Hvor længe venter patienter (forgæves) på sygepleje?

Ventetid til lægevagten fylder i medierne, men det er ikke det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor patienter og borgere må vente. Det har dagligt konsekvenser, at der ikke er overensstemmelse mellem de ressourcer, der til rådighed, og de opgaver der skal løses, skriver Dorthe Boe Danbjørg i sin blog.

Oprettet: 06.10.2021

Den seneste tid har det været debatteret, hvor længe borgere venter for at komme igennem til lægevagten. Blandt andet har det trukket overskrifter, at borgere i Region Syddanmark har oplevet at vente helt op til en time på at komme igennem.

Ifølge den aftale der er mellem Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation, så skal opkaldene til lægevagten ellers besvares inden for 2-5 minutter. Det sker bare ikke. Og det er langt fra det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor tingene ikke sker eller bliver forsinkede.

Det har dagligt konsekvenser, at der ikke er overensstemmelse mellem de ressourcer, der til rådighed, og de opgaver der skal løses. Konsekvenser som ikke gøres op.

For hvor længe venter patienter dagligt på sygepleje? Hvor længe venter en patient på at få sin kl. 14 antibiotika? Udleveret sin morgenmedicin? Sårpleje? Mundpleje? Information om den forestående operation? En samtale? Og sådan kunne jeg fortsætte med forskellige eksempler på, hvordan patienter og borgere hver eneste dag venter på at få sygepleje. For slet ikke at tale om dem, der venter forgæves.

Der er et begreb for det. Det er missed nursing care. Missed nursing care defineres som sygepleje, der er forsinket, delvist udført eller ikke udført overhovedet.

Konsekvenserne af missed nursing care er store. Helt åbenlyst betyder det jo selvfølgelig ringere sygepleje, men konsekvenserne er også lavere patienttilfredshed, lavere jobtilfredshed for sygeplejerskerne, øget utilsigtede hændelser, længere hospitalsindlæggelser og flere genindlæggelser.

Sundhedsvæsenet består af både behandling og sygepleje, og lige så vel at der skal findes løsninger på, at borgere venter alt for længe på lægevagten, så skal der findes løsninger på missed nursing care. Konsekvenserne er for store, hvis der ikke handles.

Heldigvis er der flere forskere, der er begyndt at interessere sig for betydningen af missed nursing care. Det er afgørende, at vi får dokumenteret de vidtgående konsekvenser, det har, at der på ingen måde er sammenhæng mellem de ressourcer, der er til stede, og de opgaver, der skal løses.

Vi har set, at både i Australien og USA har Linda Aikens forskning om ‘safe staffing’ været med til at få politikerne til at indføre minimumsnormeringer. Det viser helt konkret, at forskning kan forandre forholdene til det bedre. Også dansk forskning har vist, at sygeplejerskenormeringen på medicinske afdelinger har betydning for både indlæggelsestid og risikoen for at patienterne dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Det bør der handles på.

Forskningen underbygger det, som sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd i årevis har sagt og sendt af advarselssignaler. Samtidig er det lige nu mere tydeligt end nogensinde, hvad underfinansiering af sundhedsvæsenet har af konsekvenser. Det er altså på høje tid, at arbejdsgiverne og politikerne reagerer og tager ansvar for at stoppe den uholdbare situation – og sikrer et sundhedsvæsen med kvalitet, patientsikkerhed og patienten i centrum - og tid til at udføre den nødvendige sygeplejefaglige indsats.