Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Profilbeskrivelse Lederforeningens næstforperson

I 2025 er der valg til bestyrelsen for Lederforeningen i DSR. Se, hvad det indebærer at være næstforperson for Lederforeningen.

Lederforeningens næstforpersons ansvar funktion og rolle

  • Politisk og strategisk ledelse
  • Sikre godt arbejdsmiljø
  • Rollemodel for Lederforeningens medlemmer og tillidsvalgte
  • Arbejder for at implementere generalforsamlingen og kongressens beslutninger i praksis.
  • Indgår i Lederforeningens politiske ledelse og fungerer som stedfortræder for forpersonen.

Vilkår: Fuldtidsfrikøbt politiker. Honorarets størrelse fastsættes af kongressen.

Alle medlemmer af Lederforeningen kan stille op til posten som næstforperson, jf. DSR's love § 4, § 13 og § 14. Der er tale om et hverv på topniveau i Dansk Sygeplejeråd.

Politisk ansvar

  • Du har medansvar for Lederforeningens samlede virke, herunder økonomi og budget.
  • Du er en del af DSR’s kongres, og er ansvarlig for at tage teten og tage aktiv del i udformning, udvikling og udførsel af Lederforeningen og DSR’s vision, værdigrundlag, strategier og politikker, herunder udmøntning blandt sygeplejeledere iht. Lederforeningen og DSR’s formål.
  • Som en del af politisk ledelse, Lederforeningens bestyrelse og kongressen, har du ansvar for at påtage dig lederskab og efterleve fælles beslutninger i de demokratiske organer, samt at samarbejde med de øvrige politisk valgte i tråd med DSR’s samværsværdier for politisk valgte.
  • Erfaring med politisk og organisatorisk arbejde er en fordel.
  • Du repræsenterer ikke blot egne interesser eller din tidligere arbejdsplads, men skal have en bred tilgang, hvor du arbejder for de fælles politiske pejlemærker og at skabe fælles retning i Lederforeningen og DSR.

Organisatorisk ansvar

  • En vigtig del af rollen er at repræsentere medlemmerne i kongressen.
  • Eksternt repræsenterer du Lederforeningen og DSR i forhandling og samarbejde med arbejdsgivere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, lokalpolitikere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og andre aktører.
  • Du har ansvar for at inddrage, være i dialog med, tage initiativ til og understøtte aktiviteter med ledermedlemmer på tværs af landet.
  • Du bidrager til et velfungerende samarbejde og fælles retning i den politiske ledelse og bestyrelsen.
  • Du har et ansvar for at invitere alle ind i fællesskabet og tage godt imod nye medlemmer.
  • Du skal efterleve DSR’s samværsværdier for politisk valgte og være opmærksom på indforstået sprog og adfærd, så nye inviteres trygt ind.

Kommunikation

  • Sammen med forpersonen for Lederforeningen har du ansvar for den samlede kommunikation.
  • Du kommunikerer Lederforeningen og DSR’s politik, værdier og strategi loyalt til medlemmer og omverden, og skal være parat til at stå på mål for de fælles beslutninger og holdninger.
  • Du har ansvar for at kommunikere klart, konstruktivt og respektfuldt til andre, og med bevidsthed om organisationens samarbejdspartnere og det generelle omdømme.
  • Du skal kunne håndtere medier og presse - også om aftenen, i weekenden og med kort varsel.
  • Medlemmerne forventer, at du som politisk leder er tilgængelig og synlig over for ledermedlemmer.

Ledelse

  • Du har medansvar for den politiske ledelse, og skal sikre, at Lederforeningens prioriteter er tydelige og forankret i medlemmernes behov.
  • Dit virke er forankret i fælles beslutninger truffet i Lederforeningen og DSR’s demokratiske fora, som du skal agere loyalt over for.
  • Du skal sammen med chefen for Lederforeningen og forpersonen sikre et godt samarbejdsklima og psykologisk tryghed i bestyrelsen og i samarbejdet med sekretariatet.
  • Dit ansvar er at sikre tydelige rammer og råderum, og være bevidst om magt og relationer.

Praktik og vilkår i hvervet

  • At være valgt som næstforperson for Lederforeningen er et tillidshverv, og du er således ikke omfattet af sædvanlige arbejdstagerrettigheder.
  • Næstforpersonen for Lederforeningen modtager honorar. Honorarets størrelse fastsættes af kongressen og fremgår af DSR’s hjemmeside.
  • Dit daglige virke er med udgangspunkt i Kvæsthuset, men du kan forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med landsdækkende aktiviteter for medlemmer og tillidsvalgte.
  • Hvervet indebærer en betydelig arbejdsmængde og du skal regne med aften- og weekendarbejde.
  • Der er planlagt et struktureret onboardingforløb til alle valgte, herunder introduktion til ansvar, samarbejde med resten af DSR, teamudvikling og -etablering, egen- og teamsupervision og praktisk træning i politisk ledelse.