Hver 6. seng på det nye supersygehus i Gødstrup i Region Midt er lukket pga. mangel på sygeplejersker. I region Hovedstaden er hver tiende seng og et stort antal operationslejer lukket på Rigshospitalet, Bispebjerg og Herlev-Gentofte sygehuse. Det siger sig selv, når der mangler medarbejdere, og når nogle sygeplejersker søger ud, fordi de får bedre løn et andet sted, skriver Grete Christensen i denne uges blog.
I denne uge er der folkemøde på Bornholm. I DSR sætter vi manglen på sygeplejersker på dagsordenen for vi vil i dialog med politikerne om den brændende platform, sundhedsvæsenet står på i dag.
Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan hver 6. seng på det nye supersygehus i Gødstrup i Region Midt er lukket pga. mangel på sygeplejersker. I Region Hovedstaden er hver tiende seng og et stort antal operationslejer lukket på Rigshospitalet, Bispebjerg og Herlev-Gentofte sygehuse på grund af sygdom og personalemangel blandt sygeplejersker, som i nogle tilfælde i stedet søger ud til højere lønninger i det private erhvervsliv, skriver Berlingske.
Det har fået regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden Leila Lindén (S) til at råbe vagt i gevær og opfordre til bedre løn til sygeplejersker på de offentlige sygehuse. Hun siger til Berlingske, at politikerne på Christiansborg må til lommerne og løfte lønnen for at få sygeplejerskerne til at vende tilbage til sygehusene.
I Dansk Sygeplejeråd har vi advaret om denne udvikling i flere år. Fordi det er logik for perlehøns, at hvis man ikke lønner sygeplejerskerne i overensstemmelse med deres kompetencer og de opgaver og det ansvar, de hver dag løfter, så ser de sig om efter jobs, der tilbyder bedre forhold.
Og hvis man så ovenikøbet presser sygeplejerskerne med flere og flere ekstravagter for at få dagligdagen på afdelingerne til at hænge sammen - ja, så er det klart, at sygeplejersker ikke blot overvejer, men helt konkret søger andre græsgange. For hvem kan i længden holde til at blive presset til det yderste på jobbet og at lønsedlen ikke afspejler det store ansvar, man løfter hver dag?
Jeg er fuldstændig enig med Leila Lindén og glad for, at hun tager bladet fra munden. For det har aldeles bekymrende perspektiver, at sygeplejerskerne handler og stemmer med fødderne, fordi politikerne samlet ikke viser vilje til at forandre hverdagen i det offentlige sundhedsvæsen.
Det siger sig selv, at man ikke bare kan køre videre på afdelingerne, når der mangler medarbejdere, og når nogle sygeplejersker søger ud, fordi de får bedre løn et andet sted.
Det går ud over patienterne, når personalemanglen fører til nedlukning af senge- og operationspladser og ventelister så lange, at patienter nu får indkaldelser til udredning eller behandling om 1-2 år. For nogle patienter bliver ventetiden ikke så lang, fordi de kan tilbydes behandling i det private. Men det gælder langt fra alle.
Hvor efterlader det de alvorligst syge og vores offentlige sundhedsvæsen?
Jeg frygter, at situationen i det offentlige sundhedsvæsen sender os ud i en fremtid med endnu større ulighed.
For hvis det skal være den nye normal, at offentlige sygehuse er lig med uendelige ventelister, afvisninger af syge patienter i døren og dalende kvalitet, så vil det helt indlysende motivere både patienter og medarbejdere til at søge andre muligheder i det private.
Udviklingen er i gang, men jeg vælger at tro på, at slaget om et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der leverer høj kvalitet, endnu kan vindes.
Se bare på, hvor mange sygeplejersker, der trods alt stadig vælger at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. Det bør politikerne og arbejdsgiverne være taknemmelige for.
Men det haster med løsninger, og derfor har vi i Dansk Sygeplejeråd for nylig fremlagt 12 anbefalinger til, hvordan manglen kan adresseres.
Hvis du også er på den skønne klippeø, så kom og deltag i debatten i Det Fælles Sundhedstelt torsdag d. 16. juni kl. 17.
Du kan læse om vores 12 anbefalinger på www.dsr.dk
