores indgående kendskab til sygeplejefaget.
Vores medlemmer kan påvirke de emner, der tages op ved overenskomstforhandlingerne både centralt og lokalt, da DSR indsamler medlemmernes ønsker, inden forhandlingerne.
De gule organisationer har indgået ganske få overenskomster. En betydelig del af de gule organisationers medlemmer er dækkede af de traditionelle fagforeningers overenskomster.
En gul organisation kan ikke indbringe en sag om overenskomstbrud for Arbejdsretten.
Den kan heller ikke føre sager om medlemmers opsigelse eller fortolkning af overenskomsten ved en faglig voldgift.
De gule organisationer kan i mange tilfælde indbringe sådanne sager for de civile domstole (typisk byretterne). De civile domstole har dog ikke altid mulighed for at afgøre sager, der handler om fortolkning af overenskomsten, fx fordi domstolen ikke kender overenskomstparternes uskrevne forudsætninger.
I sådanne tilfælde vil medlemmet af den gule organisation ikke kunne få sin sag afgjort ved en domstol.
Dansk Sygeplejeråd yder økonomisk støtte under konflikt. Strejke og lock-out er de såkaldte kampmidler, som arbejdsgiver og lønmodtager kan bruge til at presse modparten i forbindelse med en overenskomstindgåelse eller –fornyelse.
I begge situationer pålægges medlemmerne af lønmodtagerorganisationen at ophøre med at arbejde. Medlemmer af DSR får i den situation udbetalt konfliktunderstøttelse.
De gule fagforeninger yder ikke konfliktunderstøttelse til deres medlemmer under en konflikt, som den overenskomstbærende organisation har iværksat.
Ansatte, der ikke er medlemmer af den overenskomstbærende organisation, må ikke strejke. Hvis de ikke møder på arbejde under en konflikt, kan de bortvises af arbejdsgiveren.
Jo flere medlemmer den overenskomstbærende organisation har på en arbejdsplads, jo større pres kan organisationen lægge på arbejdsgiversiden under en konflikt. Erfaringen viser, at det kan skabe splid i en kollegagruppe, når nogle går på arbejde under en konflikt, mens andre forsøger at presse arbejdsgiversiden til bedre vilkår.
Dansk Sygeplejeråd udgiver Sygeplejersken, som er det førende fagblad for sygeplejersker. Det understøtter sygeplejerskernes handlemuligheder og behov for viden og har fokus på aktuelle emner indenfor faget.
Udover Sygeplejersken udkommer Fag&Forskning fire gange årligt som tillæg. Fag&Forskning sætter fokus på den nyeste forskning og udvikling inden for sygeplejen.
Nogle gule organisationer har deres eget magasin eller nyhedsbrev, det er dog ikke særligt målrettet sygeplejen og sygeplejersker.
Medlemmer af DSR kan opnå en række rabatter og medlemsfordele. Det gælder alt lige fra forsikring til leje af sommerhuse.
Nogle gule organisationer har også indgået forskellige rabataftaler, som deres medlemmer kan gøre brug af.
Dansk Sygeplejeråd er tilknyttet FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, der er hovedorganisation for 1,4 millioner offentligt og privat ansatte.
FH er en paraplyorganisation for 80 forskellige fagforbund, som arbejder sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden.
DSR´s medlemskab af FH giver adgang til viden og større politisk indflydelse regionalt, nationalt og internationalt.
De gule foreninger står helt uden for de to store hovedorganisationer – Fagbevægelsens Hovedorganisation og Akademikerne.
Dansk Sygeplejeråd hviler på et demokratisk grundlag. Det er vores medlemmer, der vælger organisationens politiske ledelse og er med til at udstikke organisationens kurs.
Betegnelsen ”de gule” stammer fra Frankrig. Under en strejke i 1887 knuste de strejkende arbejdere ruderne i den bygning, hvor strejkebryderne holdt til. Vinduerne blev dækket til med gult papir, og siden har betegnelsen ”de gule” hængt ved.
Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)