Hold nu fast i vores sygeplejersker

"Det sidste, sundhedsvæsenet har brug for, er at give sygeplejersker det sidste skub til at forlade sundhedsvæsenet" skriver Grete Christensen i denne uges blog om regeringens akutplan for sygehusene.

Oprettet: 16.12.2022

Den nye regering præsenterede onsdag sit regeringsgrundlag og erklærede, at udfordringerne i sundhedsvæsenet står højt på regeringens dagsorden.

Som ventet bebuder regeringen en akutplan målrettet sygehusene, der skal nedbringe ventelisterne, og lægger samtidig op til en mere helhedsorienteret gentænkning af sundhedsvæsenet med en lidt længere tidshorisont.

Akutplanen indeholder 2 mia. kr. og varer til og med 2024. Første del af pengene til akutpakken gælder allerede for 2022, så vi er naturligvis trukket i arbejdstøjet, så pengene kan komme ud i sundhedsvæsenet.

Det er godt, at regeringen anerkender behovet for en akutplan for sygehusene. Det er nødvendigt, for der skal handles nu, og jeg synes, det er udtryk for, at vi er blevet hørt.

Men det er ikke godt helt at overse den betydning, de kommunale sygeplejersker har for det sammenhængende sundhedsvæsen. De er om nogen med til at afhjælpe presset på hospitalerne, så her er der også brug for en indsprøjtning.

Akutplanen indeholder også elementer, som vi kommer til at udfordre regeringen og arbejdsgiverne på.

Regeringen fokuserer på at skabe meraktivitet for at afvikle ventelisterne. Det vil de bl.a. gøre ved at honorere ekstravagter og give en belønning for fx at gå op i tid. Samtidig ønsker regeringen, at flere tager del i vagterne.

Forudsætningen for at kunne øge aktiviteten er, at der etableres en hverdag, med kendte kolleger, som man kan dele opgaverne med.

Vi kommer ikke uden om, at det selvfølgelig handler om løn. Den primære opgave må gå ud på at sikre lønnen til de sygeplejersker, som er forudsætningen for at opgaverne kan løses, så de oplever, at de bliver værdsat og anerkendt for deres faglighed og ansvarlighed hver eneste dag.

Det sidste, sundhedsvæsenet har brug for, er at give sygeplejersker det sidste skub til at forlade sundhedsvæsenet.

Derfor opfordrer vi regeringen og arbejdsgiverne til, at akutpakken indeholder midler til mærkbare fastholdelsestillæg, der målrettes til hele faggrupper for at afbøde den massive mangelsituation i hele sundhedsvæsenet.

For sygeplejersker arbejder i alle led af sundhedsvæsenet, og når der mangler sygeplejersker et sted, kan det mærkes andre steder også, og det forringer i den grad arbejdsmiljøet. Det er en misforståelse at tro, at man kan lappe huller, og så er hele systemet fixet.

Det handler også i høj grad om at lytte til de sygeplejersker og øvrige medarbejdere, det handler om. Og se menneskene bag kitlerne – med behov for at få hverdagen til at hænge sammen. Med børn, familie, forpligtelser, og fritidsinteresser m.v.

Arbejdsmiljøeksperter har i årevis talt om de store følelsesmæssige krav, som sygeplejersker udsættes for, og Tage Søndergård Kristensen udtalte i 2013, at ”sygeplejersker er udsat for meget høje krav i deres arbejde. Sammenlignet med andre danske lønmodtagere, har sygeplejersker meget stor arbejdsmængde, højt arbejdstempo og høje følelsesmæssige krav.”

Derfor skal løsninger tage afsæt i frivillighed, plads til forskellige ordninger afhængigt af individuelle behov og respekt for faglighed. Samtidig skal der etableres en hverdag, med kendte kolleger, som man kan dele opgaverne med.

Der skal også ses på ledelse. Ledelseskommissionen sagde i sine anbefalinger i 2018, at ledelsesspændet i sundhedsvæsenet generelt er højt og bør reduceres, så offentlige ledere kan være i kontakt med det område og de personer, de leder. Det er på høje tid, at der handles på dette, i stedet for at lægge et endnu større pres på de i forvejen hårdt pressede ledere.

Det er afgørende, at de politiske målsætninger afspejler en forståelse af den virkelige hverdag i sundhedsvæsenet og de indbyggede sammenhænge for at give medarbejderne en tro på og tillid til de løsninger, der sættes i værk. Derfor har vi brug for en akutplan, der ser helheden – og at akutplanen indgår som en del af en større helhedsplan for en genopretning af sundhedsvæsenet.

Sygeplejerskerne ønsker også, at udfordringerne i sundhedsvæsenet bliver løst. Men hvis der ikke er sammenhæng mellem virkelighed og politik, risikerer akutplanen at fejle – og at sygeplejersker forlader det offentlige sundhedsvæsen i endnu større antal.