Overordnet set finder Dansk Sygeplejeråd det relevant at offentliggøre afgørelser i patientklagesager, da det kan bidrage til læring i sundhedsvæsenet og kan medvirke til at forebygge gentagelser.
Dansk Sygeplejeråds høringssvar vedrørende:
”Høring over ændringer til bekendtgørelse om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet”.
Overordnet set finder Dansk Sygeplejeråd det relevant at offentliggøre afgørelser i patientklagesager, da det kan bidrage til læring i sundhedsvæsenet og kan medvirke til at forebygge gentagelser.
Offentliggørelse af navne på sundhedspersoner, der er beskæftiget i et offentligt sundhedsvæsen, og som har været involveret i patientklager finder Dansk Sygeplejeråd derimod helt unødvendig, da sanktionen ikke fører til læring og har meget store menneskelige konsekvenser for sundhedspersonen. Vi ser desværre eksempler på, at vores medlemmer forlader faget i forbindelse med en offentliggørelse i ”gabestokken”, hvilket næppe kan være i nogens interesse. Hvis sundhedspersonen der har fået skærpet kritik bliver i det offentlige sundhedsvæsen, kan sundhedspersonen ikke fravælge patienter der har klaget ligesom patienten normalt ikke kan fravælge sundhedspersonen.
Dansk Sygeplejeråd finder det unødvendigt at offentliggøre navnene på de sundhedspersoner, der vælger frivilligt at fraskrive sig autorisationen eller frivilligt at indskrænke sin faglige virksomhed.
Vi er i den forbindelse enige med Sundhedsministerens svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg på spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 22. oktober 2014.
Sundhedsstyrelsen anførte i svaret, at det er vigtigt at bemærke, at der er forskel på fratagelser og fraskrivelser. En fratagelse er en tvangsmæssig foranstaltning, som sundhedsstyrelsen anvender over for sundhedspersoner, som ikke kan eller vil samarbejde. En fraskrivelse er en frivillig foranstaltning, som den pågældende sundhedsperson vælger at benytte sig af, og som autorisations-lovens § 5, stiller til rådighed.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at når styrelsen ikke offentliggør frivillige fraskrivelser på Tilsynslisten, skyldes det blandt andet overvejelser om, hvad der skaber de bedste resultater i tilsynsudøvelsen med de pågældende sundhedspersoner.
Der er ifølge styrelsen en væsentlig forskel på, om en sundhedsperson tvangsmæssigt har fået begrænset sit virksomhedsområde, fx fordi vedkommende ikke samarbejder med tilsynsmyndighederne, og på om vedkommende samarbejder omkring problemerne og retter sig efter tilsynsmyndighedernes anvisninger.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen gennem årene har haft gode erfaringer med bredt at samarbejde med sundhedspersonerne om problemerne, både hvad angår de tvangsmæssige foranstaltninger/afgørelser og frivillige fraskrivelser. Det ville ikke understøtte Sundhedsstyrelsens bærende værdier om et dialogbaseret tilsyn, hvis styrelsen offentliggjorde disse oplysninger. Hermed kan den enkeltes incitament til at samarbejde med til-synsmyndighederne svækkes betydeligt, ligesom det er Sundhedsstyrelsens erfaring, at prognosen for at vedkommende på et senere tidspunkt kan vende tilbage til sit arbejde, bliver betydeligt forringet.
Dansk Sygeplejeråd skal benytte lejligheden til at påpege visse hjemmelsproblemer, særligt i forhold til bekendtgørelsens afsnit om ”Tid for offentliggørelse”.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 3, at en anmodning om genoptagelse eller indbringelse af en sag for domstolene ikke afbryder offentliggørelse efter § 9, stk. 1.
Enhver sundhedsperson oplever offentliggørelse af vedkommende navn som en straf. Det er helt urimeligt, at man med den nævnte bestemmelse reelt fratager sundhedspersonen muligheden for at agere i forhold til forkerte afgørelser. Der er ingen ankemulighed, Patientombuddets sagsbehandlingstid er urimelig lang (også i forbindelse med genoptagelsesanmodninger) og en domstolsprøvelse tager typisk ca. 1-1½ år. Det vil sige, at sundhedspersonen kommer til at hænge fast i ”gabestokken”, selvom det måtte vise sig, at det er helt uberettiget.
Ser man på selve bemyndigelsesbestemmelsen i klage- og erstatningslovens § 17, stk. 1, er det da også særdeles vanskeligt at se, at denne skulle kunne rumme en så vidtgående bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om sundhedspersonens retsstilling efter en afgørelse. Det fremgår nemlig alene af § 17, stk. 1, at ministeriet kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til oplysninger om Disciplinærnævnets afgørelser.
Dansk Sygeplejeråd er naturligvis opmærksom på, at klage over forvaltningsretlige afgørelser som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, og at man på den vis kan argumentere for, at bekendtgørelsen blot fastslår de almindelige, forvaltningsretlige regler. Det er dog efter vores opfattelse helt afgørende, at man i relation til sundhedspersoner offentliggør en afgørelse vedrørende en borger – nemlig sundhedspersonen. Sundhedspersonen har et retskrav på at myndigheden varetager almindelige retssikkerhedshensyn i vedkommendes afgørelsessag, præcist som patienter og andre borgere har det. Offentliggørelsen ér imidlertid afgørelsens retsvirkning; en retsvirkning, der ikke kan ”trækkes tilbage”, hvis den viser sig at være forkert. På den måde adskiller offentliggørelsen sig væsentligt fra afgørelser om en økonomisk ydelse, et afslag på en byggetilladelse eller lignende.
Hertil kommer, at en afgørelse i den almindelige forvaltningsret i langt de fleste tilfælde er et fortroligt anliggende mellem forvaltningen og borgeren.
Der er således andre og meget væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn, der taler for, at man bør se på offentliggørelsessystemet. Som vi har nævnt ved flere lejligheder, er vi meget interesserede i at indgå i en dialog med ministeriet og/eller Sundhedsstyrelsen om de juridiske og retssikkerhedsmæssige problemer, offentliggørelsessystemet skaber i forhold til sundhedspersonerne i det danske sundhedsvæsen.
Dansk Sygeplejeråd mener ikke, at offentliggørelse af sundhedspersoners navne fremmer hverken patientsikkerheden eller den læring, der løbende skal finde sted i sundhedsvæsenet. Vi vurderer, at der er en række væsentlige problemer i den måde, hvorpå systemet fungerer på i dag.
Dansk Sygeplejeråd er meget enig i Sundhedsstyrelsens dialogbaserede tilgang til de frivillige fraskrivelser, som fremgår af svaret til spørgsmål nr. 78 af 22. oktober 2014. Det er vanskeligt at se, hvordan en offentliggørelse af frivillige fraskrivelser vil øge patientsikkerheden og stille patienterne bedre, end den tilgang, som styrelsen agerer efter.
Dansk Sygeplejeråd henstiller derfor til, at man fremover fastholder praksis, hvorefter de frivillige offentliggørelser ikke offentliggøres.
Venlig hilsen
Dorte Steenberg
Næstformand
Dansk Sygeplejeråd står værn om sygeplejerskernes faglighed og position i sundhedsvæsenet og samfundet. Læs vores...
Dansk Sygeplejeråd udarbejder høringssvar til en lang række forslag til ændringer af love, bekendtgørelser og...
DSR's høringssvar til ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn, øget kvalitet i alkoholbehandling.
