En sygeplejerske mere gi’r liv til flere
Næstforkvinde Dorthe Boe Danbjørg blogger om betydningen af bedre normeringer, og hvordan vi når i mål med at få 1000 flere sygeplejersker. Regeringen og Danske Regioner indgik i januar 2020 aftalen, der skal sikre 1000 flere sygeplejersker på landets sygehuse. Det gjorde de i erkendelsen af, at der er travlt. Sundhedspersonalet løber stærkt, og vi har brug for flere sygeplejersker til det stigende antal patienter, så vi kan sikre kvaliteten. I Dansk Sygeplejeråd følger vi udviklingen tæt, og i det kommende år vil næstforkvinde Dorthe Boe Danbjørg i sin blog sætte fokus på, hvordan det går med at finde de 1000 ekstra sygeplejersker.