Det hænger ikke sammen!

Sundhedsvæsnet hænger ikke sammen. Det har sommerens konflikt dokumenteret endnu engang. For hvordan kan det så hænge sammen til daglig, når der ikke engang er sygeplejersker nok til at dække et nødberedskab? Det skriver Dorthe Boe Danbjørg om i sin blog.

Oprettet: 17.09.2021

Endnu engang er det blevet tydeligt, at sundhedsvæsnet ikke hænger sammen. Paradoksalt nok er det når sygeplejerskerne nedlægger arbejdet, at det bliver mere end tydeligt, at normeringerne og bemandingen er så skrabede, at det ikke kan lade sig gøre at nedlægge arbejdet.

Det lyder fjollet, ikk! Men når vi varsler en lovlig konflikt, er vi forpligtede til at stille et nødberedskab. Et nødberedskab skal sikre, at de akutte og uopsættelige opgaver løses.  Når der er varslet konflikt, er der en forhandling, hvor DSR og arbejdsgiver finder frem til den normering, der skal sikre, at de akutte og uopsættelige opgaver kan løses.

Men flere steder, der var udtaget til konflikt, måtte undtages, fordi der ikke var sygeplejersker nok til at kunne dække sådan et beredskab. Og det var altså et NØDberedskab, som skal sikre, at de akutte og uopsættelige opgaver kan løses. Den lader vi lige stå… De akutte og uopsættelige opgaver… For hvordan kan det så hænge sammen til daglig, når der ikke engang er sygeplejersker nok til at dække et nødberedskab? Når normeringen ligefrem bliver forbedret under strejken. Det er helt uforståeligt, men det er jo desværre virkelighed, at hverdagen i sundhedsvæsenet ikke hænger sammen.   

For det kan ikke hænge sammen, når der er for få sygeplejersker. Vi vidste det jo godt i forvejen, politikerne har også erkendt flere gange, at sygeplejersker har for travlt. Regeringen har derfor også afsat penge til 1000 flere sygeplejersker. Men det hænger stadig ikke sammen. Vi har netop fået afdækket, at der er op mod 5000 ubesatte stillinger og at hver 3.rekruttering er forgæves. Hver 3.rekruttering…! For slet ikke at tale om det bekymrende fald i antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen i år. Et fald på hele 8 %.

Det er desværre ikke nyt, at det ikke hænger sammen. Det var det samme billede, der tegnede sig, da vi var i strejke tilbage i 2008. Her var der også en stribe af sygehusafdelinger, der måtte undtages fra konflikten, fordi det ikke var muligt at stille et nødberedskab. Forklaringen var den samme som nu. Ubesatte stillinger og skrabet bemanding. Også i 2018 blev det tydeligt, da vi varslede konflikt, og arbejdsgiver svarede igen med lockoutvarsel. Her måtte flere steder også undtages fra den konflikt, som ikke nåede at gå i gang. Igen samme begrundelse. Det hænger ikke sammen, fordi der ikke er sygeplejersker nok til at kunne dække et nødberedskab.

Hver eneste undtagelse, vi har lavet henover sommerens konflikt, er med til at dokumentere den virkelighed, som sygeplejersker oplever hver eneste dag. Det hænger ikke sammen. At patienter alligevel bliver opereret, bliver genoplivet, får medicin, kommer i bad, får skiftet sår osv, ja det foregår på trods. Fordi sygeplejersker igen og igen tager en ekstra tørn, en ekstra patient, en ekstra vagt, bliver et par timer længere. Fordi sygeplejersker får det hele til at hænge sammen i dagligdagen.

Så selvom vi får det til at hænge sammen i dagligdagen, så hænger det altså ikke sammen.

Vi ved jo godt, at det betyder noget med gode normeringer – der er jo noget om snakken, når vi siger en sygeplejerske mere, gi’r liv til flere. Det har forskning vist gentagne gange. En af de førende internationale forskere indenfor området er Linda Aiken. Hun har gang på gang påvist, hvad det betyder, når der er for få sygeplejersker. Så når der ikke er nok sygeplejersker, ja så er det forbundet med højere dødelighed, længere indlæggelser og flere genindlæggelser. Udover de menneskelige konsekvenser det har, så koster det også økonomisk. Hver eneste genindlæggelse eller dag, som bruges ekstra i sygehussengen, koster. Og dertil er det også dyrt ikke at have nok sygeplejersker, for det giver et øget brug af overtidsbetaling, højere grad af udbrændthed, øget fravær og større personaleomsætning.

Nu er konflikten slut. Men kampen slutter ikke. Vi er nødt til at fastholde presset for både bedre løn og bedre normeringer, hvis vi i fremtiden skal have et sundhedsvæsen, der hænger sammen. Og det gør det kun med sygeplejersker! Derfor vil vi i DSR fortsat lægge pres for, at der kommer flere sygeplejersker. Regeringen satte med penge til 1000 flere sygeplejersker retningen.

Men vi skal følge tæt, hvordan pengene bruges, så vi rent faktisk kan se og mærke, at der er kommet 1000 flere sygeplejersker. Og det stopper ikke der. 1000 sygeplejersker er kun en start, når vi allerede nu har op mod 5000 ubesatte stillinger, og alle prognoser peger kun på, at vi kommer til at mangle flere sygeplejersker lige om lidt.

Derfor skal der sættes penge af til flere sygeplejersker og der skal også uddannes flere.

Det er den eneste vej at gå, hvis vi ønsker os et sundhedsvæsen, der hænger sammen! Det er det vi i DSR ønsker os, og man må jo spørge politikerne og arbejdsgiverne hvad de ønsker sig! For hvis de også vil have et sundhedsvæsen, der hænger sammen, ja så må de investere, for ellers hænger det slet ikke sammen.