Fakta om formandsvalg 2020

Se, hvem der kan stille op og stemme til valget, hvordan valget foregår og andet om formandsposten i DSR.

Spørgsmål og svar om formandsvalget

Hvem kan stille op som formand?

De 149 medlemmer af Dansk Sygeplejeråds Kongres kan stille op til posten som formand for Dansk Sygeplejeråd.

Fristen for at melde sig som kandidat til formandsvalget er den 30. september kl. 15.00. Tilmeldingen sker med en mail til Lars Pram på e-mail: lpm@dsr.dk

Er der kun opstillet én kandidat, er kandidaten valgt uden afstemning.

Hvem kan stemme til formandsvalget?

Du skal senest den 1. oktober være registreret med et aktivt medlemskab af Dansk Sygeplejeråd, for at kunne stemme til valget. Det inkluderer også aktivt medlemskab på nedsat kontingent, medlemskab af SLS og Seniormedlemskab. Medlemmer med passivt medlemskab har ikke stemmeret.

 

Er du i tvivl, om du er stemmeberettiget, eller om vi har de rigtige oplysninger om dig, kan du tjekke og opdatere dine medlemsoplysninger på dsr.dk/selvbetjening eller kontakte DSR Medlemskab på mail dsr@dsr.dk eller telefon 3315 1555 #2

 

Hvor og hvornår kan jeg se mere om kandidaterne?

Formandskandidaterne præsenterer sig med billede, valgoplæg og CV på DSR’s hjemmeside og i ”Sygeplejersken” nr. 12, som udsendes til medlemmerne 19. – 23. oktober.

Den øvrige valgkamp afhænger af situationen med Covid-19. Der er planlagt valgmøder i DSR’s fem kredse i oktober, hvor du som medlem af DSR kan møde kandidaterne og høre dem debattere med hinanden:

  • Mandag den 5. oktober kl. 17-20 i Kreds Syddanmark
  • Tirsdag den 6. oktober kl. 17-19 i Kreds Midtjylland
  • Mandag den 19. oktober kl. 16.30-19.30 i Kreds Hovedstaden
  • Tirsdag den 20. oktober kl. 17-19 i Kreds Sjælland
  • Onsdag den 21. oktober kl. 17-20 i Kreds Nordjylland

Vi livestreamer desuden en valgdebat på Facebook.

Mere information følger efter opstillingsfristen den 30. september.

Hvordan stemmer jeg?

Afstemning via link i mail

Den 25. oktober sender vi en mail til alle stemmeberettigede medlemmer  med  registreret og gyldig mailadresse i DSR. I mailen er et personligt link til afstemningen.

Du er stemmeberettiget, hvis du senest den 1. oktober står registreret med et aktivt medlemskab. Det gælder også aktivt medlemskab på nedsat kontingent, seniormedlemskab eller SLS medlemskab. Medlemmer med et passivt medlemskab har ikke stemmeret.

Afstemning via dsr.dk - med NemID

Hvis vi ikke har din mail, modtager du et brev med posten, så du kan stemme via dsr.dk.

Hvis du som stemmeberettiget ikke har modtaget en mail eller et brev med pinkode, kan du gå ind på dsr.dk/valg2020 og stemme med dit NemID fra den 25. oktober til den 8. november.

Sidste frist for at stemme er den 8. november kl 23.59. Resultatet offentliggøres den 9. november.

Hvor længe sidder formanden på posten?

Valgperioden er fire år, og formanden kan genvælges for flere perioder.

Valgperioden regnes fra dagen efter offentliggørelsen af valgresultatet. Den valgte formand tiltræder den 10. november 2020.

Hvordan honoreres formanden?

Formanden får pr. 1. januar 2020 et honorar på 101.182 kr. pr. måned (eksklusiv pension).

Se mere om honorering af frikøbte politikere i Dansk Sygeplejeråd.

Andre spørgsmål?

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, kan du kontakte medlemschef Anni Christensen på ach@dsr.dk eller telefon 4695 4151, eller Susanne Mørch Quaade på smq@dsr.dk eller telefon 4695 4021.

 

Se også