Hvad er alternativet, hvis politikerne ikke gør noget? Vores sundhedsvæsen er tæt på kollaps, og derfor er DSR-formand Grete Christensen glad for statsminister Mette Frederiksens budskab om, at løn er en faktor og skal på bordet på Christiansborg.
I weekenden meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at løn også er en del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer og et anliggende, som politikere på Christiansborg har et medansvar for.
Den erkendelse er jeg rigtig glad for på sygeplejerskernes vegne, for det har vi sagt længe. Og jeg er glad for, at finansministeren gentog hendes ord, da regeringens finanslovsudspil blev præsenteret onsdag.
Jeg er mindst lige så glad på patienternes og sundhedsvæsenets vegne, for det er vores offentlige sundhedsvæsen, som er på spil.
Ventelisterne i sundhedsvæsenet eksploderer. De mange ubesatte sygeplejerskestillinger på hospitalerne har sendt udgifterne til vikarer på himmelflugt, og patientforeninger advarer om, at grænsen er ved at være nået for, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt overfor patienterne.
Det er en udvikling, som vi i Dansk Sygeplejeråd ser på med stor alvor, og som vi desværre har advaret om sammen med de øvrige aktører på sundhedsområdet.
Sagen er, at det offentlige sundhedsvæsen igennem snart mange år er blevet underfinansieret. Der er ganske enkelt tilført for få midler til at dække behovet for behandling af danskerne. Det har medført besparelser på driften – og her har udgifter til medarbejdernes løn stået for skud. Det er tilsyneladende nemmere at skrue løn og medarbejdere end på fx udgifter til medicin og it.
Det har ført til, at aktiviteten på hospitalerne er vokset med 81 procent mellem 2001-18, men i samme periode er der kun tilført 20 procent flere sygeplejersker.
Derfor er arbejdsdagen presset mange steder og præget af højt tempo og så stor travlhed, at sygeplejersker flytter sig andre steder hen. Og derfor er udfordringen et spørgsmål om at løse den store rekrutteringsudfordring for sygeplejersker og øvrige fag i vores velfærdssamfund.
Sygeplejersker har i mange år kæmpet for højere løn. Vi er af den opfattelse, at lønnen, som vi har aftalt med arbejdsgiverne gennem årene, ikke matcher den udvikling, uddannelsen har undergået, og de forandringer, der er sket i opgavevaretagelsen og det ansvar, sygeplejersker løfter hver eneste dag.
Vi spørger også, hvad grunden er til, at sygeplejersker får cirka 5.000 kroner mindre om måneden end en folkeskolelærer, der stort set har en uddannelse på samme niveau? Det handler om ligeløn og derfor peger vi på, at over noget tid skal lønnen op på det niveau. Og det er ikke lærerne, der skal have mindre, men sygeplejerskerne, som skal have mere.
Nu står vi så her og ser ind i et kollaps - ja, nogen kalder det et færdselsuheld i slowmotion. Derfor er det rigtigt set af Mette Frederiksen, at politikerne også skal se på lønnen. Det er vigtige nye toner.
For hvad er alternativet, hvis politikerne ikke gør noget?
Vores velfærdssamfund er sikkerhedsnettet, som sikrer, at vi alle - også privatansatte - kan fungere og levere.
Vi har brug for sundhedsvæsenet. Det er en afgørende forudsætning for, at danskerne kan leve deres liv og erhvervslivet kan fungere til fælles bedste.
Det kan landets politikere ikke bare lade være med at gøre noget ved. Det vil være uansvarligt.
Derfor er jeg glad for Mette Frederiksens udmelding, og jeg opfordrer alle sygeplejersker til at bruge den kommende valgkamp til at opfordre politikerne – uanset partifarve - til at sætte handling bag ordene.
